Jeg kan ikke lade være med at smile. I dag læste jeg en masse sjove digte, visse på én linje. Men når man kan fortælle det hele med bare én linje, har man vel fat i noget.
Jeg smiler meget i øjeblikket. Ikke mindst over de unge (det er kun de unge her i Odense), der har smidt sweateren på loftet og iklædt sig tynde kjoler, har bare ben og gutterne i shorts. Jeg sidder (som det gamle trilleribs jeg er) her i fuld uniform med t-shirt, strikket trøje og jeans og skriver dette inde i stuen... ikke ude i solen.

Jeg kommer nok efter det, når varmen kommer

B