Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
7 år siden
Skraldenyt
Hanna Fink (...
6 år siden
Hjem igen
Salomon
7 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
7 år siden
Sig appelsin - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
6 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
7 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
1 år, 6 måneder siden
No name girl
6 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
9 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
6 år siden
The same old storie
Julia Stampe
5 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
10 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
8 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
8 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
5 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
9 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
7 år siden
Forsømt
Tine Sønder ...
9 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
13 år siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
6 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
8 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
6 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
7 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
6 år siden
Under isen
Tine Sønder ...
9 år siden
Er du lesbisk
Jønsse
6 år siden
Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
2 år siden
Et skridt nærmere
Liza Abildsk...
8 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
8 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
14 år siden
Onsdag formiddag. Regnen er endelig kommet og jeg nyder at se hvordan vinden river i trækronerne. Efteråret, min yndlingsårstid, er trådt ind og sommeren for alvor på retræte.

Jeg er børnefri i dag og har egentlig ikke særlig mange planer andet end et smut i Landsdown Mall og købe lækkerier til vores tur i weekenden. Anni's Deli ligger inde med alt fra gajoler til remoulade og det kunne være rart at overraske Morten med lidt guf når vi kommer frem til hytten.

Vi har lejet en hytte i 4 dage her i den lange Thanksgiving weekend. Kalkunen overlader vi til de indfødte og så lister vi os langt væk fra storbyens travlhed og nyder hinandens selskab, vandreture, kajaksejlads og ild i pejsen samt rødvin når Freja er lagt i seng.

I går havde jeg en dyb dyb dyb nedtur. De kommer sådan ind imellem. Jeg har længe gået og tænkt om jeg måske lider af en depression, men jeg tror simpelt hen bare det er min sjæl der udhungret skriger efter næring. Nogle at tale med om andet end bleer og børns sovetider.

Jeg møder mange mødre hvis største bekymring er, at deres barn ikke vil sove, spise eller høre efter. De problemer har jeg ikke. Måske er vi heldige. Måske er Freja virkelig bare et supereksemplar af et barn eller også er det bare fordi det hele tiden har været vigtigt for mig, at det netop IKKE blev midtpunktet i mit liv og derfor har vi altid taget problemerne i nakken når de dukkede op.

Det kan også tænkes, at fordi Morten og jeg er så enige om opdragelse så oplever Freja ikke denne underlægningstone af uenighed som jeg blandt andet selv er vokset op med i mit barndomshjem; "Du skal ikke sige det til far" eller "Mor er alt for blød" osv.

Dette siger jeg ikke for at pege fingre af mine forældre. De har givet mig et godt fundament, men lige præcis deres konstante kamp har nok smittet mere af på mig end de har ville det. Jeg var et følsomt barn; hørte og så alt, men sagde aldrig noget, stillede aldrig spørgsmål.

Nu stiller jeg til gengæld spørgsmål til hvad som helst. Jeg forstår f.eks. ikke hvorfor mange mennesker i dag fokuserer så meget på hvad man laver. Jeg er ved at være godt træt af denne sætning: "Har du så fået arbejde?" og efterfølgende når jeg har svaret, at jeg "bare" arbejder som frivillig får spørgsmålet: "Glæder du dig så ikke til at begynde at lave noget?". Det vil sige, det jeg laver nu er irrelevant i global sammenhæng. At opfostre sine børn er ligegyldigt, overlad det til pædagogerne? Men det er helt legalt at stille sådanne spørgsmål. Omvendt hvis jeg til en nybagt mor siger: "Har du virkelig tænkt dig at arbejde fuldtid når din datter kun er 6 mdr?" så falder der brænde ned. Det er jo det kvinderne har kæmpet for i 30 år; frigørelse fra kødgryderne. Den er jeg helt med på. DET FRIE VALG.

Der er ingen der tvinger mig til at gå hjemme med Freja, det er mit valg. Jeg vælger at give mit barn 2-3 år af min fulde opmærksomhed. De vitigste år af hendes liv. De år hvor hun har mest brug for min tryghed og min favn efter et fald på køkkengulvet. Det er nu fundamentet skal opbygges, set med mine øjne.

Hvorfor er vi mennesker så forhippede på, at vi ikke er noget uden et arbejde. Vores identitet er så stærkt forbundet med vores arbejde, at vi automatisk mister betydning når vi ikke får en lønseddel hver måned? Det er meget fortvivlende.

Heldigvis er Morten min tro væbner i den sag. Vi er et team, siger han. Det er ikke et spørgsmål om hvem der gør hvad, men et spørgsmål om at få hjulene til at køre. Pt. er det mig der kører hjulene herhjemme.

Det er altså derfor mit liv er omgæret af en del modsætninger for tiden. Jeg går hjemme og møder derfor en del andre som går hjemme. Dog ønsker jeg stadig at udvide min horisont og det fornemmer jeg altså ofte er som at slå hovedet mod sømmet.

Jeg er dog blevet inviteret til et møde med de lokale socialister. Måske det kunne udvikle sig? Jeg vil meget gerne lære den politiske scene bedre at kende inden vi rejser tilbage.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Arbejde er din identitet er publiceret 08/10-2003 20:15 af Carina Malene Rømer (Lillemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.