3 år siden

Min f****** ja-hat....

savføre
Peter
8 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
7 år siden
Tredje bog færdig
JesperSB
4 måneder, 23 dage siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
5 år siden
Belvedere, #momlife & mis...
Racuelle Hei...
3 år siden
It. Is. Yuge! YUGE, I tel...
Olivia Birch...
4 år siden
7
Halina Abram...
4 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
4 år siden
Uden kontrol
Hanna Fink (...
8 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
9 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
4 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
8 år siden
Tændt...... mega tændt.
Danze
3 år siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
7 år siden
Perfektionismen dræber mi...
Neola
6 måneder, 29 dage siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
8 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
5 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
7 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
5 år siden
Glansbilledemennesker - K...
Kasper Lund ...
5 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
8 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
13 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
8 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
5 år siden
Nu se dig selv !
Søren Sørens...
2 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
6 måneder, 18 dage siden
Drama queen...
Sylvia Ebbes...
8 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
6 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
2 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
6 år siden
Ligegyldige værdier - Kas...
Kasper Lund ...
6 år siden
Langt fra Las Vegas
Tine Sønder ...
9 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
9 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
6 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
9 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
7 år siden
Ferieslut
Hanna Fink (...
7 år siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
4 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
5 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
5 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
8 år siden
Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
8 år siden
70 år + 3 dage
Peter Munk (...
7 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
5 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
6 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
7 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
3 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
5 år siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
7 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
3 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
6 år siden
Nisse-alert
Olivia Birch...
6 år siden
Så blev det gjort.
Ace Burridge...
7 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
6 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
8 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
7 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
4 år siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
3 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
5 år siden
Det ender sgu med at mine åbne arme, kommer til at koste mig forholdet. Men så er der ikke noget at gøre ved det - jeg prøver alt hvad jeg kan, men det er ikke alt ved mig, jeg kan lave om på. Hvorfor er det, at man møder en sød pige, som forelsker sig i mig.. (og omvendt)... kan sidde og skamrose alle mine små særheder som unikke, kan lade sig drage lidt af "den indre drengerøv"... den lidt "rebelske type med store armbevægelser"... for derefter at bruge det næste 1½ år på at lave disse ting helt om?

Jeg ken til en vis grad lægge en dæmper på de mest vilde ting. Nogle af dem er også godt for mig at give slip på. Men i hendes øjne er jeg åbenbart stadig lettere rebelsk, lidt for egenrådig, træffer for mange beslutninger henover hendes hoved, og lettere utroværdig... hun har et problem med sin tillid til mig. Det har hun til alle mennesker.

Nu er det nytårsaften der er omdrejningspunktet - og i sådan en grad at jeg næsten er ked af, at jeg ikke er på søen indtil 3. januar. Men jeg kommer hjem lige mellem jul og nytår. For en måned siden lå der ikke nogen invitationer fra nogen som helst og jeg havde ikke nogen vilde planer om at invitere nogen. Så vi snakkede så om at holde en aften for os selv, hende og jeg + vuffi (hun har en lille hund, der i den grad kan bringe mit pis i kog, men som jeg alligevel ikke kan lade være med at holde af).

Alt i alt en god og simpel plan - nytårsaften i mit hus på øen.

Så var det jo at jeg var nede og snakke med kammi over to almindelige øl og en flok Nordic (se tidligere skriblerier). Og han spurgte om vi kunne have lyst at holde jul med ham og hans kone. Og til det sagde jeg så, at det lød hyggeligt - så var vi 4 + vuffi.

Dette forelagde jeg kæresten og hendes eneste bemærkning var "Ja, det må jeg lige se på"... Ok, fair nok. Men ugen efter, da jeg var taget på søen, meldte kammi alligevel fra - de var inviteret til hans brormand. Så var vi tilbage til udgangspunktet og det meddelte jeg til kæresten, som sagde: "Ok, det er vist også meget godt". Den bed sig lidt fast i mig - har hun virkeligt så store problemer med mine venner? Herom senere...

Jeg ringede så til min mor, det gør jeg altid et par gange i løbet af turen på søen - og spurgte lidt henkastet hvad hendes planer nytårsaften var? Jeg havde helt sikkert forventet noget i retning af, at hun skulle over til nogle naboer eller til en af mine søstre.

Hun blev lidt tavs... og sagde: "Jahh, jeg tror jeg vil alliere mig med en flaske vin herhjemme - det plejede jo at være fars og min aleneaften, og det er jo et år siden vi sad og skålede for at vi troede at far var blevet rask"...

Jeg var sgu ved at hyle og kunne høre mor også kæmpede lidt... Så lige der, midt på søen i en småslatten telefon, sagde jeg til hende, at jeg syntes hun skulle pakke en lille kuffert og komme over og holde nytår sammen med kæresten og mig. Hun sagde "ja" lige med det samme. Og blev meget glad. December er bare en lortemåned at være nybagt enke i.

Dette meddelte jeg kæresten - hun gjorde et ret hæderligt forsøg på at være forstående, men hendes skuffelse over at vi ikke skulle være alene, var ret slet skjult. Men det bliver sådan her. Min mor kommer, færdig!!

Hun havde lige vænnet sig til tanken - så gik det galt.

Jeg har en kammerat, jeg ikke ser særlig tit. Filantrop og nomade og ikke til at styre på 5 tønder land. Han er rastløs som en flue i en flaske, let på livet og upålidelig som en fuld sigøjner på speed. Skylder Gud og hver mand penge. Men han er af den type, det nærmest er umulig at blive sur på - eller sige nej til. Han har købt en båd i Holland - han bor ellers i Portugal. Og nu har han efterladt alt i Portugal (hvor han boede i den portugisiske udgave af Thy-lejren) hentet den båd, som han så er på vej til Danmark i. Jeg har ikke set ham i 3 år, andet end når vi ind imellem har siddet og drukket os skidefulde i specialøl på Skypen (før jeg mødte min kæreste - siden nøjes jeg med en enkelt øl eller to). Men hun har aldrig mødt ham

Han skrev på MSN i søndags: "Hey ven, rammer Ærø den 30. eller 31. Må jeg komme forbi og holde nytårsaften sammen med dig"?

... og LIIIIGE her, skulle jeg måske lige have lavet en stand-off og foretaget en forventningsafstemning med kæresten. Men min f*** ja-hat sidder alt for godt plantet på mit hovede - blokeret af min pandebrask. Den er umulig at flå af, til min kærestes ret store frustrationer.

"Ja selvfølgelig, men det bliver en ret rolig aften med min mor, kæresten og jeg", svarede ja-klaphatten her.

"Fedt... vi ses"...

Og den nævnte jeg så lidt henkastet da jeg snakkede i telefon med kæresten den samme aften.

Min ja-hat sidder stadig fast nedenom næsen. Den røg fluks derom, drevet af et super verbalt nakkedrag. Hun var sgu ikke bare vred. Hun var såret og skuffet. Og endnu værre gik det, da jeg tog de store træsko på, monterede elefant-flyveørerne og jordede ind i min yndlings-krystalbutik med denne her:

"Jamen, vi har da både fredagen og lørdagen helt for os selv"...

10 sekunder efter var den samtale slut.

De følgende par dage er så gået med at være lidt paf over hendes reaktion og vente på et eller andet udspil fra hende. Der er kommet et par små høfligheds fraser fra hende - noget med hun skulle bruge min mors adresse for at kunne sende hende en blomst til jul - helt overfladiske ting.

Igår flåede jeg så hul på bylden. Jeg vil sgu vide om jeg er købt eller solgt. Hun har helt sikkert svært ved at styre mig på det her område, men nytårsaften er ikke nødvendigvis romantik-aften nr. 1 for mig. Og mht til denne aften har jeg det altså bare sådan, at sålænge der er plads om bordet, er der også plads i mit hjerte. Og mit bord er stort. Men det ser vi så lidt forskelligt på.

Hun er naturligvis skuffet over at jeg bare sagde "ja" til min kammerat uden at snakke med hende først. Og hun kan ikke forstå hvorfor jeg overhovedet lukker ham ind, når han nu er sådan som han er ud fra de ting jeg har fortalt. Men det der sårede hende var min bemærkning om at vi jo havde fredag og lørdag for os selv.

Den tolkede hun direkte og uden tøven, som at jeg tog selskabet nytårsaften som en belønning, for at jeg havde tilbragt fredag og lørdag alene med hende - altså at jeg ikke trivedes alene i hendes selskab!!?

Den blev jeg rigtigt træt i hovedet over... Flere forsøg på at overbevise hende om det absolut modsatte, prellede helt af. Jo mere jeg forklarede, jo flere spørgmål blev der generet fra hende og jo længere gravede jeg mig ned. Min f*** ja-hat bliver sgu min "død" en dag. Kan man få nogle piller, der fjerner al empati og omsorg for andre mennesker i bare 24 timer ad gangen, så giv mig dem.

Så det endte sgu med at jeg måtte sige undskyld fordi hun havde misforstået min ellers meget velmente sætning - jeg måtte sige, at jeg nok havde formuleret mig klodset og at jeg selvfølgelig nyder de alene-dage vi har sammen - hvilket er i fuldstændigt 100% overensstemmelse med sandheden. Og undskylde at jeg ikke lige havde havde haft hende med i loopet, da jeg besluttede mig for at sige "ja" til min kammerats selv-invitation.

Så lige nu er der ro - våbenhvile.

Men hun fik så også at vide, at jeg er lidt træt af at hun helt åbenlyst ikke bryder sig om mine venners selskab. Forklaringen kom ret prompte: Hun er sgu jalous på min kammi's kone. Det skal iøvrigt lige siges, at min kammi også er min eks-svoger (jeg var gift med hans søster - læs mine Ross Geller indlæg). Og jeg har et kanon tæt forhold til ham og hans kone. Og hun holder meget af mig - på den rigtige måde altså. Hun kan finde på at komme over og give et knus, når hun har fået lidt at drikke, men dertil og aldrig længere - hun er gift med min kammi og hun elsker ham - og jeg tænder absolut ikke på hende, men holder af hende - har jo kendt hende i 12 år. Men det går altså langt over min kærestes grænser.

Så den har jeg lovet, at jeg vil prøve at håndtere lidt. Det kan gøres på to måder: Enten sige det direkte til min kammis kone: Lad hellere være, min kæreste føler sig såret og truet af det". Eller bare glide af på det.

Men jeg forstår ikke denne jalousi - der er ingen grund til at være det. Hvis kammis kone og jeg havde haft lyst til at hoppe på hinanden, så har lejlighederne til at gøre det gennem årene eddermame været mange, og ingen ville have fundet ud af det. Men det er slet ikke dér vi er. Og der kommer vi aldrig. Sgu heller ikke selvom vi begge skulle stå som singler en dag. Det er der så også lidt regler om for iøvrigt...

Men det kan jeg ikke forklare kæresten. Jalousi er en følelse der åbenbart bider sig godt fast.

Nå, men jeg er ikke solgt endnu. Igår eftermiddags havde jeg en eller anden ide, om at der ville komme en fyreseddel på MSN...

Hun sluttede af med: Jeg elsker dig uanset hvad"... inden hun lukkede og slukkede og gik i seng kl 1 i nat efter en alen-lang marathon besked udveksling (telefonforbindelsen var dårlig herude).

Så jeg gik glad i seng - men idag lurer den i baghovedet. Hvor længe kan det her blive ved. Sålænge vi elsker hinanden, skal kampgejsten nok være der, men på et tidspunkt kan jeg frygte, at det begynder at slide på følelserne. Altså mine...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Min f****** ja-hat.... er publiceret 22/12-2017 19:04 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.