1 år, 10 måneder siden

Kreativiteten Længe Leve....

En lidt hård weekend, kry...
xangelx
2 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
2 år siden
Protein pulver og ny fan ...
Kianna Kitte...
11 måneder, 20 dage siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
6 år siden
Tomhed
Majtb
4 år siden
Så er det nu
Josephine Lø...
4 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
3 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
6 år siden
Dagen er tiltaget med 4 t...
Hanna Fink (...
4 år siden
Klar til fest med regnbue...
Kianna Kitte...
1 år, 1 måned siden
De ligger der.
Ruth Christe...
2 år siden
Et lille hjerte krydser m...
ingelnielsen
6 år siden
Jeg spiser aldrig røget l...
Kianna Kitte...
1 år, 6 måneder siden
Træt af ustyrlige køtere....
Kianna Kitte...
1 år, 10 måneder siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
2 år siden
Ingen sejr til vikingerne...
Kianna Kitte...
1 år, 1 måned siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
3 år siden
Hej med jer,

Min mor er næsten lige fyldt 60. Og som en gave til hende gav jeg hende et maleri. Ikke et jeg købte, men et jeg malede. Søs og jeg havde nemlig gjort sådan en stor og personlig ting for far, da han blev 60 - så jeg syntes at jeg skyldte mor at gøre noget lige så spektakulært. Plus, jeg havde lyst.

Hun er den bedste mor i verden og hun fortjener det.

Så for nogle måneder siden begyndte jeg at arbejde på det. Jeg har altid haft næsen lidt nede i dette håndværk siden mine tidlige teenage år, så jeg havde allerede et lærred og maling klar. Jeps, nu har jeg lige afsløret endnu en af mine kreative hobbyer. Jeg kan bare ikke styre mig, niks. Der er så mange forskellige muser, der taler til mig konstant. Kreativiteten længe leve. Juhuu!

Resultatet viste sig at være anstændigt nok og det er ment som en mor/datter hyldest; en mor der holder sit barn. Nogen ser det med det samme, andre gør ikke, lidt sjovt: https://cubeupload.com/im/KiannaKitter/Maleri.jpg :)

Men jeg vidste jo godt at det ville blive positivt modtaget, selv hvis det ikke var det bedste billede...simpelthen fordi jeg har skabt det fra bunden. I vores familie betyder det noget - selv hvis de hjemmelavede gaver er absolut lort.

Jeg er altid blevet rost som barn, selv når jeg gav mine forældre tegninger, som jeg vidste var vildt grimme. Min mor og far har jeg altid kunne regne med. Så jeg mente det var sikkert at gamble på et hjemmelavet maleri.

Jeg kunne jo også altid bestille en backup gave hvis hele projektet blev en katastrofe - hvilket det faktisk næsten gjorde. Første forsøg jeg lavede var rædselsfuldt dårligt. Jeg mener, gyseligt. Det indrømmer jeg blankt.

Anyway, mor begyndte nærmest at tude da hun så det og min far ville ikke holde kæft om det. Nu mener han jeg skal lave en udstilling og alt muligt.

Da han startede på den snak begyndte jeg at svede lidt ved tanken om den financielle ruin det ville putte mig i. Jeg tror ikke manden har nogen ide om hvad maling og lærreder og rammer reelt koster. Og hvordan fanden får man overhovedet udstillet sine malerier? Jeg har slet ingen ide om hvordan det foregår. Går ikke ud fra man bare kan møde op med sine værker på et galleri og sige; "Hej, her er jeg. Vis mine billeder." Intet i livet er så nemt. I wish.

Desuden er jeg bestemt ikke den næste Picasso. Langt fra. Som det er med så mange ting her i livet, så har jeg passionen, men ikke nødvendigvis talentet. Jeg tror desværre min kære faders mening og kritik af min kunst er lidt farvet af, at jeg er hans datter. Men jeg klager ikke, det er sgu meget sødt og støtten jeg får fra ham varmer altid mit hjerte. Selv når den er lidt malplaceret.

Jeg elsker virkelig den mand.

Vær hilset,
Kianna

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kreativiteten Længe Leve.... er publiceret 07/08-2017 16:02 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.