Når fortiden hjemsøger....

Jeg vil starte en gruppe ...
Johannes Han...
2 måneder, 24 dage siden
Radiator fiaskoen....
Kianna Kitte...
2 år siden
Vælg ikke tigeren, Martin
Olivia Birch...
4 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
6 år siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
3 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
3 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
5 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
4 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
5 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
3 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
2 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
6 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
6 år siden
Hej med jer,

Jeg sidder her en sen nat, klokken er næsten 2 og jeg har lige oprettet mig her på siden idag. På playlisten kører Enya med The Humming. Den vækker altid en melankoli i mig eller i dette tilfælde, forstærker den.

Jeg var egentlig okay. For bare 20 minutter siden sad jeg og var ved at kigge mine gamle skriblerier fra de sidste 15 år igennem, for at se om der var noget der kunne gemmes, da jeg stødte på en lille overraskelse.

Der iblandt siderne gemte der sig en håndtegnet tegneserie på tre sider. Og nej, jeg tegner ikke. Kunstneren af dette skæve lille værk var ingen ringere end min bedste ven, Mike. Min bedste ven, som døde ved juletid i 2014, kun 32 år gammel. Jeg var ikke lige forberedt på at finde den her, så det var lidt som at få en mavepuster. Det er stunder som disse, hvor man bliver mindet om hvad man faktisk har mistet, at det er sværest. Jeg vil aldrig nogensinde glemme ham eller stoppe med at savne ham. Hvorfor skulle det ske?!

Jeg husker tydeligt da han tegnede den, dog aner jeg ikke hvordan den er havnet hos mig? Men jeg er glad for det skete. For uanset hvor ondt det lige gjorde ved første øjekast, så kunne jeg samtidig ikke lade være med at smile lidt. Jeg ved ikke hvad det betyder? Jeg føler meget miksede følelser i skrivende stund. Sentimentalitet, melankoli og et strejf af nostalgi, tror jeg.

Men at jeg åbenbart kan forbinde ham med andet end smerte nu...det er vel et godt tegn? Jeg ved det ikke. Ved bare at jeg stadig bærer på meget vrede over hvad der skete, for det kunne så nemt være undgået. Det var så meningsløst.

Men gjort er gjort. Og jeg har ingen magisk tidsmaskine...jeg kan ikke rejse tilbage og gøre de dage om. Hvor meget jeg end gerne ville. For fanden, der er så meget jeg ville ønske jeg havde gjort anderledes. Alting ser klarere ud i bagklogskabens lys. Jeg har fortrydelser jeg aldrig slipper af med.

Rest in peace, Mike. Du er som altid savnet.
Jeg sender disse tegninger til din mor. Det vil hun elske.

Kærligst,
Kianna

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Når fortiden hjemsøger.... er publiceret 20/07-2017 02:15 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.