14 dage siden

Når himlen river mig ned i helvede.....

Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
5 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
1 år, 11 måneder siden
Møde med Mette
Halina Abram...
3 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
11 år siden
Stemme
Halina Abram...
3 år siden
Update - Kasper Lund
Kasper Lund ...
4 år siden
Hopeless..
MysteriousGi...
8 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
5 år siden
heh, lægeerklærning, - en...
Kenny Raun (...
6 år siden
Julegaden i Hinnerup...
Kianna Kitte...
2 år siden
Jehovas Vidner = påtrænge...
Kianna Kitte...
3 år siden
Dagen i dag
Salomon
5 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
4 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
5 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
6 år siden
Er der en mening?
Jønsse
4 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
6 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
6 år siden
Min novelle er blevet pri...
Kianna Kitte...
2 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
4 år siden
Skæve og underlige ting
Søren Sørens...
8 måneder, 22 dage siden
Nirvana
Ace Burridge...
7 år siden
Kindfede og røvfuld!
Racuelle Hei...
5 år siden
Book cover...
Kianna Kitte...
3 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
5 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
7 år siden
Punkeren er tilbage....
Kianna Kitte...
2 år siden
Min tur til London...
Kianna Kitte...
2 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
2 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
8 år siden
Fitness
Peter
7 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
6 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
5 år siden
Aaaaahhhhhh.........
Sylvia Ebbes...
7 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
1 år, 11 måneder siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
5 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
4 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
6 år siden
Advents legen....is no mo...
Kianna Kitte...
2 år siden
Kaos?
Per Z
6 år siden
Saba: 1999 - 2019....
Kianna Kitte...
1 år, 8 måneder siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
2 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
5 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
4 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
7 år siden
den første dag år 2013
bondeven
7 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
12 år siden
brænde
Peter
5 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
10 år siden
Problemer?
EmmaBechh
6 år siden
Pandekagekomfur
Peter
7 år siden
Længe oppe.. :-)
RachelBlack
6 år siden
Jeg er blevet moster...
Kianna Kitte...
2 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
4 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
5 år siden
Planen var klar - eller kærestens plan var klar. Og til start lød det også skidegodt med det hus (se forrige dagbog). Min fejl var bare, at jeg ikke tænkte nøjere over det, inden vi var så langt henne i forløbet, at jeg var kommet hjem og været med kæresten ude og se huset.

Det var sgu nowet klejnt. Og hvor skulle jeg være, når jeg var hjemme?

Alt var faktisk på plads - budgettet lagt, banken sad med en tommel op, selvom de ikke var vilde med tanken om to KF lån til mig - og udgifter for ialt 14.000 kr pr måned for begge huse.

Så om aftenen gik jeg hende lidt på klingen og det skal man passe godt på med, men en mio kr er sgu mange penge, så det var lidt vigtigt for mig. Hun har brug for kontorplads, til når hun roder med momsregnskaber og fakturaer og det havde hun tænkt sig, skulle være i stuen. Hendes datter skulle have begge værelser i den fuldt beboelige kælder. Og hun er yderst lydfølsom, når hun arbejder,s å jeg spurgte hende så, hvad hun havde tænkt sig med mig, når jeg var hjemme og f.eks gerne ville sidde på min flade røv om aftenen og se lidt tv?

...og så var jeg pludselig kun sekundær, eftersom jeg jo kun var hjemme hver 2. måned - eller kunne jeg jo tage ned i mit andet hus og se tv.

Nå, tænkte jeg - der kunne sikkert findes en løsning på dette - hørebøffer til mig eller lign.

Vi skulle så blive enige om et bud og det blev vi sådan set også. Det skulle jeg så ringe til ejendomsmægleren dagen efter og meddele - kæresten var på job. Jeg havde også en golfaftale med mine venner, så jeg kunne lige bruge formiddagen på et godt luftindtag, inden jeg ringede til ejendomsmægleren.

Om morgenen, en time efter hun var kørt på job, vågnede jeg med en fuldstændigt forkert følelse indeni mig. En granitblok i maven, ledsaget af kvalme og lidt paniske tanker susende rundt i hovedet...

Hvad hvis jeg ikke fik solgt mit nuværende hus og blev syg... eller fyret pga Coronakrisen. Jeg ville stå med enorme udgifter, jegslet ikke ville kunne betale mig fra, på trods af jeg selvfølgelig er i A-Kasse. Ville jeg virkelig løbe den risiko. Og det andet hus, havde ligget til salg i 1½ år, så intet tydede på, at det ville være let at komme af med, i en snæver vending.

Jeg tænkte, at det nok bare var pjat og at lidt golf nok skulle få rettet tankerne ud.

Det gjorde de ikke - min mave fornemmelse var stadig funderet på granitblokken. Banken ringede for at høre om der var afgivet bud (jeg har en nysgerrig kunderådgiver - han er meget engageret) og jeg sagde nej - jeg følte noget var galt. Og han kunne godt forstå mig. Han havde mest snakket med min kæreste, og det var først nu, han havde lejlighed til at snakke med mig. Og hans erfaring var, at hvis mavefornemmelsen er forkert, så er der noget om det - og så ridsede han risikoen opp for mig, selvom jeg var klar over den. Udover det, låste jeg også mig selv fast, den dag mit hus var solgt - jeg ville ikke kunne låne til drømmeboligen, sålængede vi sad med det "nye" minihus.

Så jeg besluttede mig at trække mig - lige mellem hul 9 og 10.

Ringede til kæresten, men hun tog ikke fonen - havde travlt. Så jeg skrev en besked om, at jeg ikke kunne få mig selv til at afgive bud pga en helt forkert mavefornemmelse, som banken så også havde bekræftet mig i.

Svaret var kort: "Nå OK, så du har altså trukket dig og det bliver ikke til noget, så lad os droppe det så..."

Tænkte: "Hmmm, det gik lidt for let" - og fik ret.

Hun kom hjem om eftermiddagen og lignede en tordensky.

Jeg prøvede at forklare at jeg havde valgt at trække mig fordi jeg mente det andet var lidt økonomisk uansvarligt. Hun ville så vide hvorfor fanden jeg ikke havde sagt fra noget før (hvilket jeg godt kan forstå). Men på det tidspunkt var jeg på søen, vi havde pissetravlt og jeg havde ikke lige fået det gennemtænkt ordentligt, før jeg kom hjem. Den købte hun selvfølgelig ikke.

Vi sov i hver sin seng den nat. Og så blev det fredag. Og hun skulle have sin datter ned, så jeg tænkte, at vi blev nødt til at få dette her rettet ud. Forsøgte et par gange, med at gå op til hende og høre om hun var OK. Første gang var der blot et skuldertræk. Anden gang, blev himlen trukket ned over mig, og flået direkte ned i helvede.

Hun var på ingen måde OK og det var hun og jeg overhovedet heller ikke. Hun havde mistet al tillid til mig, når hun ikke kunne regne med mine udmeldinger og fra nu af, ville al boligsøgning og flytning blive UDEN mig. Jeg skulle slet ikke bekymre mig om at være en del af det.

...og her knækkede min film så og så blev det lidt grimt. Jeg fik fyret lidt i ret af dette af: "Du har jo aldrig rigtigt stolet på mig, gang på gang smider det lort i hovedet på mig, og hvis du mener jeg er så fucked up, så fatter jeg ikke en bjælde af, hvad helvede du laver her..."

Der røg et par finker mere frem og tilbage - og så fladt vi til ro og satte os i hver sin ende af huset.

Jeg kender mig selv godt nok, til at jeg ikke ville være i stand til at skjule mine frustationer og det skulle på ingen måde gå ud over hendes datter som kom om tre timer. Så jeg besluttede mig for at fordufte ud af huset den weekend, så kæresten og hendes datter kunne få en rolig og god weekend. Besluttede at køre til Ystad og tage færgen over til Rønne hvor nogle meget nære venner var på camping. Jeg gik ned og fortalte min kæreste om planen. Den købte hun heller ikke rigtigt, men jeg tænkte hun måske forstod det, når datteren kom ned.

Jeg gik op i soveværelset for at pakke en rygsæk. Hun kom også op og spurgte om jeg så bare havde tænkt mig at stikke af? Desværre var mit BT ikke helt på plads endnu efter sidste runde, så jeg sagde at jeg ikke var i stand til at spille skuespil overfor hendes datter og det skulle ikke gå ud over hende, at vi var sure på hinanden. Og hun var jo tydeligvis ikke indstillet på at slutte fred - så ja, jeg forhaler ud af huset og kommer hjem igen om et par dage. Set i bagklogskabens lys, var det nok en kombi af begge ting - jeg stak af fordi jeg ikke kunne håndtere og klare konflikten, men også for at skåne datteren.

Op på MC'en og så suste jeg til Bornholm og havde nogle gode dage derovre hos mine bedste venner.

Kæresten skrev en meget forsonende besked dagen efter og jeg svarede ligeså forsonende - ordene havde været meget hårde hos os begge og hun havde tolket mine ord, som om jeg smed hende på porten. Hvilket jeg selvfølgelig ikke gjorde og selvfølgelig heller ikke havde ment. Men vi blev enige om at snakke om det, når jeg kom hjem.

Og det gjorde jeg så om mandagen - og med en eller anden naiv tro på, at vi skulle have en god snak hvor vi forsonede os og begge kom med erkendelser og bud på hvad vi ville gøre bedre, for at undgå disse konflikter.

Nope...

Hun havde fundet en lejlighed på 5 væresler til 5000 kr + forbrug om måneden og ville flytte den 1/10. Hun elskede mig stadig og håbede at vi stadig var kærester. Og jeg måtte erklære mig enig med hende i, at det nok var en god løsning - at vi lige boede hver for sig et stykke tid og så bare sås ved at besøge hinanden. Vi blev sådan set enige om, at hun så boede deroppe sammenmed sin datter og når jeg engang fik solgt mit hus, så kunne jeg flytte med derop, hvis ikke vi fandt et andet hus lige med det samme.

Men hun skulle så lige fortælle mig, at udover at hendes datter selvfølgelig var den primære grund til at hu flyttede - det har hele tiden været vores fokus, så var den anden primære grund til hendes flytning... mig! Hun stolede ikke på mig, hun følte sig ikke tryg ved at bo hos mig, fordi hun følte sig for sårbar i forhold til at jeg rent faktisk kunne kyle hende på porten hvert øjeblik det skulle være.

Den tænker jeg så lidt over.

Dagen efter begyndte hun så at presse mig til at flytte med, nu her den 1/10. Det har jeg afvist. Jeg har enormt behov for at få ro på mine ting nu. Og jeg syntes også hun skal se at få ro på sine ting og sit samvær med datteren oppe i det nye. Så må vi se om ½-1 år hvor vi er ift hussalget og om vi savner at være en del af hinandens hverdag så meget, så jeg rykker derop.

Hun er ikke begejstret for min afvisning, men har erkendt at hun er nødt til at respektere min beslutning. Nu er hun så begyndt at beskylde mig for, at jeg i virkeligheden slet ikke vil flytte derfra - det kan jeg ikke gøre noget ved, før jeg står med en underskrevet salgsaftale.

Men det bekræfter mig i, at selvom det bliver lidt hårdt uden hende dernede i hverdagene (for det meste hygger vi os jo), så er det nok en ret sund periode vi begge går i møde. Så må vi se hvor det tager os hen og tage den derfra.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Når himlen river mig ned i helvede..... er publiceret 14/09-2020 00:01 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.