Udlængsel

Den der følelse i kroppen
Tenna Herman...
9 år siden
Et liv i miniature
Cecilie Regi...
9 år siden
SFI...Det Nationale Forsk...
Camilla Rasm...
8 år siden
Fødselsdagsweekend.
Michala Esch...
13 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
9 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
4 år siden
Xhristmas fxxx special
Martin Micha...
1 år, 10 måneder siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
9 år siden
"Wanderlust" - Lysten til at rejse og udforske verdenen.

Den er stærk for tiden. Udlængslen.

Jeg drømmer om tidlige morgener på cafeer i fremmede lande. Morgenens første stråler der langsomt varmer luften op mens man nyder kaffen og kigger på folk der går forbi.

Drømmer om at se nye steder, drikke nye øl på nye barer med nye venner.

Jeg har så mange minder at jeg slet ikke forstår at der kan være plads til flere, men alligevel længes jeg efter at fylde rygsækken med alle indtryk den kan bære.

Jeg vil være stille sammen med min bedste ven, mens vi går ad veje vi aldrig har set før og ikke aner hvor fører hen, bare fordi vi kan. Vi behøver ikke ord for at finde vej, for eventyret venter hvert et hjørne og er man åben, behøver man sjældent planlægge.

Men jeg trænger til noget helt nyt. London og Berlin er blevet for hjemligt. Alt skal være nyt. Lufthavnen, hotellet, gaderne, ja selv sproget. Amsterdam ligger øverst på ønskelisten men jeg er åben for andre steder også. Europa er sjældent mere end 1000,- væk, det handler bare om at gribe chancen og tage afsted.

Jeg vil ud! Væk!

Jeg plejer at tænke at jeg flygter hjemmefra, men i virkeligheden tror jeg at jeg leder efter mig selv derude. Derude hvor alt er simpelt og vi skaber vores egen hverdag.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Udlængsel er publiceret 16/10-2014 11:15 af Tenna Hermansen (Tenna).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.