11 år siden

Forår. Måske, men ikke i mit sind

Positivitet?
Luna Mø
5 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
5 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
8 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
9 år siden
De første år
Camilla Grub...
8 år siden
Lana Del Rey
Christacia
9 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
6 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
9 år siden
Surkål
Vina Frank (...
2 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
14 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
9 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
5 år siden
En stille bøn
Bastian
9 år siden
Uden skelen til livets uretfærdigheder (de hører til og fremmer salget af tudekiks)...

Min mor skal opereres for den kræftknude der gør livet rigtigt svært for alle os der kender hende og elsker hende... Vi ved alle, at den kan være årsag til, at vi ikke har hende mere end højest et år til.

Lægerne på Riget er optimistiske. De MENER og FORMODER udfra en CT scanning, at knuden kan fjernes ved et operativt indgreb. Og det lyder jo nemt nok.

Nix.

Noget af tovlfingertarmen, bugspytkirtlen og blæregangen skal fjernes. Og derefter bliver det hele om-møbleret og syet sammen igen.

Og lige her, er det på sin plads et indskyde at min 69 årige mor aldrig har fejlet en skid andet en influenza i ny og næ og iøvrigt aldrig har været viklet ind i sygehusvæsenets kringlede ting. Kan man undre sig over, at hun naturligvis er snotforvirret? Imorgen skal hun lige have lagt en shunt ned i galdegangen. Knuden trykker på galdegangen og spærrer dermed for galden. Dvs min mor er er iskerisk (gul som en kineser) og stærkt plaget af kløe. Effekten af denne operation skulle være umiddelbar. Og om 2 uger er det tid til den store operation. Og så håber vi ellers, at lægerne har ret i deres formodninger. At knuden ikke har bredt sig. Det kan de først 100% afgøre, når de får set sig omkring derinde.

Og jeg er naturligvis på søen og passe mit job på dette tidspunkt. Intet jeg kan gøre. Men min søster tager med far og mor derind på dagen.

Så mit liv er næsten på standby... blusset er skruet ned, selvom jeg ved det ikke hjælper noget. Alkohol er en hjælp for mig til at skyde tankerne til en side og have det godt i livet. Men det er ikke en løsning, så jeg læner mig op af mine indre resurser..

Og nu banker foråret på. Solen skinner, sneen forsvinder og haven som vi fik omlagt i sensommeren 2010 er så småt begyndt at antage den rigtige farve. Jeg mærker en snert af glædelig forventning. Men den er ikke på niveau med den forventede. Dertil er bekymringens malurt lidt for gennemtrængende. Endnu.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Forår. Måske, men ikke i mit sind er publiceret 06/03-2011 10:25 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.