6 år siden

Overfaldet.....

Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
4 år siden
den første dag år 2013
bondeven
8 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
5 år siden
Pigsen
Poul Brasch ...
7 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
4 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
4 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
7 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
7 år siden
Højskoleophold.
Hanna Fink (...
5 år siden
Tegning
Jette Peters...
4 år siden
Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
1 år, 3 måneder siden
Stil, grill og musik
Martin Micha...
1 år, 3 måneder siden
Vand
Halina Abram...
3 år siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
8 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
1 år, 3 måneder siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
4 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
5 år siden
No name girl
4 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
7 år siden
Saba: 1999 - 2019....
Kianna Kitte...
1 år, 10 måneder siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
5 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
7 år siden
Om at være tanketyven
Merida Dunbr...
1 år, 10 måneder siden
Førtidspensionist VS Samf...
Kianna Kitte...
1 år, 9 måneder siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
6 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
5 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
6 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
5 år siden
Hinkestenens anatomi
Olivia Birch...
5 år siden
Kreativ Blokering og Auti...
Kianna Kitte...
3 år siden
På vej hjem
Halina Abram...
3 år siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
1 år, 3 måneder siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
6 år siden
Længe oppe.. :-)
RachelBlack
7 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
4 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
6 år siden
Dumme udtalelser og træls...
Racuelle Hei...
2 år siden
Misforstå mig ret:
Christian Ba...
6 år siden
Kære natbog (XX)
Olivia Birch...
5 år siden
Det gjorde egentligt ikke ondt. Jeg mærkede bare at noget ramte mig i ansigtet. Jeg må være faldet langsomt, for jeg blev ramt to gange mere inden jeg lå ned. De to sidste slag husker jeg ikke. Så jeg husker heller ikke den knasende lyd, min næse må have givet da den brækkede, helt oppe ved pandebrasken. Så jeg må have tabt bevidstheden helt eller delvist allerede da jeg belv ramt første gang.

---

Jeg kommer til mig selv, sidder halvvejs oppe ad en bordsøjle. Min krop er delvist dækket af det høje bord. Der er en masse tumult omkring mig, en masse råben og skrigen men jeg er for forvirret til at registrere hvem der råber hvad. Så mærker jeg noget vådt og varmt på min hage, min brystkasse og mave. Jeg kigger ned og ser en masse blod. Da jeg løfter hånden op for at tørre det af min hage, kan jeg mærke på overhånden, at det vælter ud af næsen på på mig.

En pige kommer ned til mig og sætter sig på hug ved siden af. Hun har en serviet med. Tumulten er overstået - der er mere ro kan jeg høre. Pigen råber op i baren efter noget papir. Der går ikke ret lang tid, før en hel køkkenrulle er langet ned til mig. Pigen trækker en halv meter ud og giver mig det i hånden. Jeg presser det op mod næsen.

Jeg vil op og stå. Trækker fødderne ind for at få fodfæste. En sindsyg smerte kommer fra min venstre fod. Jeg kigger ned på den. Jeg har shorts og sandaler på og kan med det samme se, at der er noget helt galt. Pigen siger til mig at jeg skal blive siddende. En af voldsmændene var oppe og hoppe på min ankel.

Min fod sidder i en helt forkert vinkel. Anklen er begyndt at hæve op og det gør ondt... rigtigt ondt.

Jeg fjerner prøvende papiret fra næsen, men den bløder stadig. Jeg klemmer sammen længere oppe ad næseryggen - den føles mærkelig, lidt løs og den er begyndt at gøre ondt.

En fuld mand kommer over og rækker en hånd ned til mig: "Her, tag fat, op og stå, sømand"..

Jeg snøvler gennem papiret, at det kan jeg ikke, der er noget galt med foden.

Han prøver igen: "Kom så, jeg giver en bajer, det har du sgu fortjent",,,

Pigen ved siden af mig flejner helt ud på ham: "Kan du for fanden ikke forstå, at han ikke kan rejse sig - se for helvede på hans fod"..

Manden trækker sig klogeligt væk og sætter sig længere henne af baren og passer sin øl.

Politiet kommer... spørger mig om alt muligt. Jeg svarer så godt jeg kan - jeg kan huske begge de unge mænds ansigter. Spørger betjenten om de har fundet dem. "Nej, ikke endnu, men en anden patrulje er ude og lede"...

Der kommer to ambulancefolk. Spørger mig, spørger pigen... den ene forsvinder og kommer lidt efter tilbage med en taske. Får lagt en venekanyle og får smertestillende ind i årene. Det hjælper. De får lagt foden i en oppustelig støvle. Smerterne aftager endnu mere.

Vi sidder lidt. De vil sikre sig, at jeg er OK og kan holde mig ved bevidsthed...

Jeg spørger den ene: "Hvordan ser min næse ud?" Han griner lidt - lettet over jeg har overskud til at bekymre mig om en næse. Han kigger lidt... siger at den sidder fint lige, men er hævet foroven. Jeg kan roligt regne med at få et par mægtige sæbeøjer. Men det er det mindste jeg skal bekymre mig om. Min fod og ankel har det ikke godt.

De hjælper mig op på gaden og jeg bliver lagt på båren og kørt ind i ambulancen og ud til skadestuen. Kl er ca 23 om aftenen.

---

Og jeg var bare nede og spille billiard, da to unge kom ind på værtshuset. Den ene var ude og fejre sin prøveløsladelse. De var fulde, på stoffer. Begge med mohikanerfrisure, ærmeløse t-shirts, masser af tatoveringer og godt pumpede. Og kun ude på en ting... de startede provokationerne lige fra første minut... Prøvede at undgå dem, men min kammerat (som også blev slået ned) røg i klinch med dem. Jeg ville bare prøve at tale alle til ro. Der var jo plads nok til alle.

---

Det er en lille kvindelig læge, der kommer ned med resultatet af røngtenundersøgelsen. Min ankel er brækket 4 steder - jeg skal opereres. Ydermere er den af led og der er et delvist overrevet ledbånd - det store ledbånd ved fibula. Hun siger det er alvorligt. Men nu skal foden på plads.

Min kone er kommet. Hun er ked af det, men prøver at holde sig stærk. Hun står i baggrunden. Der kommer to sygeplejersker ind i rummet. Jeg får noget smertestillende. Får besked om, at jeg må råbe og skrige og kalde dem hvad jeg vil... jeg må bare ikke trække foden til mig. Min kone går ud fra stuen - hun kan ikke bære at se det. Kan ikke bære at se mig lide.

Den lille kvindelige overlæge kigger på mig, nede fra fodenden. De to sygeplejersker har en hånd hver af mine skuldre. Den ene af dem holder mig desuden i hånden.

Lægen siger: "Jeg hiver og du piver... er du klar"?

Jeg nikker... og så eksploderer det hele i et smerteinferno. Jeg bider tænderne sammen, bander indædt, smider om mig med eder og forbandelser, men råber og skriger ikke. Mine øjne er lukket i som om at jeg kan gøre smerten usynlig.

Pludselig er det overstået. Jeg åbner øjnene og kigger ned på min fod. Den er stadig lidt hævet, men sidder rigtigt. Lægen smiler tilfreds: "Godt den ikke var mere hævet. Nu skal du have gips på og fotograferes igen, sp vi er sikre på at den sidder rigtigt".

Jeg slipper sygeplerskens hånd. Spørger om jeg klemte for hårdt. Hun smiler til mig: "Nej, det gjorde du ikke - du klarede det fint".

---

Det er nu 4 måneder siden. Jeg er oppe og gå igen, kan passe mit arbejde som sømand. Men jeg har daglige smerter i fod og ankel. Og det vil jeg komme til at bøvle med i et år endnu.

To operationer og 6 uger i ROM-Walker og på krykker. Derefter 8 ugers genoptræning med hjælp fra en fysioterapeut. Jeg har en skinne samt 6 skruer siddende i anklen. De kommer aldrig ud igen.

Gerningsmanden som var prøveløsladt samme dag, blev fængslet igen samme aften. Han har fået et års ubetinget fængsel. Han kommer aldrig videre i sit liv, han er en sølle taber.

Min erstatning blev 12000 kr. De finansierer en tur til Thailand i december. Min kone og jeg, samt min svoger (og allernærmeste ven) og hans kone tager alle derned og vi holder jul sammen dernede.

Måske varmen kan få gang i de knirkende led i foden... det ville være dejligt.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Overfaldet..... er publiceret 19/11-2014 23:30 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.