Historien om den mistede fordel

Livet i Lugano
LoneHK
11 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
9 år siden
En stille bøn
Bastian
11 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
3 måneder, 18 dage siden
Desværre.....
Halina Abram...
6 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
7 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
10 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
1 år, 1 måned siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
6 år siden
Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
9 år siden
Under isen
Tine Sønder ...
11 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
9 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
8 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Hej dagbog, - Jeg kom til at tænke tilbage på min tid på IT skolen. Heh, jeg er og var dengang lidt som House Md. Jeg husker dengang at der var en lærer, der ville give mig en eller anden positiv tilkendegivelse, for at ha hjulpet en pige, der kom ind i klassen. Det er selvfølgelig altid fedt, når folk påskønner en, - men det har aldrig fået mig til at gå på kompromis med mig selv. Sagen var den, at vi skulle side i en rundkreds, og der var der en anden lære, der snakkede om, hvordan vi skulle opføre os i en job situation. En lærer, som før havde fortalt om, hvor nederdrægtig hun kunne være overfor elever hun ikke kunne lide..hvor efter jeg kritiserede hende for hendes tale. Nå, men tilbage til den samtale om, hvordan vi skulle gebærde os til en job samtale..så ville hun bruge mig som eksempel, og lave en "give hånd situation" - men jeg nægtede at give læren hånden..jeg havde mest lyst til at give hende fingeren i øvrigt..for sagen er den, jeg har ikke noget imod at hjælpe de svage..men at give folk jeg ser som røvhuller hånden..det gør jeg ikke! Jeg fik aldrig den der positive tilkendegivelse...og jeg er også ret ligeglad. Jeg er min egen, og jeg er total ligeglad med, om man kan lide mig eller ej..

En gammel nabo, kom til mine forældre og spurgte efter mig..hun havde brug for min hjælp fik jeg at vide. de spurgte hende, om ikke hendes far kunne hjælpe hende..men nej, - Kenny er bedre. Jeg skrev til naboen, da jeg fik det at vide af mine forældre..og aftalte næste weekend, at komme og se på hendes printer. Jeg legende med hende som barn..time has not been so kind to her..noget jeg husker fra en Robin hood film. Men..Jeg er Kenny, que my theme song.. sangen jeg gerne fløjter når jeg går for mig selv..They call me Trinity, Theme song...selv om "Born Depressed" sangen, nok også rammer mig lidt engang imellem..heh, that teacher back then, wanted to know what was wrong with me..nothing, but if i dont like you..du ved, - i was born cleaver, and i dont suffer fools.

21:36 - Jeg kom til at tænke på noget, - min hjerne stopper aldrig med at undres. Hvorfor går de til mine forældre for at spørge om min hjælp? hvorfor skriver de ikke direkte til mig over fb.they are not my keepers. but they must know that..something is up? or rahter, something is not quite right. Mit hoved prøver at analysere alle ord, -

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Historien om den mistede fordel er publiceret 04/12-2020 18:42 af Kenny Raun (thejester).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.