3 måneder siden

Hvis dette er det?

Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
6 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
2 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
7 år siden
Forvirret.
Line Ley Jen...
5 år siden
Mette og musik
Halina Abram...
2 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
2 år siden
Dronningmølle, og der er ...
Michala Esch...
12 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
5 år siden
Længe siden - update <...
RachelBlack
4 år siden
Når man ikke kan gengælde...
Kianna Kitte...
2 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
5 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
7 år siden
Hurra!
Halina Abram...
2 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
7 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
5 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
4 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
11 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
7 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
1 år, 10 måneder siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
6 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
6 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
6 år siden
Lyst til livet
Halina Abram...
2 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
7 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
4 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
6 år siden
Karma is a bitch
caeciliaskov
3 år siden
Den fedeste fest er vel o...
Kianna Kitte...
2 år siden
I'm back!
Gittepigen
6 år siden
Stemme
Halina Abram...
2 år siden
Stemme
Halina Abram...
2 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
5 år siden
06-04-2020

Jeg havde lige spist middagsmad inde i kantinen. Var derefter på vej ud på lageret igen og lavede min sædvanlig bevægelse og rakte hånden ned i lommen efter mobilen. Havde fået 3 ubesvaret opkald. Det var privat nummer, men jeg vidste godt hvem der havde ringet. Da jeg stod med mobilen i hånden, så ringede den imens og det var privat nummer. Jeg tog den og der blev sagt hallo. Det blæste i baggrunden, men kunne sagtens høre, at det var din bløde stemme. Du virkede glad og frisk og du spurgte mig om jeg havde spist. Det måtte jeg erkende, at det havde jeg lige gjort. Øv sagde du. Du havde ellers noget til mig og så spurgte du om du skulle stille det ude foran porten og dertil svare jeg nej. Jeg kunne bare komme ud til dig og hente det selv, ville bare gerne se dig igen.

Fik åbnet porten og rigtigt nok lidt længere nede af vejen, så så jeg en pige på vej imod mig, med langt hår og en duende jakke. Man kunne godt se at det var dig. VI smilede begge to, da vi så hinanden og krammede også. Det føltes rat og godt. At kunne holde om dig igen var ubeskriveligt. Jeg var så glad for, at du var gået hele vejen fra Vangen til mit arbejde, selvom at vi fik sagt farvel igår over telefonen.

Du nævnte at jeg var blevet tynd og mit ansigt ligeså, imens du ae mig på kinden. Du fik et blik af skyldfølelse og sørgmodighed. Jeg sagde ellers, at jeg spiste og åd alt det slik jeg kunne komme til. Vi krammede igen. Du rakte hånden ned i din Rema pose, som du havde med og op af den tragte du en eneagildrik frem, kinder pingui og en wrap til mig. Så kunne jeg havde spist det til min middagsmad, men nu havde jeg jo spist sagde du, men så kunne jeg bare spise det lidt senere. Vi krammede hinanden igen. Jeg sagde tak og at det havde du ikke behøvet, men du sagde at du havde tænkt på mig og gerne ville have at jeg skulle have det godt. Jeg kunne mærke at jeg fik en klump i halsen, men synkede den hurtigt igen.

VI stod midt i det hele og alle kunne se os, men vi gik lidt ind til siden, selvom at det ikke hjalp så meget. Vi kunne ikke lade være med at kramme hinanden. Vi stod og snakkede om din skole og at du ikke vidste ikke hvor du ville få elevplads henne på grund af alt det her Corona og du ville heller ikke komme til at få to uger i praktik.

Der lød en velkendt stemme over fra hoveddøren af. Det var chefen. Han spurgte mig om jeg kunne holde øje med telefonen imens han kørte over til en kunde og det svarede jeg selvfølgelig ja til. Han gik forbi os og så godt at vi stod sammen. Jeg sagde at jeg var alene nu på arbejdet og at Søren og Lars var begge ude og kører og endnu ikke var kommet hjem endnu

Vi gik begge hen til hoveddøren og ind af den. Det var mærkeligt at se dig inde i butikken igen. Det havde du ikke vært i lang tid. Du skulle bruge wc-et. Jeg gik over til min computer og lagde de ting, som du havdet givet mig. Da du kom tilbage kiggede du hurtigt rundt på lageret, men der var en del rod, da vi var igang med at male væggen inde i lagerhallen.

Du sagde, at du skulle til at hjem. Der kørte ingen busser, så du skulle gå tilbage. Vi gik over til døren igen og så krammede vi hinanden. Det var ligsom om at vi ikke kunne give slip på hinanden. Det havde vi ikke lyst til. Vi blev bare ved med at kramme. Du ville også lige fortælle mig, at jeg ikke skulle vente på dig. Jeg skulle komme videre og starte på en frisk. Ikke sidde hjemme i lejligheden. Start på en frisk nede i Aarhus. Jeg svarede, at nu måtte jeg lige se hvad der ville komme til at ske de næste par måneder, da det ikke var sikkert at der var arbejde nok nu.

Men du slog det fast et par gange, at jeg ikke skulle vente og istedet skulle komme videre. Du vidste heller ikke selv hvad din fremtid ville bringe dig. Det kunne sagtens være, at vi fandt sammen igen sagde du, men ville ikke love noget. Du havde brug for tid for dig selv, mærke livet igen og byen som du sagde det og at jeg bare skulle prøve noget nyt. Jeg blev selvfølgelig ked af det, men prøvede så godt jeg kunne, at holde hovedet højt. Jeg sagde at det kunne være vi begyndte at skrive sammen igen når jeg var flyttet og det svare du ja til. Vi krammede hinanden flere gange under denne samtale. VI kunne nok godt begge mærke, at det her var det sidste.

Du ville også have dårlig samvittighed, hvis du havde sagt til mig, at jeg skulle vente på dig. Det kunne sagtens ske, at du var kommet videre med en anden en. Det er selvfølgelig rigtigt nok. Vi krammede hinanden en sidste gang og jeg krammede til. Du tog din hånd op på min kind igen og jeg kyssede den hurtigt. Du sagde AD. Nu fik du Corona. Med alle de gange vi har krammet svarede jeg, så har vi fået det forlængst. Vi grinte begge to af det. Jeg tog fadt i dørhåndtaget og vi smilet til hinanden. Jeg sagde ikke farvel. Jeg sagde på gensyn og du vinkede til mig og jeg lukkede døren.

Jeg stod fuldstændig alene inden på den anden side. Tankerne fløj rundt inde i hoved og klumben i halsen kom tilbage. Musikken over fra computer af spillede ironisk nok Huey Lewis And The News - Do You Believe In Love.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hvis dette er det? er publiceret 07/04-2020 17:10 af Daniel Nielsen (Daniel-00).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.