Hey dagbog, mødet er blevet fremrykket til idag...jeg er ....nervøs, jeg fyldt med self doubt..det værste er vel, at jeg ved at man ikke kan se fremad, hvis man konstant kigger ned. har brug for at blive the jester..føler mig altid sikker i den personlighed..men hver gang jeg ser migselv i spejlet ved jeg, at jeg blot er mig..og jeg kender min skæbne..mit ydre...Jesteren i mig siger, at det er godt at jeg ikke drikker alkohol..så ville det da gå rent galt..eller ryger eller tager stoffer..nogle minimums ting, er bare for lave at hoppe over, til at give nogen form for glæde.

læste til morgen endnu en kvinde, der bralrede op med at kvinder bare var bedst til alt..hvem prøver hun at overbevise? selvmords forsøgs statestikken? - kunne vekommede blot erkende at vi alle hver især er på samme højde engang imellem..ville alt blive bedre.