1 måned, 10 dage siden

Brainstorming

Man kan nok ikke give mød...
Ace Burridge...
12 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
8 år siden
Perfektionismen dræber mi...
Neola
3 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
12 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
12 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
12 år siden
Mit hovede er fyldt
SkriveTøsen
11 år siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
12 år siden
Dag 6 på Fyldepennen. Fes...
Gaffa Brandt
11 år siden
25.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
12 år siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
14 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
7 år siden
den første dag år 2013
bondeven
11 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
7 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
9 år siden
Hurra!
Halina Abram...
7 år siden
Gnist...
Signe Unmack...
3 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
7 år siden
Guldbryllup
Hanna Fink (...
5 år siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
Lidt om at fodre dagbøger
Jakob Juel (...
22 dage siden
I går kom jeg videre i novellen "Den sidste tryllekunst" efter jeg havde brainstormet. Det er ellers sjældent jeg har brug for at brainstorme, men jeg var gået komplet i stå med historien - og følte mig komplet tørlagt for idéer til hvordan jeg skulle komme videre. Normalt bruger jeg kun et par minutter på at brainstorme, når det endelig er relevant, men i går brugte jeg anseligt længere tid, fordi jeg ingen fantasi havde. Jeg havde i den grad brug for hjælp. Ikke desto mindre fandt jeg en udvej ved hjælp af brainstorming og kunne skrive uhindret frem til klokken 17. På det tidspunkt havde jeg siddet foran computeren hele dagen og var godt brugt, så det hed varmepude til ryggen efterfulgt af aftensmad, bestående af forårsruller og pomme frittes i ovnen på varmeluft ved 200 grader. Efter 28 minutter tjekkede jeg ovnen og forårsrullerne var stadig blege, men også sprækkede, så jeg måtte skifte taktik og have dem på panden i en fart inden pomme fritterne blev alt for kolde.
Det er sidste gang jeg gør det nummer, men så har jeg da også prøvet det.

I dag er mit hoved en rodebutik, så jeg er ikke i stand til at koncentrere mig om novellen. Forhåbentlig skifter det efter jeg har fået min middagspille, men måske gør det ikke. Måske vil mit hoved være for udbrændt i eftermiddag til at skrive sammenfattet. Jeg er bare glad for at jeg ikke har det sådan hver dag, og tænker at novellen nok skal blive i løbet af de næste par dage, hvis alt går vel.
Jeg har ellers nydt nogle kreative dage i streg med mit skriveri, indtil i dag hvor den gode rytme åbenbart ikke skulle forsætte. Man skal smede mens jernet er varmt hedder det sig og lige nu er jernet varmt men ånden er ikke rede. Men det skal nok vende.

Hvis mit hoved er udbrændt i eftermiddag så læser jeg videre i krimien "Mord og mandariner".
Kan mærke jeg ikke har ikke mod på at tegne i dag, så det nytter ikke at forcere det.
Er ved at være træt i hovedet af den kaos hovedet rummer, men der er stadig en time til middagspillen og frokost.
Det er et dårligt tegn for eftermiddagen - så meget kender jeg da mit hoved.

Jeg har betalt elregning i dag sammen med andre regninger, men elregningen var højere end forventet så der skal spares på pengepungen i denne måned.

I morgen skal jeg til lægen for en opfølgende årssamtale om helbredet. Jeg forventer mit langtidstal for diabetes 2 forsat er lavt, da jeg ikke har mæsket mig i sukkerholdige ting i en god rum tid.

Skal huske at bestille medicin på onsdag online, hvor det også er vaskedag. Jeg har ikke booket nogen tid endnu - tænker jeg gør det i morgen efter jeg engang har været hos lægen. Grunden til at jeg ikke bestiller medicin online i dag er at så vil jeg få levering onsdag - og der skal jeg vaske tøj. Skal ikke nyde noget af at postmanden banker på døren forgæves mens jeg er ovre i vaskehuset, for det har jeg prøvet før. Så skal jeg ned på posthuset og hente pakken, og det er ikke meningen med hjemmelevering.
I realiteten burde jeg kunne hente medicinen på apoteket nede i byen, men de har aldrig al medicinen hjemme så jeg skal altid hente af to omgange. Derfor bestiller jeg online, hvor jeg er sikker på at få det hele samlet - og så til døren til og med.

Min mor har fødselsdag i denne måned. Vi giver ellers ikke hinanden gaver har vi aftalt, men jeg vil godt give hende en gave alligevel. Den må dog udsættes til næste måned, da økonomien er lidt sløj i denne måned. Men bedre sent end aldrig - også selv om hun ikke forventer at få noget.
Jeg har en god idé om hvad jeg vil give hende på forhånd, og tænker gaven er værd at vente på.

Savner lidt sol så jeg kan lade op mentalt, men det bliver vist ikke i dag den kigger forbi.

Håber alle har en god dag eller får det.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Brainstorming er publiceret 02/09-2024 11:39 af David Hansen (David H).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.