6 måneder, 12 dage siden

Kedsomhedsdræber

Torsdag
Mille Larsen...
4 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
5 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
7 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
6 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
8 år siden
Nyt land
Christian Ba...
6 år siden
Sikkerhed - What for?
Marlene Gran...
9 år siden
Felicidad mi amor! Felici...
Camilla Rasm...
8 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
5 år siden
Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
6 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
8 år siden
Undervisning
Hanna Fink (...
8 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
4 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
4 år siden
Ikke mange weekender endn...
Michala Esch...
11 år siden
Fuldkomment flyverskjul
Regitze Møbi...
7 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
8 år siden
Min løft-bold-fra-gulv-til-strakt-arm-returner-til-gulv-rutine har fået en ny deltager.
Hun ankom med fragtmand midt på dagen, men fordi jeg har været fanget i en tilsyneladende endeløs kæde af videomøder og telefonopkald, har jeg først lige fået hende møvet ud af kassen.
Hun er blød, men fast, og har en kæk rød overflade, som er mere glat end hendes forgængers, hvilket godt kan blive en udfordring, fordi hun samtidigt er et par kilo tungere.
Godt og vel.
Hendes forgænger har skræntet længe, og der kommer et tidspunkt, hvor hensynet til en slam balls værdighed vejer tungere end det teknologisk mulige, hvilket her betyder: det der teknisk set kan lade sig gøre med gaffatape.
Da vi var færdige med vores sidste session i morges, bar jeg hende ned til affaldscontaineren, lagde hende forsigtigt ned på et leje af sammenkrøllet plastaffald og lukkede så låget med en forsigtighed, der for udenforstående med sikkerhed har set ud som om, jeg lige havde deponeret en tøndefuld nitroglysserin.
Og nu er jeg så klar til at tage hul på et nyt kapitel.
Med en ny slam ball.
En yngre og glattere, men tungere model.
Der kommer til at gå noget tid, før vi er blevet fortrolige med hinanden.
Sådan er det altid.
Det ved jeg.
Masser af spørgsmål at forholde sig til.
Hvor og hvor hårdt tager man fat?
Hvad sker der, når jeg begynder at svede?
Holder hun selv fast?
Eller bliver det helt op til mig bare at tilpasse mit greb?
Har jeg et usundt forhold til mine træningsredskaber?
Som sagt: masser af spørgsmål.
Kan man ane, at jeg keder mig?
At de kreative tandhjul knirker?
Jeg har lige rørt dej til et fuldkornsbrød.
Mere kedsomhed, men trods alt kedsomhed med et konsumerbart biprodukt.
Lige nu hæver den.
Dejen.
Men jeg føler mig stadig rastløs.
Jeg HAR tømt samtlige streaming tjenester for seværdigt indhold, og jeg ER færdig med første gennemlæsning af min bager- og konditorbog.
Sidstnævnte skulle netop bidrage til at holde min kedsomhed i ave, men fordi jeg har ikke nået at købe ingridienser ind til mit første konditorprojekt, Sarah Bernard, har jeg indtil videre bare sjasket en hurtig dej sammen, men også startet min første surdej, som jeg har ambitioner om, skal blive et fundamentet i en fremtidig produktion af rugbrød.
"Hvis det holder dig fra at købe en motorcykel," var min ældste datters reaktion, da hun så min bager- og konditorbog på mit spisebord forleden.
Jeg mindede hende om historien om den lille røde høne, hvortil hun svarede, at sammenligningen ikke helt passede, og at jeg, uanset omfanget af hendes hån, under alle omstændigheder med garanti kommer til at trygle hende om at smage det første brød, der kommer ud af processen.
Hun har formentlig ret.
Møgunge.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kedsomhedsdræber er publiceret 18/01-2021 21:44 af Sean.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.