Så blev det vinter igen, og jeg falder i søvn på de mærkeligste tidspunkter, men holder da brændeovnen i gang. Fordi nætterne er koldest, er jeg vågen til op på formiddagen som nu. Det er så smukt med al sneen og de pudrede grene og træer, men nu begynder det at blæse op fra den åbne mark igen i mit gamle hus som ikke er isoleret, så skal der mere i ovnen. Men jeg ved fra før, at det jo går alligevel. -
Sommetider tænker jeg på, hvornår den nye istid melder sin ankomst, - tanken er rædselsfuld. Det er ca. 10.000 år siden den var her sidst. Så tænker jeg også, at det nok er bedre med mere varme og CO2 end istid, trods alt. - Jeg læser om Ayla i "Bjørnehulens klan", der er der istid, hvor de går på jagt for at skyde mammutter. Hun blev fundet af klanen efter et jordskælv, og de kan stadig ikke forstå hvad hun er for een, hun er lige så høj som mændene trods sine kun otte år og har blå øjne. De tror, hun fejler noget, når hun græder, for de ved ikke hvad tårer er. - Men hun går ud på egen hånd og lærer sig selv at skyde dyr med en slynge, som er strengt forbudt for kvinder. I det hele taget tænker hun på en helt anden måde end dem og er helt anderledes selvstændig. jeg kan ikke lade være med at tænke undervejs i bogen, at hun ligner mig selv. Så på den måde bliver den også lidt spændende.

De siger, det er koldere mod nord end normalt, - men hvad er normalt vejr ? For det findes ikke.
Nu bliver istapperne fra tagskægget lange, og det suser med is kold vind op fra køkkenvasken. Men jeg er heldig at have brænde nok i denne tid. I går fik jeg handlet for første gang efter nytår, så huset er fyldt op med mad igen. Kan ikke cykle, når vejret er som nu. Men jeg er så heldig, at jeg kan køre i bil med en nabo, det er betryggende at vide, når det er som nu. Jeg er i det hele taget heldig med naboer herude på landet.
Desværre fik jeg en sms fra en ny ven som er noget ældre end mig selv om, at han er på Skejby med en blodprop i hjernen. Har skrevet tilbage til ham, og håber at jeg vil høre godt nyt i dag. - Jeg ved godt, hvad det kan betyde, men jeg håber det bedste alligevel. Min morbrors gamle kone på 94 år sov ind med en blodprop i hovedet lige før nytår. Det er ikke rart at tænke på. - Havde bestemt jeg ikke ville skrive om det, men gjorde det så alligevel. -

Nu bliver det morgen igen, og jeg drikker et glas rødvin med en hjemmerullet cigaret i køkkenet, når jeg holder pause fra at skrive, jeg ryger aldrig ved computeren. Jeg ruller altid cigaretter med Mac Baren pibetobak, fordi det ikke er så stærkt. Så bruger jeg et mundstykke der tager tjæren og nikotinen, og jeg inhalerer faktisk slet ikke. Det er bare den der rygende pind, jeg skal have i hånden som en gammel vane og for at slappe af. Spild af penge og tid. Men jeg giver mig selv lov til lidt luksus, også som pensionist. Så må andre sige, hvad de vil. Andre har også noget, og man må også være god ved sig selv, selvom det koster penge.
Min kat vil være inde i denne tid. Hun vil kun ud sammen med mig og hurtigt ind i varmen igen. Når vinduet er åbent mod vest, sidder hun bare og kigger ud på sneen. Det kan godt være hyggeligt med vinter, også selvom det er koldt.
Godnat og godmorgen.