2 måneder, 5 dage siden

Nul

Det at tænke positivt
Ace Burridge...
7 år siden
16.09.2016
Marianne Mar...
4 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
5 år siden
Belvedere, #momlife & mis...
Racuelle Hei...
2 år siden
Sygdom....
Kianna Kitte...
2 år siden
Dagen i dag
Salomon
5 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
4 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
7 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
8 år siden
Det er en af de dage...
Kianna Kitte...
2 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
7 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
7 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
7 år siden
Torsdag
Mille Larsen...
3 år siden
Tomhed
Majtb
5 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
4 år siden
Kære natbog (XX)
Olivia Birch...
5 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
5 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
8 år siden
Happy Pride Week!
Kianna Kitte...
3 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
5 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
4 år siden
Eftertanker
Hanna Fink (...
1 år siden
Sikkerhed - What for?
Marlene Gran...
8 år siden
Hurra!
Halina Abram...
3 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
6 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
5 år siden
Citrontræ
Halina Abram...
3 år siden
Klokken er 21:03, og jeg læser igen George Orwell/Eric Blair's essay "Why I write". Sikkert fordi jeg brugte omkring 2 timer i tog, så havde meget tid til at tænke, med en skøn udsigt. Forsøgte at læse Kahlil Gibran's 'The Beloved', en fantastisk bog, men også en bog der kræver MEGET indlevelse. Jeg har i hvert fald svært ved ikke at få lyst til at hæve blikket pga de enormt fantasi- og nysgerrighedsvækkende sætninger. Lidt som da jeg forsøgte at læse J. Krishnamurti's 'The Notebook', som endnu ikke er læst færdig, og som også giver en lyst til eventyr og udforskning. Omend jeg er vokset op med engelsk som andetsprog er det svær læsning til tider, men også givende på en anden måde end dansk, når sproget lige skal vendes en ekstra gang - jeg tror det er sundt at læse på andet end ens modersmål. Så er det bare lige det at lære sprog - det så svært! Jeg har det med at glemme, at engelsk er OVERALT i DK, men at ikke alle er komfortable med det. Klokken er 21:14. Ved besøget hos en ven i dag blev jeg mindet om, hvor vigtige billeder og fotografier er, hvordan de fortæller 1000 ord. Savner at male og tegne, endda at tage billeder. Men føler stadig at en bog skrevet til mig selv, til et ungt jeg der forgæves ledte/leder efter bøger om at være mand seksuelt misbrugt af en kvinde, skal have 1. prioritet. Det kan ikke være andet end en livslang kamp, men også en velsignelse. Omend der er rigeligt af andre kampe at kæmpe (!), er brydningen af tabuer, eller forsøg derpå, noget jeg skylder et af de sværeste tabuer at bryde. Kurt Kyed gjorde det, fantastisk. Han er mega sej. Blandede digte med prosa. Han viste at en svær historie KAN udgives, og at behandlere, socialrådgivere og forskere endda efterlyser materiale. Klokken er 21:25. Husker hans, Kurt Kyed's, bogreception. Hvordan han ikke var alene om det. Måske har jeg bidt i et for stort kødben, men så er det jo godt at man ikke bare er hvad man har oplevet, men også hvad man drømmer om, drømme såvel som mareridt. Hvad man føler, og hvad hvordan man perspektivere ens oplevelser - "Barndomsnatten i Dagens Lys" af Kurt Kyed er sgu en fed titel. Jeg overvejer noget ala "Ej moderknepper"/"Jeg er ikke pædofil"/"Berøringsangst er ikke lig med aseksualitet"/"Ja Ansu er mit rigtige navn"/"Nej jeg har aldrig haft en kæreste, og nej, er ikke homo, og nej, har intet imod homoer, og nej, forsøger ikke at sætte folk i bokse, og nej, har ikke en boksfetisch" etc etc, baseret på de mange fordomme mødt, når mennesker endelig ellers er modige nok til at forholde sig til historien. Jeg finder styrke i de VOLDSOMT mange gange jeg har fortalt min dybeste hemmelighed til andre, for så at høre en lignende historie fra dem. Seksuelt misbrugte er overalt. Overrepræsenteret blandt alkoholikere og narkomaner, blandt hjemløse og fængselsindsatte, men tabuer, misforståelser og vokal berøringsangst hindrer ændring af kultur, i alle lande. Alle lande i verden har problemet. Jeg forstår i dén grad hvorfor man ikke vil defineres af det, men påtales det ikke, IKKE I FUCKING AVISARTIKLER OG NYHEDSUDSENDELSER, men i hjemmene, på sociale medier osv osv ala #metoo, sker der aldrig en forandring. Men det er mere end bare at pege fingre. Det er at ændre noget psykologisk i generel kultur, at stoppe hungeren efter magt, status og autoritet - seksuelt misbrug handler sjældent om sex. For mig personligt var min mor fysisk og psykisk syg, men hendes Huntingtons Sygdom (rådnende hjerne) er ingen undskyldning, da sygdommen måske ikke var i udbrud ved overgrebene. Der ER ingen undskyldning for pædofili. Strafferammen i dag er et slag i solar plexus for alle ofre. Det er til grin, at gøre nar af konsekvenserne for seksuelt misbrugte. Som om samfundets behandling af én der står frem ikke var nok. Hvis dét at være seksuelt misbrugt ikke var lig med at være offer men en overlever (også som mand) af noget aldeles absurd, evt med kendte der fortalte deres historie på en anden måde end mange gør i dag, gjorde deres historie til noget andet end en artikel/et interview, virkelig dedikerede deres væren til at bryde tabuer, kunne en mindre absurd fremtid med SÅ VANVITTIG MEGET POTENTIALE GÅENDE TABT, måske være mulig. Klkokken er 21:51, og det der essay kan vist ikke læses færdigt idag, hurra for bogmærker, for en ven kigger forbi lige straks. Utroligt mange venner skrider når man fortæller noget tabubelagt. Hurra for dem der ikke gør.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nul er publiceret 16/07-2020 21:54 af Ansu Orheim (Prem).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.