Jeg synes at jeg venter. Jeg venter hele tiden på noget eller nogen. Det er ikke forfærdeligt, men grunden til min undren og jeg er jo nok en sand grubler, når det kommer til stykket. Undren er min superkraft. Jo, jeg venter hele tiden på noget nogen siger skal ske... liiiiige om lidt! Lige om et øjeblik sker det der er så vigtigt...!
Jeg skal nok lade dig, min læser, vide hvad det er der skulle være så vigtigt, når og hvis jeg finder ud af det.
Men det kræver, at jeg skal gøre et eller andet først. Gerne noget jeg ikke fatter en brik af, men jeg skal gøre det ellers sker det ikke... ja altså; det der skal ske.

Jeg undres stadig... mens jeg venter