2 år siden

30 sekunder mellem liv og død

Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
6 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
7 måneder, 12 dage siden
Plan B
Dus
2 år siden
Dating.
Ruth Christe...
2 år siden
AT forløb
Coleen
5 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
3 år siden
At skrive
Josephine Lø...
4 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
5 år siden
Brain-fuck
Freema
1 år, 5 måneder siden
Ingen sejr til vikingerne...
Kianna Kitte...
1 år, 1 måned siden
Fuldkomment flyverskjul
Regitze Møbi...
5 år siden
Nisse-alert
Olivia Birch...
4 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
5 år siden
Jeg kan ikke nå's!
Katrine Søre...
5 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
6 år siden
Genboen.
Ruth Christe...
2 år siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
2 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
2 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
5 år siden
Jeg var på vej hjem fra træning. Min cykel var punkteret, så jeg gik og trak den. Da jeg når hen til broen over jernbanen står der en ung kvinde på en af afsatserne ud over jernbanen. Jeg stopper, og stiller cyklen op af autoværnet. Jeg spørger hvad hun hedder. Hun spørger om jeg kan tjekke rejseplanen for hvornår det næste tog kommer. Jeg svare at min telefon er gået tør for strøm, og spøger igen hvad hun hedder. Hun vender ryggen til mig. 2 andre unge kvinder kommer over til mig. De siger til hende at hun skal komme op nu. Hun skriger og går helt ud til kanten af afsatsen. Jeg kravler op på rækværket der adskiller broen fra afsatsen hun står på. Jeg sidder der lidt, og fortæller hende at jeg er rigtig bange for højder. Hun svare ikke. Jeg spørger om jeg må kravle ned til hende. da hun ikke svare spørger jeg igen. Hun sætter sig ned, med benene dinglende over jernbanen under os. Jeg kravler ned til hende, og sætter mig på platformen, i den modsatte ende af der hvor hun sidder. Jeg tager min jakke af, og ligger den tæt på hende. Jeg siger "Se her, jeg har lagt min jakke her. Vil du ikke nok tage den på?" Hun kigger på jakken. En mand råber fra broen, og spørge hvad hun hedder. Hun begynder straks at skrige igen. Jeg kigger på ham, og siger at vi har prøvet. Jeg har tænker at det er som om at hun bliver endnu mere hysterisk, når det er andre end mig der taler til hende. Men det når jeg ikke at sige, før et tog kommer på et af de andre spor. Hun skriger, og går ud til siden af platformen, og skriger at det er det forkerte sted toget kommer. Jeg rykker forsigtigt lidt nærmere, og prøver at snakke til hende igen. I det fjerne, kan jeg se lygterne fra et tog, der kommer på sporet lige under vores platform. Hun går helt ud til kanten igen, og sætter sig igen med benene ud over. Tankerne flyver rundt i mit hoved. Skal jeg tage fat i hende? Jeg vil gerne, men jeg er bange. Bange for at hun hiver mig med. Jeg er mindre end hende. Manden fra før, springer ned på platformen, og næsten samtidig griber vi fat i hende. Han hiver hende ind til sig, og tvinger hende med, hen til broen. Han får pigerne fra før, til at hjælpe med at hive hende over rækværket. Han holder hende, og efter hvad der føles som et par minutter, kommer politiet. De ligger hende i håndjern, og køre hende væk.

Jeg er lettet over at han kom ned på platformen, og fik hende trukket op på broen.
Samtidig flyver tankerne rundt i mit hoved. Gjorde jeg nok? Burde jeg ikke have grebet fat i hende noget før? Hvad havde jeg gjort hvis ikke han var kommet ned på platformen? Havde jeg forsøgt at holde hende, så hun ikke var sprunget? Det håber jeg fandme.

Eller havde jeg bare set til, imens hun var sprunget ned, foran toget?

Jeg ved det ikke. Men havde manden reageret bare 30 sekunder langsommere, var det nok endt anderledes.
Jeg tænker på hende nu. Håber at hun bliver okay igen. Og jeg overvejer, hvad der dog kan være gået galt, siden at hun kom så langt ud, nettop i aften.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 30 sekunder mellem liv og død er publiceret 26/02-2017 21:48 af Ida Hansen (Kajaki).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.