Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
7 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
4 måneder, 5 dage siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
4 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
4 år siden
Er jeg jaloux?
Ansu Orheim ...
1 måned, 8 dage siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
8 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
14 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
9 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
5 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
8 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
10 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
7 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
10 år siden
Nye chili
Kenny Raun (...
8 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
10 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
9 år siden
Hvor er det dog forunderligt at vågne sådan en grundlovsdag og bare hive luft ind gennem næseborene og mærke man lever. Derefter stå op og se ud af vinduet, og vide at hele denne fantastiske verden og kun skabt for at glæde mig - det må man i hvert fald gerne tænke og tro!
Jeg har ikke skrevet herinde længe - til min mors store fortrydelse. Men nå ja sandheden er, at der har været et par år, hvor jeg måske ikke har følt at denne internet-verden skulle ha indblik i mit liv - visse ting holder jeg tre skridt fra livet!
Hvor er jeg nu - tilbage i MIT elskede København. Jeg cyklede langs søerne i går efter at have været på cafe med en veninde, og jeg kunne ikke lade være med at smile - JEG ER ENDELIG KOMMET HJEM! 6 år i provinsen har ikke været godt for mig. Jeg har ikke været så glad som jeg kunne være. Bevares - jeg har min fantastiske mand/elsker/sjælefrænde og uden ham var det nok ikke gået. Men selv det bedste parforhold kan ikke overleve, hvis 50% af de implicerede ikke trives. Heldigvis vil min kæreste også til København - så ja bedre ku det jo ikke være.
SÅ nu er jeg her. Der er dage hvor det regner og man møder folk på sin vej, der brokker sig over vejret, og det eneste jeg kan tænke - pro tempore - er HOLD NU KÆFT, livet er dejligt og ovenover alle de der simple regndråber der skinner solen og himlen er blå, og jeg er i København. Jeg er nu hvor jeg føler mig tilpas og lykkeligt. Vel har jeg ikke et teaterjob der venter på mig, vel er jeg ikke rig og kan frådse som jeg lyster. Men jeg er GLAD og nogle dage føler jeg virkelig jeg er ved at briste indeni af GLÆDE og lykke. Alle de mennesker jeg har savnet er her, al det kultur jeg har savnet er her, al det liv jeg har savnet er her...... Så ja jeg har ret og lov til at være lykkelig og glad!
Så nyd dog jeres liv, er I utilfredse, så må I ændre det. Det er aldrig for sent. Nogle gange svært. Men livet er jo ikke for begyndere, og al begyndelse er svært, derefter bliver det så nemt. Lige nu er jeg der hvor jeg gerne vil være, fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Tænk, at det at rive teltpælene op, ku være nok til at fjerne flere års mentalt nedtur.
Åh kære milde Vor Herre lad mig forblive lykkelig, vil du ikke nok?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg lever og elsker det er publiceret 05/06-2009 15:40 af Martin Hedegaard (Hr. Livsglad).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.