Den der følelse i kroppen

Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
4 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
4 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
5 år siden
Tankemylder...
Kianna Kitte...
1 år, 7 måneder siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
6 år siden
Lidt kulturel har man vel...
Kianna Kitte...
1 år, 9 måneder siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
6 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
7 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
5 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
6 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
2 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
4 år siden
Hurra!
Halina Abram...
2 år siden
Vi sidder i et stort rum. Der er en sofa. Alle er unge. Ligesom dem i vores Roskilde lejr. Undtagen én. Austin. Jeg ved ikke hvorfor han er der, men jeg ved at han er min søsters ven. Så selvom at jeg er meget interesseret i ham, koncentrerer jeg mig meget om ikke at ligge an på ham. Han er høj, pæn, tattoveret. Smilende. Enormt smilende. Men han ænser mig ikke rigtig, og siden det jo er min søsters ven, gør jeg intet ekstraordinært for at tiltrække hans opmærksomhed.

Vi bevæger os rundt. Folk sidder i kliker og jeg holder skjult øje med ham. Men er fokuseret på ikke at være i nærheden af ham hele tiden. Faktisk er jeg sjældent i nærheden af ham. Han virker slet ikke til at have lagt mærke til mig og jeg kan huske at det skuffer mig. Jeg vil så gerne snakke med ham at det gør helt ondt, men tanken om at hvis jeg henvender mig og han finder mig uinteressant er alligevel for stor en chance at tage. Så længe jeg ikke snakker med ham kan jeg altid gemme mig bag ideen om at han finder mig uinteressant fordi han ikke ved bedre.

De sidder over i sofaerne. Jeg står et stykke væk. Tror at der er 10 meter hen til dem. Gulvet er gråt beton. Han kommer gående ind fra højre. Imod mig....

Han trækker mig ind foran sig. Helt tæt. Så tæt at jeg kan mærke hans lem igennem de grå joggingbukser han har på. Det er en vild følelse der går igennem kroppen på mig lige der. Sommerfuglene i maven går amok. Alt den indestængte længsel bryder ud i fuld flor og efterlader min krop i en nærmest bedøvende følelse.
Men han smiler og så sker der ikke mere. Han er ikke længere tæt på mig og min hjerne brydes med: Han så mig. Han virkede interesseret. Jeg gjorde ingenting, han kom til mig. og ting i den dur.

Resten af tiden længes jeg efter at han trækker mig tæt igen.. Men alt er tilbage til før.. Han gør ikke mere.. Og så vågner jeg........



Nogle drømme efterlader bare en god fornemmelse i kroppen.. Og samtidig også et ret stort savn... :/ Til noget man ikke engang ved hvad er.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Den der følelse i kroppen er publiceret 03/10-2012 18:18 af Tenna Hermansen (Tenna).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.