Fik en dejlig nyhed igår. Min bror ringede til mig i går aftes. Han spurgte mig om jeg ville stå fadder ved hans søns barnedåb ? Om jeg ville ? Selvfølgelig ville jeg det ! Jeg sagde ja med det samme. Jeg blev bare så glad over, at de spurgte mig, at jeg græd af glæde.

Ikke nok med at jeg lige er blevet faster - nu får jeg også lov til at stå fadder ved min nevø's barnedåb. Kan det blive meget bedre ?