1 måned, 2 dage siden

En fiks ide, eller en fremtidssikring

Titte bøhh
Racuelle Hei...
5 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
7 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
5 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
3 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
5 år siden
Idag blev min niece døbt....
Kianna Kitte...
2 år siden
Brakvand
Marie Martin...
6 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
7 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
8 år siden
How it all began...
Shirley Shei...
5 år siden
Min vingeskudte wingman
Flickarocks
5 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
5 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
7 år siden
Like & del
Olivia Birch...
5 år siden
Karma is a bitch
caeciliaskov
3 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
5 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
8 år siden
Det er ikke svært at se skriften på væggen, når jeg for alvor kigger lidt på de nybygninger der spyttes ud her for tiden. De bliver større og større, samtidig med at den skibstype jeg er på, er en uddøende race i takt med at rederiet bliver mere og mere grønt orienteret og satser på vindmøllemarkedet, snarer end oliesektoren og mdermed i det segment jeg har været beskæftiget i, de seneste 18 år.

Min eksamen går helt tilbage til 1991 - og på trods af et succesfuldt skoleår i 1995, var jeg nødt til at droppe det sidste år, inden jeg kunne kalde mig Skibsfører med den helt store eksamen. Og jeg kan mærke at de tænder, så småt er ved at at finde vej til mine små baller.

Det er der jo råd for - jeg har faktisk mulighed for at tage det sidste år, på delvis fjernundervisning - dvs jeg kan fortsætte med at arbejde og så lave lektier på søen og så ellers møde op til timerne på skolen, når jeg er hjemme.

Og med kun ti minutters kørsel til færgen over til Marstal, taler alt for at jeg klemmer ballerne sammen og kommer i sving. Men med en alder af 52 år, er indlæringskurven ikke specielt stejl. Det der taler for, er moden hed og målrettethed, nok er mere veludviklet, end det var i midten af 90'erne, hvor jeg var nowt mere rastløs end jeg er idag - for at sige det mildt.

Så jeg har besluttet mig for at give det et skud, selvom jeg ved det bliver pisse hårdt. Matematikken i skibsteknik har jeg glemt alt om - i det hele taget er Skibsteknik en by i Rusland, efter vi blev digitaliseret allerede i 90'erne og alle udregninger blev klaret på PC. Jeg satser på start i august 2021. Og så må jeg inden da, se at få gjort mig klog på det indledende stof, så jeg gør udgangspunktet lidt mere lempeligt.

Det gør så hussalget lidt mindre attraktivt, da jeg pt bor ideelt - men for fredens skyld holder jeg det til salg, men undlader at sænke prisen på huset. Skulle der mod forventning, dukke en køber op, så be it. Så kan jeg jo flytte ned til Ærø mens studierne går på. De sidste to semestre som jeg mangler, er nomineret til et år, men der er intet i vejen for at jeg bruger 2 år på dem. Så er vi nok også henne i mit eget tempo. Men bliver huset solgt og jeg flytter ned til Ærø, så skal jeg nok forvente lidt protester fra kæresten, som jo flytter den modsatte vej. Men jeg er sgu nødt til at tænke på min fremtid på arbejdsmarkedet - de sidste 15 år der er tilbage.

Jeg har siden '95 altid haft den følelse af noget ukomplet - den har jeg så chancen for at komme til livs nu, hvis jeg gør det færdigt, jeg påbegyndte i '91, forsatte i '95 og droppede i '96.

Nu skal det være... Så håber jeg, at hjernecellerne har kapacitet, virkelyst og rotation til at følge med. Men det finder jeg ud af.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En fiks ide, eller en fremtidssikring er publiceret 19/09-2020 23:38 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.