1 år, 5 måneder siden

Ting jeg skal nå

Forfald
Hanna Fink (...
9 år siden
Hvem tror vi, at vi er?
Bella Donals...
6 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
8 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
9 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
12 år siden
Mette og musik
Halina Abram...
4 år siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
8 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
7 år siden
Fredag 21 Marts - 2014
Sine Simonse...
8 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
6 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
6 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
5 år siden
Rod i ... det hele
Bjørn Langki...
1 måned, 7 dage siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
4 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
2 år siden
Belvedere, #momlife & mis...
Racuelle Hei...
3 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
7 år siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
9 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
9 år siden
Arbejdsmændene på stilladset klumper sig sammen omkring et interimistisk bord, der, så vidt jeg kan se, er en stabel gipsplader, hvorpå vist nok en termokande og noget andet, jeg heller ikke kan se helt tydeligt, men som jeg antager er winerbrød, er midtpunkt for mændenes opmærksomhed.
Enkelte af dem sidder, men de fleste står, en har én fod placeret på kanten af en gipsplade, der stikker lidt ud af bunken. Alle har strikhuer trukket ned i panden og skuldrene trukket op mod ørerne.
Ingen af mændene ryger. En utænkelighed for 30 år siden, da jeg selv i en kort periode jævnligt stod i lignende grupper, på tilsvarende stilladser med skuldrene trukket op på nogenlunde samme måde.
Dét har ændret sig. Det samme har mit perspektiv.
Dengang troede jeg, at jeg skulle være murer og siden arkitekt eller ingeniør og indfinde mig på byggepladser i en engelskbygget firehjulstrækker med diskrete mudderstænk på skærme og vanger. Iført sikkerhedshjelm og hornbrille (stål, hvis det var blevet til ingeniør) skulle jeg med rynket pande og et fast blik pege på bygningstegninger og instere på min vision (eller kortere leveringstider, hvis det var blevet til ingeniør).
I stedet sidder jeg nu og betragter det hele på afstand, byggepladsen og arbejdsmændene og gipspladerne med termokanden og wienerbrødet.
Mit bord er veletableret og ovenfra belyst af en lampe, jeg engang synes, det var værd at skændes med et andet menneske om. Min kaffe står i et højt glas og er tilsat så meget mælk, at ingen af stilladsmændenen formentlig ville identificere det som kaffe.
Eller måske det også har ændret sig. Måske er den bitre, kulsorte kaffe forsvundet fra byggepladserne sammen med smøgerne og øllerne. Eller måske er det der alt sammen endnu et sted, som bare er usynlig fra mit udsigtspunkt.
Jeg kan mærke, at jeg ikke gider i dag. Fordi jeg er god til at bide tænderne sammen, kommer det næppe til at gøre nogen særlig forskel for resultatet. Det er bare en nederen proces.
Dagens side i notesbogen er plastret til med geometriske figurer, mestendels kvadrater organiseret i klynger, der skaber en illusion af dybde på den aldels todimensionelle side. I løbet af dagens videomøder er de sammenflettede felter fyldt ud med blæk i et vilkårligt mønster, der på en og samme tid antyder aktivitet og tankeløs døsen.
I det høje glas ved siden af notesbogen sopper nu et æbleskrog i den kaffelignende opløsning. Jeg overvejer en billedserie. Ét billede, hver gang noget på bordet føjes til, skifter position eller fjernes.
Nu ringer min telefon - nogen udefra forsøger at nå mig. Men jeg gider ikke i dag. Så jeg er optaget af en anden samtale, eller bare lige ude, eller fanget i et andet møde. Hvad som helst for at bevare boblen intakt.
Senere i dag skal jeg til træning med min datter. Sidste gang før centeret corona-lukker indtil efter nytår. Jeg vil gerne se det regnestykke, der beviser, at dén beslutning giver mening set i det store folkesundhedsperspektiv.
Mit næste møde er kl 14:30, og der er ting, jeg skal nå først.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ting jeg skal nå er publiceret 08/12-2020 14:17 af Sean.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.