Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
7 år siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
7 år siden
De første år
Camilla Grub...
10 år siden
The same old storie
Julia Stampe
6 år siden
råb
Halina Abram...
6 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
9 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
9 år siden
Skrivende
Michala Esch...
6 år siden
Han er tatoveret op ad nakken. Som et ægte LTFer. I junisolens skær. Spørger han mig. Om hvilket dyr jeg helst ville være. Hvis jeg selv kunne bestemme. Jeg siger, at så ville jeg være en kæmpe ørn. Så jeg kan skide alle dem, jeg ikke kan lide i hovedet. Han siger, at jeg er sød. Jeg siger, at han ikke ser særlig velovervejet ud. Men noget får mit hjerte til at danse. Den aften er den første i resten af vores liv. Det ved jeg. Og dagen efter spørger han mig, om jeg kan lide risotto. For så vil han gerne invitere mig på aftensmad. Og vi bliver kærester. Og han giver mig finger på motorvejen. Imens vi kører igennem Europa. Med hans ulovlige muskelhund. Som jeg lader som om, at jeg godt kan lide. Vi bor i telt og spiser pasta med pinde. Fordi vi har glemt bestik. Og jeg tænker, at han i princippet kan slå mig ihjel. I teltet. Uden nogen ville opdage noget. Hvis han vil. Så jeg sørger for. Hele tiden. At have en lommelygte i hånden. Så jeg i det mindste har en chance. Hvis han pludselig ligger på lur. Ligesom Peter Lundin. Der brækkede halsen. På dem allesammen. Og det med fryseren. Men han slår mig ikke ihjel. I stedet visker han, at han aldrig har følt sig så hel, som efter han har mødt mig. Og jeg synes, det er synd for ham. For under den blå teltdug. Går det pludselig op for mig. Hvem der i virkeligheden. Er den rigtige psykopat.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Psykopaten er publiceret 01/07-2020 20:27 af Lotus Nielsen (dronningenaflorteøen).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.