Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
8 år siden
Pandekagekomfur
Peter
10 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
6 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Nyt land
Christian Ba...
9 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
15 år siden
Ferieslut
Hanna Fink (...
9 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
7 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
7 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
7 år siden
13/07/2016: UFO
Cecilie Revs...
7 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
9 år siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
11 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
9 år siden
Er kreativt værksteder me...
Simone Reinh...
1 år, 1 måned siden
Endte med at køre derop i går aftes.
Satte hunden af hos mine forældre og trillede afsted. Ankom lidt i syv.

Han var ved at spise da jeg kom. Sprang aftensmaden over i går, syntes ikke lige humøret var til det.

Nyhederne, efterfulgt af en film, efterfulgt af lidt landskamp. Vi så første halvleg færdig - jeg var træt, så foreslog at vi gik i seng og så resten. Det drillede så bare helt vildt. Fodboldkampen kunne vi ikke få til at fungere, så det blev til et afsnit af Stormester i stedet, som vi kunne grine lidt af. Smiler ved tanken. Han mente ikke han ville synes det var sjovt - men han endte nu med at ligge og grine alligevel. Eller som han nu gør, smiler, uden lyd.

Vi knaldede det nok varmeste knald længe. Jeg fik et langt, lækkert kys. Men kun et. Snakkede lidt bagefter. Elsker de snakke, han er fuldkommen åben og jeg føler mig bare helt sikker hos ham.

Det var sindssygt varmt. Ingen put på skulder i går. Ingen put hele natten, til gengæld sov jeg så sov en sten. I morges vågnede han før sit vækkeur. Bemærkede godt at han stod op, men troede det var herre tidligt, fordi jeg ikke havde hørt noget ringe. Han kom ind og vækkede mig, spurgte om jeg ville have morgenmad. Ja tak. For en gangs skyld, ja tak. Spiser sjældent morgenmad i hverdagene når jeg har travlt. Får kvalme af det.

Han dækkede op og vi sad og hyggede os med det. Spiste, snakkede om arbejde, som vi plejer. Hjalp med at rydde op, præcis som jeg godt kan lide, ordnede sengene og mig selv.

Gjorde mig klar, ventede på at han blev det, og vi fulgtes ad ned. Fik et kram på parkeringspladsen og fik jeg ellers verdens korteste kys. Det havde jeg ikke ventet. Han sagde også noget i stil med: "Pas godt på dig selv" eller "kom godt hjem" eller...noget der ikke indikerede at vi måske ses igen. Hmm.

Nævnte for ham i sofaen i går, at jeg rigtig godt gad crashe hos ham i næste uge, hvor jeg skal på arbejde i nærheden. Spurgte ind til det her med, at han glemmer det når jeg beder ham om at undersøge noget. Han har det nemt. Meget nemt. Han er vandt til at folk hiver i ham tror jeg. Han skal bare forholde sig til at alle de muligheder han har, og så sørger han ellers selv for at vælge og vrage. Sådan føles det i hvert fald lige nu.

Det føles også som om jeg ikke er helt vildt højt prioriteret. Det er selvfølgelig træls, men det her er min dagbog, mine følelser, min skildring og der er ingen grund til at lægge fingre imellem.. Jeg fik ikke snakket med ham om en skid i går, fordi jeg er en klovn der ikke tør. Jeg har kun mig selv at været irriteret på her, så lige nu... Ja, det er en øv-følelse!

Gider ikke snappe ham lige nu, vil hellere vente og håbe på at han snapper mig og helt ærligt, så skulle det ikke undre mig, hvis han overhovedet ikke gør der.

ØV!

og..

For fanden da også! Jeg burde gøre det SÅ meget bedre og ikke mindst nemmere for mig selv altså..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det var mærkeligt.. er publiceret 01/06-2021 09:46 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.