Åndenød, job og penge

Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
4 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
6 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
6 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
3 år siden
Tegning
Jette Peters...
3 år siden
Surkål
Vina Frank (...
17 dage siden
Karrusel
Sincedawnofm...
6 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
7 år siden
SFI...Det Nationale Forsk...
Camilla Rasm...
6 år siden
Hjem igen
Salomon
4 år siden
Den lille dreng, er mig.
Kasper Lund ...
4 år siden
Så har jeg fået forfatter...
Kianna Kitte...
1 år, 11 måneder siden
Nye og gamle tekster...
Kianna Kitte...
2 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
5 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
6 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
3 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
5 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
6 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
5 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
7 år siden
At klone sit dyr...
Kianna Kitte...
2 år siden
Idag blev min niece døbt....
Kianna Kitte...
1 år, 7 måneder siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
1 år siden
Med hovedet et vist sted
Caby
4 år siden
Så blev det mandag. Lørdag var jeg først ude og besøge min veninde, og om aftenen fik jeg besøg af min bror. Vi så en pisseelendig film, "Dune", det var sgu 3 timer af mit liv spildt jeg ikke får tilbage hehe. I løbet af aftenen fik jeg mere og mere fornemmelsen af åndenød, så jeg tog Seroquel for at kunne sove fra det. Det lykkedes, og hele søndagen sov jeg stort set også væk fra. I dag er pillen endelig ude af mit system, så jeg er ikke så træt mere, men har til gengæld igen fornemmelsen af åndenød. Det er vildt irriterende. Skal til læge d. 18. september, og jeg håber hun vil sende mig til scanning af lungerne. Alt andet er stort set blevet testet, det er kun scanning der mangler.
Men i dag har jeg fået gjort rent og vasket tøj. Så har da fået lavet lidt fornuftigt. I morgen skal jeg i den nye bank, og snakke om bankskifte. Spændende.
Dagen efter skal jeg ud til samtale med den skole hvor jeg måske skal starte i praktik hos. Er sindssygt nervøs for hvordan det skal gå med at skulle arbejde hver dag. Godt nok er det kun 3 timer, og det er ikke selve arbejdstiden jeg frygter, det er det der med at skulle blive klar om morgenen til at komme afsted. Er frygtelig træt og fuld af uoverkommelighedsfølelse om morgenen. Og hvis jeg har åndenødsfornemmelse om aftenen, kan jeg kun sove hvis jeg tager seroquel, og hvis jeg så tager Seroquel, er jeg helt kvæstet dagen efter. Så det er pest eller kolera. Men jeg håber det går.

Nå men fik besked på i dag at jeg ikke kan få min pension hos pfa udbetalt. Det er noget med noget klausul mit tidl. firma har lagt på pensionen. Så den kan først udbetales når jeg bliver pensionist. Ærgerligt, havde ellers lige set frem til at kunne få betalt noget af det klatgæld jeg har. Men nå, jeg må klare det som jeg hidtil har klaret det, betale afdragene og støt og roligt blive gælden kvit. Her de sidste par måneder er det da lykkedes mig at betale en del ud, så jeg har lidt ekstra fri til mig selv i måneden, det er dejligt når man kan se det går den rigtige vej. Så er der plads til opsparing, det har jeg savnet. Og om 3 måneder er der endnu en klatgæld betalt. Bliver rart. Håber jeg kan klare det arbejde, så det kan munde ud i det puljejob min jobkonsulent snakker om, for så vil jeg få mere udbetalt i måneden.
Penge, penge, penge, - ja der er sgu meget i ens liv der handler om penge. Især når man ikke har ret mange.

Snakkede i tlf med storetøsen igår. Hun meddelte at hun havde snakket med mellemste og mindste om jul, og de havde fundet frem til at de vil komme hjem til mig d. 21. december. Jeg sagde bare nå og ok, kunne da slet ikke lige se mig ud af at skulle aftale noget med jul endnu. Her i september. Men går da ud fra at datoen er ok. Men så kom tankerne om jul alligevel, i år bliver første gang at mellemste og mindste ikke kommer hjem til mig juleaften. De skal hver i sær tilbringe juleaften hos deres svigerfamilie. Det bliver underligt. Det bliver så nok bare min bror og mig til at holde jul, og det er der sikkert ingen af os der rigtig gider, så skulle ikke undre mig om vi får os en pizza og smider en dvd på.
Mens jeg gik og lagde rent sengetøj på, tænkte jeg også på alt det med julegaver. Hvor er det egentlig noget underligt noget. Man beder sine børn om ønskelister, og de sender en liste med nøje udpenslede ønsker. Nærmest en bestillingsliste. Med listen i hånden kan jeg gå direkte ned i butikken og sige; jeg skal bede om den og den. Hvorfor ikke, tænkte jeg, bare give dem pengene, og så kan de selv købe hvad de ønsker sig (bestilte)? Og tænkte videre; hvorfor egentlig ikke bare lade være med at give hinanden noget, for vi giver ca. hinanden for det samme beløb, så hvorfor ikke bare beholde pengene og selv købe hvad vi vil.
Julegave-konceptet er altså noget underligt noget...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Åndenød, job og penge er publiceret 03/09-2012 16:48 af Kirstine Asbøl (lope).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.