Pigsen
Poul Brasch ...
7 år siden
Positivitet?
Luna Mø
4 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
8 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
7 år siden
At skrive
Josephine Lø...
6 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
8 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
6 år siden
Guppy, vintertid, stjerne...
Mikala Rosen...
8 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
7 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
8 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
6 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
7 år siden
Еnke
Halina Abram...
3 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
9 år siden
Danmarksmesterskab i Ribe
Peter
5 år siden
Eksamensangst og mit nyes...
Merida Dunbr...
2 år siden
Lad os sammen hylde nørdh...
Katrine Søre...
7 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
6 år siden
SSO - stress
RachelBlack
7 år siden
Kedsomhedsdræber
Sean
4 måneder, 26 dage siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
7 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
7 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
4 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
8 år siden
senior Dating.
Ruth Christe...
4 år siden
skulderklap
Jette Peters...
5 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
3 år siden
Tilbage i Danmark
Salomon
6 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
7 år siden
Kære
Halina Abram...
3 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
9 år siden
I dag skulle det være.
Hannah White...
5 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
6 år siden
Skagen
Peter
7 år siden
7
Halina Abram...
3 år siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
7 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
6 år siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
4 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
7 år siden
Gadens skæve eksistenser.
Ruth Christe...
4 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
2 måneder, 3 dage siden
Tingene...går ikke altid som man kunne håbe eller drømme om..

Jeg kørte hjemmefra, kursen sat mod Vejle og en snak med kollegaens kone, præsten. Det blev en snak om usikkerhed - det er okay at være usikker, helt okay. Det er også okay at være sårbar og uperfekt. Det var ikke helt den samtale jeg havde håbet og alligevel gav den en masse til reflektion. Når jeg får tænkt, giver det sikkert mere mening.

Kørte fra Vejle og til Horsens. Var deroppe halv fem, kørte bilen i vaskehal, tankede og handlede ind til NEM aftensmad. Spurgte ham om han kunne følge med på jobbet og der kom ret hurtigt et "Nej, fuldstændig drænet for energi" tilbage.
Gloede længe på den besked. Længe!
Var det vink med en vognstang? Burde jeg bare køre hjem? Burde jeg ikke tage forbi ham alligevel? Jeg var i syv sind. Ringede til veninden, som helt stille og roligt sagde, at hvis han ikke havde skrevet at jeg ikke skulle komme, jamen så skulle jeg bare køre derover. Så jeg trillede langsomt derover. Nød myldretiden med hamrende hjerte, svedige hænder og hvad der ellers hører til.
Bløde knæ hele vejen op af trappen. Han var hjemme, musikken spillede. Bankede på. Intet svar. Bankede igen, stadig intet svar. Sank en dyb dyb klump. Fiskede telefonen op fra lommen og ringede ham op.

Musikken blev skruet ned og den bløde varme stemme hørtes i røret. Sekunder senere blev jeg lukket ind.

Han lavede et par hamrende gode drinks til os - det var jo trods alt slut på ugen. Mums! Råstof får hermed min anbefaling.

Han inspicerede lyn hurtigt mit indkøb, tilfreds med hvad jeg havde fundet på. Han var dødtræt så orkede ikke noget fancy. Vi snakkede, han fortalte, jeg fortalte. Jeg blev nærmest bare sat i hjørnet af køkkenet, imens han lavede mad til os. Jeg fortalte ham, at det jo ikke ligefrem var det der var meningen, men han tog opvarter-kasketten på og fortsatte madlavningen.
Lækker panini med laks og flødeost.

Vi spiste ved sofabordet, med film til.
Vi drak vores drink og snakkede videre. Der var også plads til ro og for første gang var roen ikke akavet for mit vedkommende. Skøn følelse.

Vi gik i seng, så en film mere, som vi skiftedes til at småsove til.
Han gik igang med at kæle og tog sig god tid. Det var så lækkert. Oceaner af tid. Det var et godt knald. Han gik ud for at ordne sig selv bagefter, og jeg lå lidt og kom til mig selv. Synes det var lige rigeligt vådt og til min store skræk indså jeg hvorfor. En gigantisk plet på lagenet og det var ikke klar væske, men brunt. Shit shit shit shit!!!

Min panik gik helt amok men, hvad pokker skal man lige gøre!?! Gloede bare på den og gik fuldkommen kold.
Hørte ham være færdig på badeværelset og gik ham i møde. Fortalte ham at jeg var så flov og at jeg bare kunne køre hjem hvis det var det han gerne ville have fordi, ja, altså..
Han kiggede på mig og spurgte om vi skulle skifte noget.. Ja! Helt sikkert ja!

Rejste mig op på tæer for at kramme ham ind til mig, og så gik det fuldkommen galt. Mit ene ben krampede for vildt, så jeg skreg, klamrede mig til ham og gik direkte i gulvet, sammen med ham og med ham ovenpå mig. Av for hede hude...!! Jeg lå og skreg og han forsøgte at hjælpe og jeg forsøgte også og så holdt det endelig op. Han kom op, tog sig til hoften, shit, havde jeg nu også lavet skader på ham? Nej nej nej!! Men han kom op og stå ordentligt, reddede mig med op og stå, gav mig en krammer mere og så gik jeg på badeværelset. Vaskede, vaskede og vaskede. Panik panik panik. Vaskede næsten ingenting af, jeg tror seriøst det hele er endt på lagnet. Shit shit shit. Skyndte mig at blive færdig. Ind i soveværelset, hvor han havde pillet det beskidte lagen af og var igang med at lægge et nyt på. Flovt flovt flovt!

Spurgte om han gerne ville have at jeg kørte hjem. "Nej, hvorfor det? Shit happens. Det lagen kan jo bare vaskes. Læg dig ned i stedet for."

Så jeg lagde mig ned. Undskyldte for den efterfølgende nedlæggelse af ham i stuen og vi grinte af det. Faldt i søn med ham viklet fuldstændig ind i min krop. Varm, lækker og helt tæt på.

Sov godt, hele natten.

Vågnede næste morgen. Fast besluttet på at tage den der snak med ham, efter nattens eventyr. Skulle jeg såres, kunne det lige så godt blive der..!
Hans vækkeur ringede 7:30, men et enkelt opkald senere var han tilbage i seng hos mig igen, hans opgave var klaret af en anden. Perfekt.
Vi råhyggede. Han bød på morgenmad på sengen, da jeg først havde været ude og tænde for ovnen. Jeg fik som lovet serveret det midt på sengen. Varme hveder med smør, frugtskål og juice. Wauv. Spiste, han sørgede for mere og vi endte med at sætte en film på, igen fuldkommen tæt sammen.

Jeg tog mod til mig efter filmen. Spurgte hvorfor han var så sød ved mig. Først blev han forvirret. Hvad jeg mente? Gav et par eksempler. Han var stadig forvirret men forklarede dig, at det for ham lå super naturligt at være sød. Han kan godt lide det. Godt lide at sørge for, passe på og tage sig godt af.
Jeg spurgte ind til det her med, at når vi ligger sammen, så er vi helt tætte, men nå vi rejser os, så er der 100 km mellem os og han krammer ikke, kysser ikke og gør ingen af de her, små ting. Han blev stille.
"Det har jeg ikke tænkt på, det lægger jeg ikke mærke til."
Okay, kunne jeg bare svare. Jeg har tænkt på det i flere uger og jeg forstår det ikke. Jeg bliver forvirret når du både er så sød og samtidig så langt væk. Han strammede sit greb om mig. Det skulle jeg ikke lægge noget i.

Det svar kunne jeg jo så ikke bruge til noget som helst og jeg kæmpede videre for få mit papskilt.

"Det er jo bare fordi at jeg synes du er sød!" Fik jeg endelig sagt. Jeg synes du er sød og jeg kan godt lide at være sammen med dig, men jeg ved ikke hvad du synes. Svaret faldt prompte fra ham. "Jeg synes helt sikkert også at du er sød. Jeg ved ikke hvad vi laver, men jeg synes du er sød."

Så jeg fik mit papskilt og jeg blev bare SÅ lettet!

Han holdt godt fast på kig mens han sagde det og vi grinede af mit høje blodtryk. Fik et kys.

Åhr, det var godt at få med!
Stemningen skiftede fuldkommen og jeg kunne slappe fuldkommen af og endte da også med at snuppe en lur på ham.. Liggende på ham, uden film, uden noget og han lå der bare og fandt sig i det.. Vi gik en tur, hentede frokost.. Spiste under halvdelen og fik det sidste med hjem. Kørte kl tyve i tre, tyve min før han blev hentet videre til det næste han skulle.

Glad og træt hele vejen hjem i bilen. Har kastet mig på min luftmadras med en god lang film og det bliver det for i dag. Snappen gløder. Jeg er vild med det. Og glad.

Jeg fik mit papskilt og overlevede nattens kaos.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg gider dig godt er publiceret 30/04-2021 19:36 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.