Sø med ?
Mikala Rosen...
7 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
5 år siden
Da Mikkel på en måde fik ...
Olivia Birch...
4 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
3 år siden
I'm not perfect and I kno...
MysteriousGi...
7 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
4 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
6 år siden
Endnu en - Kasper Lund
Kasper Lund ...
3 år siden
Problemer?
EmmaBechh
5 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
3 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
6 år siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
6 år siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
5 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
3 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
5 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
12 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
5 år siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
5 måneder, 27 dage siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
5 år siden
Undervisning
Hanna Fink (...
7 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
2 år siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
7 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
4 år siden
Hvordan?
Halina Abram...
2 år siden
Tilbage i Danmark
Salomon
5 år siden
Book cover...
Kianna Kitte...
2 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
4 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
7 år siden
Er der en mening?
Jønsse
3 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
6 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
7 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
11 år siden
virkelighedsflugt
Ida Hansen (...
1 år, 10 måneder siden
ulovligheder
Sincedawnofm...
6 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
6 år siden
Depression...og jagten på...
Kianna Kitte...
2 år siden
Den lille dreng, er mig.
Kasper Lund ...
5 år siden
Masser af fest til mig :/
Michala Esch...
7 år siden
Dating.
Ruth Christe...
3 år siden
Hej med jer,

Igår var jeg på roadtrip med M til Jylland. Vi havde i længere tid snakket om at besøge den der berømte danske Fredensgade i Hinnerup, som har været i nyhederne, hvor stort set alle husene på vejen går helt amok med juledekorationer. Så ja, vi kørte tværs over landet, i første omgang, bare for at se den gade. Vi er begge to jule skøre nørder og elskede det. Det er virkelig fedt at de gør det. Bravo!

Resten af Danmark kunne lære noget af det. Det ville være så cool hvis hele DK pyntede op og hele landet var et stort magisk jule-wonderland hele december. Men det sker nok aldrig, for de fleste danskere er så kedelige.

Bare det faktum, at vi altså SKAL køre helt fra Sjælland til Jylland for at se den slags beviser det. Og det er trist. Men altså, afsted kom vi.

M havde taget hele dagen fri og tro mig, det var noget af et mirakel. Knægten arbejder HELE tiden. Hverdage og weekender, det er konstant. Jeg har kaldt ham ud for hans "sygdom" maaaaaange gange. Arbejds narkomani er det.

Ikke at jeg skal tale for højt, jeg har så sandelig også mine egne narkomanier og nej, ingen af dem har noget med rigtig narko at gøre :P

Vi tog afsted klokken 9 om morgenen og var lige forbi hundefrisøren og få klippet Spooky's negle så han er juleklar til weekenden. Derefter smuttede vi forbi McD efter morgenmad og blev nødt til at smage de der morgenmads muffins de har med æg og bacon, bare for at se om de nu også var så klamme som de ser ud. De er faktisk overraskende okay - who would have thought?

Bagefter gik det med fulde drøn mod den dansk/tyske grænse med bilen fuld af snacks og radioen på maks. Jeg tror vi hørte Last Christmas af Wham 10 gange inden vi nåede Fyn. Men sådan er det...den sang er umulig at slippe udenom i december. Laaaast Christmas, I gave you my heeeeaaart...

Halvvejs over Fyn kom jeg så i tanke om at min farfar er begravet i Glamsbjerg, så vi stoppede forbi hans grav med blomster. Det var første gang jeg var tilbage der i 15 år mindst. Det er ikke ligefrem et sted man liiiiiiii kommer forbi, når man bor på Sjælland. Og vi er ikke generelt en "besøg kirkegården" familie, men M nævnte at han ville besøge sin mormors grav i Jylland og så var det nærmest naturligt at besøge farfar også.

I gotta say, det var meget rart. Jeg begynder at se meningen i kirkegårde her hvor jeg er blevet ældre. Og jeg er M taknemmelig, for det var noget som jeg aldrig ville være kommet på selv. Jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det.

Vi tog ned over grænsen først, fordi M skulle handle nogle ting for sin mor og jeg fik ham også lige til at købe noget billigt sprut og chokolade med for mig. Nu var vi der jo alligevel. Efter det var overstået syntes M at vi skulle køre ud og se Vesterhavet, mens vi ventede på det blev mørkt, så vi kørte til Hvide Sande, hvilket tog længere tid end vi regnede med og vi nåede kun lige ud til vandet 5 min før solen gik ned, men vi fik en smuk solnedgang at se. Derefter gik vi rundt en time dernede og kravlede på klitter, brækkede næsten arme og ben i mørket mens vi var ude på et eventyr for at finde et fyrtårn, der var meget længere væk end man lige skulle tro. Distancen snød.

Spoiler alert; vi nåede aldrig det fyrtårn, d'oh. Måske man skal begynde at se i øjnene, at man er ved er blive for gammel til det klatreri...hm...nah xD

Det var blevet kulsort da vi endelig fandt bilen igen, men det var så meget det værd. Vi fik god motion, vi fik set noget smuk natur, Spooky fik brændt energien af rendende løs på stranden og vi fik slået tiden ihjel indtil det endelig var mørkt nok til at begive os imod Hinnerup og julelysene.

Det skuffede ikke. De har virkelig gjort noget ud af det. Det ligner at julen har brækket sig over hele gaden, men det er kun fantastisk.

Vi var ikke hjemme igen på Sjælland før omkring kl 2, fordi vi også kørte rundt efter nogle andre veje vi havde hørt om i Vejle og Karise. Ingen af dem gav pote dog. En var helt slukket og en anden havde kun et par huse dekorerede. Skuffende. Men nu kan vi da sige vi gav det et forsøg.

Jeg glemte Spooky's jakke i hans bil, så han har lige været forbi med den og til min store overraskelse, en helt sort sæk med gaver til mig. Jeg vidste ikke vi var på gavefod, så jeg havde ikke noget til ham, ergo var det lidt akavet.

Men ikke mindre værdsat af den grund. Jeg forstår ham bare ikke. Han siger selv han vil have afstand så han kan beskytte sit hjerte, så foreslår han pludselig vi skal have fast maddag og spise sammen en gang om ugen, spørger om jeg vil med til Jylland og se julelys og overøser mig med gaver.

Jeg tror ikke han er ved at komme over sit crush overhovedet. Og jeg er heller ikke længere sikker på, at jeg helt ønsker han skal komme over det.

Jo mere jeg tænker på det, jo dummere virker det, at jeg ikke i det mindste giver ham en chance. Han har mere end bevist, at han fortjener det. Ikke fordi han køber ting til mig, men hans betænksomhed. Der er så mange eksempler hvor han har bevist, at han er en god mand. Alene igår overraskende han mig igen ved at tænke på Spooky's behov. Han havde sørget for vandskål og vandflaske og havde købt hunde snacks også, han spurgte mig om jeg havde husket en ekstra jakke til ham, hvis vi skulle på stranden, han blev ved med at minde mig om at holde tisse pauser, så hunden kunne tisse af. Altsammen ting, som jeg ikke forventede at han ville tage ansvaret for overhovedet. Og når man er god ved mine dyr, så går det altså lige i hjertet på mig.

Problemet her er at jeg ikke vil starte noget, som jeg ikke kan kaste mig ud i 100%. Og det føler jeg bare ikke, at jeg kan. Altså, give mig selv 100% til nogen. Det kan meget vel være, at han på en eller anden måde faktisk har potentialet til at være "the one," men det ændrer ikke ved, at jeg bare ikke ønsker at være i et forhold. Det er to meget modsigende følelser, som jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal håndtere. Det er virkelig forvirrende.

Jeg tror det jeg er allermest bange for ved at give slip på alle forbehold, er at såre ham mere end jeg allerede har gjort. Tanken er ikke til at bære.

Vær hilset,
Kianna

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Julegaden i Hinnerup... er publiceret 22/12-2017 16:13 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.