Det var nok den sjoveste opgave fotograf og jeg kom på i går.
Vi skulle konstruere et Titanic lign. Foto, hvor jeg skal stå i samme positur men med et 6 meter langt cifon klæde snoet omkring mig. Det skulle så blafre i vinden.
Jeg havde forberedt mig og havde sådan noget tape med man sætter på huden og kan få stof til at sidde hvor det skal. Skide smart ved kjoler med trælse udskæringer, der bare ikke matcher en 50+ model.
Første fejl, jeg skulle ha testet det inden... Tiden er sparsom til et shoot så de blev hurtigt kasseret. Hvilket betyder jeg hev den af og smed dem hen mod mit makeup/dress up område. Der landede de så bare ikke.

I mens var fotografen ved at binde enderne på det meget lange stof op mens det var snoet omkring mig. Derfor måtte jeg kaste med tapen.
Så lød der sådan en snap, snap lyd, det var tapen der nu sad fint fast, under fotografens ene sko. Løse tråde fra stoffet gjorde tapen selskab, og hang efter som en hale.
Det havde han ikke opdage og jeg spruttede af grin.
"Lad nu være med at grine, stoffet falder ned" grinede han selv tilbage.

Han opdagede sin sko-hale og jeg lagde ansigtet i rette folder fandt mine positioner.
Det var en lang arbejdsdag, det var fedt at komme hjem og smide stængerne op og nyde en lækker alkoholfri G&T.
Jeg fik et tilbud den anden dag. jeg ikke kunne sige nej tak til. Det kan se ud som om jeg skal være med i en reklame film.
Det kan blive vildt spændende og mega lærerigt. Det vil gi stor pondus stor i min portefølje.

Jeg er stolt af hvad jeg har opnået de sidste 8 år og taknemlig for at ha mødt de rigtige mennesker på rette tidspunkt. (Jeg har knoklet for det, skal jeg lige indskyde, intet kommer af ingenting). Mennesker der løfter én i stedet for at holde mig nede.
Det kommer ikke til at ske mere i mit liv.
Det betyder så meget når ham den dejlige fortæller mig at han er stolt af mig og hvad jeg har opnået.
I dag skal jeg bare slappe af og fise husleje af... Ahhhhh