Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
7 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
6 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
2 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
5 år siden
dating.
Ruth Christe...
5 år siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
9 år siden
Et digt
Peter Munk (...
8 år siden
Plan B
Dus
5 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
5 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
7 år siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
12 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
9 år siden
Kindfede og røvfuld!
Racuelle Hei...
6 år siden
På vej mod overfladen
JetLi
6 måneder, 2 dage siden
Så jeg er i en balsal. Hele the Clave er samlet i hvad der minder om et forældremøde i skolen. Jeg har haft et enkeltblik ind i den crowdede balsal, som den ser ud med alle spøgelserne mm. Men pludselig kan jeg ikke se igennem glamoured mere og det frustrerer mig. Det lykkes mig en enkelt gang at se igennem, men jeg mister det igen og føler mig ensom. Alene. Udenfor. Det frustrerer mig og min løsning på det er at skrige. Jeg skriver så hjerteskærende at begge verdener et øjeblik kommer tilsyne igen. Næsten med det samme er der rumstering inde fra mødet. Jace, tror jeg, siger at jeg har gjort noget der gjorde dem nervøse. Jeg forstår ikke hvad, men får at vide at jeg muligvis har åbnet op for en hel ny demension. EN dimension hvor ghost world og human world er forenet, og altså ikke adskilt af glamours. Det gør the Clave nervøse, at en person som jeg, en Mundane, kan skabe den slags åbninger.
Det ender med at Direktøren (fra mit hotel) kommer ud for at snakke med mig om det. Han trækker mig med om bag et hjørte og der sidder vi så i et hul mellem to mure. Ham inderst, gemt væk fra omverdenen. Mig på et armlæn til en trappe. Han trækker en lille hjemmerullet joint frem og proklamerer at dette er en cigaret. Han tænder den og til byder også mig at ryge, men jeg takker nej. Har ikke lyst til at være skæv med ham. Han holder fast i at det bare er en cigaret, alligevel bliver han skævere og skævere. Han begynder at snakke om hans kæreste hoved. Hvor rundt det er. Han er ikke sikker på at han kan elske en mand der har så rundt et hoved. Og så griner han. Om jeg ikke har lagt mærke til det? Han gentager det igen og igen og fniser af det som en voksen mand der er skæv. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare, da det hele er så besynderligt i sig selv. Vi er i en afkrog af Vestegnen og så begynder han at spørge ind til om jeg har knaldet nogen i det hjørne vi sidder. Jeg bliver lidt forundret over spørgsmålet, men det viser sig at det er en folkeskole vi er ved og derfor gik han ud fra at jeg måske havde lavet noget med nogle fyre der, da det jo er det oplagte sted. Jeg siger nej og forklarer ham, at den eneste grund til at jeg befinder mig på vestegnen, er fordi at min bedste ven Feng er derfra. Men at jeg selv har tilbragt mine teenageår i Slagelse.

Mærkelig drøm er mærkelig.

Han røg sig btw for skræv til at tage op hvad det var the Clave ville have at jeg skulle vide med det jeg havde gjort.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Shadowworld drøm er publiceret 24/10-2014 16:43 af Tenna Hermansen (Tenna).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.