Solen skinnede, og luften var varm. Termometret i fars bil sagde 22 grader. Jeg tillod mig selv at dagdrømme, om vandet ville været varmt, men kun et kort øjeblik, fordi så gik det virkelig op for mig, hvad det var jeg havde gang i. Jeg skulle i Gudenåen og svømme!
Ikke fordi det var noget nyt, jeg har gjort det mange gange før, og jeg kender ruterne som min egen bukselomme. Dog var jeg alligevel nervøs.

Sidst jeg havde givet mig i kast med Open Water svømning var jeg stadig konkurrencesvømmer, men nu svømmer jeg knap hver anden torsdag med triatletrene.
Vi nåede Fladbro, og jeg kunne mærke spændingen stige. Jeg kunne kende mange af dem som skulle svømme.
Marie, Mikkel, Niclas, Kristian, Møller - eller Sofie, Jonas Oliver og Jonas. Der udover var der August, Laura og Simon, men de skulle ikke i og svømme.
Alle nogen jeg kendte fra min tid som konkurrencesvømmer.

Vandet var koldt. Mine tær var som is i lang tid. Mine hænder var stive af kulde, men det gjord ikke noget. Jeg var glad for at komme i vandet igen.

Jeg meldte mig på "Team Bagtrop" med Jonas og Jonas Oliver. Det var skide hyggeligt! Da vi var kommet godt og vel en 500 meter ned af åen, vendte kroppen sig til kulden, og jeg kunne igen slappe af. Det gjord Jonas vidst også. Han valgte at tage det meste af strækningen i ryg crawl, hvilket gjord,da vi var halvvejs havde han allerede svømmet 5 km! Han slingerede ind mellem Jonas Oliver og jeg!
"Skal vi ikke synge en sang?" - han havde lidt for meget overskud lige der, men jo, hvorfor ikke? Og så brød han ud i Billie Jean og en anden sang, jeg ikke kendte. Det var så hyggeligt!
Trist han valgte at gå op da vi var halvvejs... Men hellere 5 minutter for tidligt end 5 minutter forsent.

Solen varmede min våddragt op, og jeg havde det skønt, som jeg lå der og flød med strømmen sammen med Jonas Oliver. Det var skønt at være i gang igen. Jeg var selv ret overrasket over, jeg kunne holde til at svømme så langt.
"Skal vi ikke tage en tur til?" Det var, det første jeg sagde, da jeg kom op. Jeg kunne mærke, hvordan de andre kiggede på mig med et blik, der sagde: "Det gør du bare! Du er blød i bolden, og vi hopper ikke i efter dig, hvis det er, men jo, du tager da bare en tur til!"
Det var nærmest helt befriende at være ved åen igen. Sidde i græsset og kigge ud på det vand man lige er stået op fra.
Jeg kan næsten ikke vente til næste lørdag, hvor jeg igen skal i vandet!
Jonas og jeg er allerede igang med en liste over sange, vi skal synge i næste uge!