Vandring er en guds gave

At slette eller ikke at s...
Kianna Kitte...
1 år, 3 måneder siden
Sørgebind
Olivia Birch...
4 år siden
Frikadellemor
Olivia Birch...
4 år siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
4 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
6 år siden
Body Sds
Ida Hansen (...
1 år, 8 måneder siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
5 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
3 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
5 år siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
3 år siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
4 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
2 år siden
Pause
Hanna Fink (...
5 år siden
Protein pulver og ny fan ...
Kianna Kitte...
1 år, 5 måneder siden
De sidste par dage har jeg været nede i kulkælderen. Længe siden jeg har følt mig så depri. Der er mange ting der spøger i mig. Jeg bliver 50 i næste måned...hvad har jeg nået her i livet, hvor er jeg, er jeg hvor jeg vil være, hvad skal der ske. Midtvejskrise, sagde min datter. Ja det kan sgu godt være. Hun var på besøg sammen med mit barnebarn Tobias. Følte mig drænet. Fuldstændig drænet. Sygemeldte mig fra arbejdet, og da datter og barnebarn kørte hjem ved frokosttid, tog jeg mig en lur på et par timer, og da jeg vågnede var det i det sorteste humør, så jeg lavede mig noget kaffe, smurte en madpakke, og så snørede jeg traveskoene og kastede rygsækken på. Ud i det blå. Mens jeg gik talte jeg med Gud. Eller også var det bare med mig selv. Fik i hvert fald svar, selvom svarene nogen gange var modspørgsmål. Det blev en lang samtale. En vigtig samtale. På et tidspunkt var det min far jeg talte med, og det gik op for mig hvor meget jeg savnede ham, og hvor lidt jeg egentlig havde nået at lære ham at kende.
Jeg lovede Gud, eller mig selv, at jeg ville være i nuet og slippe mine bekymringer. Og det gjorde jeg så. 2 timer inde i vandreturen fandt jeg en bænk, fandt kaffe og madpakke frem, og min bog om hærvejen, og så sad jeg bare der midt i naturen og solen og fordybede mig i lidt danmarks-historie. Gik videre og fortsatte samtalen med Gud lidt men kunne mærke behovet ikke var der på samme måde. Jeg havde sluppet mine bekymringer og var bare til stede, lod mig opsluge af naturen. 4½ time senere vendte jeg hjem, let og fri og nulstillet.
I næste måned får jeg ferie i 4 uger, og er væk de fleste af dem, på vandreferie. Først 5 dage på Bornholm sammen med min ældste datter og derefter hedder det Hærvejen fra Jelling og op til Hirtshals. Slutter af på Læsø. Der bliver stop undervejs hos min yngste datter der får barn i start juli, og så bliver der stop i Thy, hvor der er mc-træf. P. og hans kæreste er der sammen med en flok, og de har sagt jeg er velkommen. Glæder mig inderligt til friheden. Der findes ingen federe følelse, udover kærlighed.
Har sygt mange myggestik. Må se at få købt noget myg-gå-væk og kløe-gå-væk creme.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Vandring er en guds gave er publiceret 07/06-2016 07:23 af Kirstine Asbøl (lope).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.