Hej dagbog, - For omkring en uge siden snart, der var der en ældre muslimsk kvinde der råbte af mig. Hun gik midt på stien, som om hun ejede det hele. Jeg cyklede forbi hende ude på græsset, for jeg har simpelthen ikke tid til sløve kællinger, der ikke kan finde ud af at flytte sig. Anyway, - Så gav jeg hende fingeren, efter hun råbte..så råbte hun igen, så stoppede jeg...steg af cykel og gik hen til hende, og sagde at hun ikke skulle råbe af mig! hun begyndte at råbe op igen, blandt andet at hun ikke var bange for mig.. igen og igen, som om hun prøvede at overbevise sig selv., - Jeg har ikke noget imod alle muslimer, men hende her var en uopdragen kælling, - så jnår hun nu var gået i gang, så fik hun lige en omgang med hendes sindsyge religion. Der er mange andre, af samme religiøse overbevisning, der opføre sig ordentlig.. Hvis de ikke prøver på noget overfor mig, ikke tror de skal hævde sig... så er det "live and let live" - Ellers har jeg lært, at hvis man ikke tager kampen.. så tror folk, at de står over dig..

Der er 2 generelle ting, der pisser mig af! - A: fornægt sandheden offentlig. Det kan jeg tit se igennem fingre med.. B: Angrib mig, - så kan jeg ikke.. - og der er kun en ting folk kan gøre, hvis de vil have fred.. Sig undskyld! Det er tit noget religiøse ikke kan, da de tror deres usynlige ven er med dem.. Jeg ved ikke hvilken selvglæde de må have, når de tror at de er mere vigtige end små børn der f.eks bliver født med abstinenser, fordi deres mor var stofmisbruger. eller de tusidende vis af andre mennesker, deres gud heller ikke rørte en finger overfor.. som sagt.. "would a god ever let his children burn?"