Det har været en uge med run på og masser af timer på arbejdet.
Fik en god snak med en sød kollega, der er meget presset i øjeblikket. Er bange for at hun siger op.
Jeg er ikke i tvivl om at den der skaber al balladen og dramaet er narcissist!
Det er utroligt opslidende. Hun har tungen oppe et vist sted på den ene af cheferne. Dette har hun fortalt føromtalte kollega og hun gør det kun for at få det godt. Den pågældende chef er hun den der taler allermest dårligt om, sagde den søde kollega.
Det er virkelig svært at være i, hun forgifter arbejdsmiljøet og alle bliver dolket i ryggen. Ingen andre ved at hun er narcissist og hvilken påvirkning, det har på alle. Kun jeg har gennemskuet hende.

Weekenden er gået hos C. Back on track. Har ikke turdet tage tyren ved hornene med risiko for at ødelægge den gode stemning.
Faktisk er jeg i toget på vej hjemad lige nu. Story of my life. Søndag på søndag har jeg tilbragt på denne måde siden mine teenageår.
I aften er det med ro i hjertet at jeg rejser hjem til min tomme seng.
Har grædt i flere dage i starten af ugen. Troet at intet ville blive som før, men nu er det som om intet er hændt.

Min søn har fået kæreste og er meget forelsket. Det er dejligt! :-)