19 år siden

DØ, NISSE, DØ!

Mine tanker
Zein Ali (Bi...
1 år, 6 måneder siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
5 år siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
1 år, 6 måneder siden
Langt fra Las Vegas
Tine Sønder ...
10 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
9 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
9 år siden
Tidligt i seng om fredage...
Ansu Orheim ...
8 måneder, 26 dage siden
Gnist...
Signe Unmack...
1 år siden
Den gamle gartner
Peter
8 år siden
Ferieafslutning
Hanna Fink (...
9 år siden
Tiden er går
Halina Abram...
5 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
8 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
8 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
3 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
6 år siden
Jeg satte mig ned i går og skrev for første gang i lang, lang tid.
Jeg ville skrive en anderledes tekst om mit liv og lod ordene få magten. Det var pudsigt. Det blev starten på det jeg vil kalde en roman, men ikke rigtigt.
Og jeg fik sat en del på plads, selvommjeg ikke er færdig endnu og heller ikke i morgen. Men det var dejligt at komme igang igen, tænke på noget andet eller ingenting.

Jeg har fået fat i en snip i mit garnnøgle, et lille holdpunkt, og det føles så rigtigt som sådan noget gør.
Tak til min healer...1000 tak..jeg ville ikke være kommet til der jeg er nu uden dig. Jeg ville have fortrængt det hele een gang til.

Men efter en del år gror masken fast og man skal have kleinsmedlærling til at adskille den fra ansigtet.
Den er har løsnet sig nu og lidt lys er sluppet ind og varmer allerede meget.
Det kan ikke beskrives hvordan det føles når man finder et stykke af sandheden, lidt som at stille sig ud i læ om foråret eller efteråret og stjæle lidt af solens spæde varme.

Af andre nyheder skal jeg på arbejde i dag og skal afprøve min nyfundne sandhed netop der. det er nemlig på arbejde at jeg ermest utro mod mig selv.
Men jeg føler at jeg er berredt. måske tror de at der er noget galt med mig, men det er der ikke tværtimod.
Jeg har bare grebet en lillefinger af den rigtige camilla og har tænkt mig at holde fast, indtil jeg kan omfavne hende helt.
Og så kan de tænke hvad de vil.

Jeg har også farvet mig hår igen, men denne gang med et andet formål end bare forandring. En fysisk manipestation på at jeg er i forandring og er ved at finde mit oprindelige jeg.
men det sker i det små og det skal det også. Mit halsrør er ikke bygget til store mundfulde og jeg vil ikke kvæles.

Så det er ikke den oprindelige hårfarve, men derhen af og jeg har det fantastisk, selvom der er ingen der har kommenteret farven. ingen! Men jeg tog mig selv i at være helt ligeglad, fordi det føles rigtigt. Så rigtigt.
Dejligt at se at det hjælper.
Og jeg skal nok få slået den nisse ihjel på eet eller andet tidspunkt.
jeg ville ikke spise af grøden, hvis jeg var den..hæ..hæ

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget DØ, NISSE, DØ! er publiceret 18/10-2003 08:24 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.