1 måned, 3 dage siden

overskrift er en underskrift

Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
8 år siden
Velkommen, efterår!
Josephine Lø...
5 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
4 år siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
5 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
2 år siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
8 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
8 år siden
Længe siden - update <...
RachelBlack
4 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
6 år siden
At slette eller ikke at s...
Kianna Kitte...
1 år, 11 måneder siden
Karrusel
Sincedawnofm...
7 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
5 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
2 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
5 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
5 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
11 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
6 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
5 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
4 år siden
Biltur fra helvedet...
Kianna Kitte...
2 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
7 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
2 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
2 år siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
5 år siden
Tegning
Jette Peters...
4 år siden
Kontakt med eks'en...
Kianna Kitte...
2 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
4 år siden
Drømmwn
Martin Micha...
1 år, 9 måneder siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
8 år siden
Puhhh, sikke en dag, og klokken er kun 16:00. Jeg drikker endnu en kop kaffe for at kunne skrive dette, ryger endnu en smøg for at trække vejret lidt derigennem. Det er lidt under en time siden jeg kom hjem fra indkøb og psykolog på CSM. Vi talte om ferie, om Fyldepennen, om far og ikke mindst om kommunikation. Om hvordan "hvide" mennesker på gaden og online minder mig SÅ meget om min far. Selv da jeg ventede på bussen mødte jeg det. Privilegiet. Dog ikke fra buschaufføren - måske betaler det sig næsten altid at sige 'tak for turen', på ægte Brædstrup-bonderøvs-maner. Fuck Århus. Psykologen sagde, at jeg virkede anderledes. Det var jeg også. Busturen til midtbyen var FED! Jeg havde lige inden, på vej ud af døren, hørt Dead Prez - They Schools, og var ikke i kampberedskab, ikke i flugtberedskab, ikke engang med en frostklump i maven, men var bare. Måske var det noget jeg havde skrevet online, som jeg vidste ville misforstås. Hvide mennesker... Gudskelov ikke overalt, de beige er også derude. Dem med hudfarve som grise. Dem der ligner mig selv. Og så alle de andre. I bussen sad jeg bag en kvinde, der umiddelbart så flot ud, og på sædet bagved hende smittede hendes tilsyneladende selvsikkerhed lidt af på mig. Tænk sig at kunne slappe af på en bustur! Rent faktisk kigge ud af vinduet, så på hendes hår, så på andre i bussen. På trods af ham ved busstoppestedet, som mine fordomme fortalte var nedern. Nedernt blik. Så bange en mand. Frygt smitter. Måske. Han røg en smøg som var det en joint. Kender det godt. Nu er klokken 16:20, og jeg undrer mig over hvorfor jeg skriver dagbog offentligt. Måske fordi sidst jeg gjorde, var dengang jeg kollapsede i køkkenet. Bum. Fosterstilling. Selvmordsplanlægning. Søvn og vupti, så starter musikkens trommer hjerteslagene igen fra morgenen af. Lige nu hører jeg Dead Prez - Happiness, og solen titter frem i samme øjeblik! Gid jeg havde venner i Århus. Gid jeg aldrig havde hoppet på GNN i sin tid og skrevet med de hackere. Jeg blev skør, og alle vennerne så det. Ingen freestyle, ingen tegning, ingen snak kunne forklare de ord de skrev "velkommen til den 4 dimension". Sikke noget pis at skrive. Det er 15 år siden, og stadig kan jeg ikke tale om det. Lissom jeg ikke kan påtale det dejavu det er at være på Fyldepennen, fra dengang på baren, dengang på gaden, dengang ham med blodige hænder tog en kniv til min hals og sagde 'bare rolig, natten har øjne' - eller ham der spurgte om jeg sku ha en smiley. "Nej ellers tak" (altid fucking flappet) - jeg VED bare at den skide sikkerhedsvagt var i ledtog med de nazifucks. Hun stoppede ikke smileyen for min skyld, men for deres. Tæsk var ok, der på Odense Banegård, men ikke mere end det. Var det ikke for min ven og hans forslag om molotovs, var energien aldrig blevet forløst. Eller noget, fuck vold. Volden hjalp ikke ham, da jeg slog ham i poker for 3000 kr. Måske gjorde coken. Fucking sne. Fuck det hvide, fuck DE hvide, fuck Snehvide, der altid tror jeg er en anden end den jeg er. Jeg savner beige. Jeg savner Nina, jeg savner alle de skønne ikke-hvide jeg har kendt, også alle dem der stadig kæmpede med at rense det hvide af sig. Danmark. Danskere. Mongoliet. Mongol-nynazister indrømmer i det mindste, hvad deres nationalisme står for. Det hvide. Pseudovidenskab. Eugenics. Min psykolog er beige. Da jeg snakkede om min fars arrogance, om hans identitet som 'hvid', virkede psykologen ikke provokeret af min rant imod Europa. Mod hvidt privilegie. Mod de evige definatorer på Fyldepennen - det er som om de ikke fatter, at det sprog de skriver i, er ideologi. Som om dansk dumpede ned fra himlen, sammen med en hammer. Idioter. Og alligevel er jeg den største idiot. Så grib dog den mikrofon. Klokken er 16:42, og intet er optaget. Beatet er klart. Men det vil jo bare være ENDNU en stemme, ENDNU en Elvis, endnu en skod Eminem (han er så dårlig). Tessa er ok, men gid hun ku ha lavet et track med Natasja. For helvede... Hun må være derude. Hun ER derude. Nina's stemme havde runget herfra til andre universer. Det samme havde Fatimahs. Jeg må lære at lave beats, skrive en bog, gøre som Tupac og søge at inspirere fremfor aspirere. Fuck ambition. Gå tavst i graven, med håb om aldrig at høre endnu en autoritet, endnu en 'hvid'/'oplyst' idiot skrige "SQUIRREL!" - klokken er 16:48, og det tid til at høre den der Tessa freestyle igen (og NEJ youtube, ingen autoplay, jeg er min egen fucking DJ). Hov, der er da 'Venner' om 10 min på skodkanalen over dem alle! Ej, ikke et egern, ikke et egern, ikke et egern... Hold da op, hvor er jeg sulten

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget overskrift er en underskrift er publiceret 07/07-2020 16:56 af Ansu Orheim (Prem).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.