2 år siden

Min f****** ja-hat....

Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
4 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
7 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
1 år, 1 måned siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
7 år siden
De første år
Camilla Grub...
7 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
5 år siden
Mette og musik
Halina Abram...
3 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
4 år siden
Vil du være min ven?
Mille33
8 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
8 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
6 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
7 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
4 år siden
Hvor blev mit af?
roed
7 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
11 år siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
11 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
8 år siden
Fra Lesbisk til Bi-Romant...
Kianna Kitte...
1 år, 7 måneder siden
En lørdag.
Michala Esch...
11 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
13 år siden
Grimmeste pige i verden.....
Kianna Kitte...
2 år siden
Bryllup1 - Og så så man l...
Sylvia Ebbes...
7 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
4 år siden
Konfirmation
Hanna Fink (...
7 år siden
Jeg har skrevet en bog
Anastasia
2 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
4 år siden
Ikke mange weekender endn...
Michala Esch...
11 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
8 år siden
3. Side - I'm back!
Sweetypie93
2 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
5 år siden
Masser af fest til mig :/
Michala Esch...
7 år siden
Dumme udtalelser og træls...
Racuelle Hei...
2 år siden
Glyptoteket
Tenna Herman...
3 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
6 år siden
Lad os sammen hylde nørdh...
Katrine Søre...
7 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
1 år, 4 måneder siden
Jeg shavede mine øjenbryn...
Kianna Kitte...
2 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
3 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
8 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
5 år siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
5 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
5 år siden
Op på den hest!
Bastian
8 år siden
No, i will not keep calm....
Julie Vester...
7 år siden
Nu se dig selv !
Søren Sørens...
1 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
3 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
1 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
23 dage siden
200
Jette Peters...
4 år siden
Xhristmas fxxx special
Martin Micha...
9 måneder, 10 dage siden
Klar til fest med regnbue...
Kianna Kitte...
2 år siden
Fugle hviskeren til undsæ...
Kianna Kitte...
1 år, 6 måneder siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
7 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
6 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
5 år siden
No name girl
4 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
11 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
7 år siden
Fra engelsk til dansk...
Kianna Kitte...
3 år siden
Det ender sgu med at mine åbne arme, kommer til at koste mig forholdet. Men så er der ikke noget at gøre ved det - jeg prøver alt hvad jeg kan, men det er ikke alt ved mig, jeg kan lave om på. Hvorfor er det, at man møder en sød pige, som forelsker sig i mig.. (og omvendt)... kan sidde og skamrose alle mine små særheder som unikke, kan lade sig drage lidt af "den indre drengerøv"... den lidt "rebelske type med store armbevægelser"... for derefter at bruge det næste 1½ år på at lave disse ting helt om?

Jeg ken til en vis grad lægge en dæmper på de mest vilde ting. Nogle af dem er også godt for mig at give slip på. Men i hendes øjne er jeg åbenbart stadig lettere rebelsk, lidt for egenrådig, træffer for mange beslutninger henover hendes hoved, og lettere utroværdig... hun har et problem med sin tillid til mig. Det har hun til alle mennesker.

Nu er det nytårsaften der er omdrejningspunktet - og i sådan en grad at jeg næsten er ked af, at jeg ikke er på søen indtil 3. januar. Men jeg kommer hjem lige mellem jul og nytår. For en måned siden lå der ikke nogen invitationer fra nogen som helst og jeg havde ikke nogen vilde planer om at invitere nogen. Så vi snakkede så om at holde en aften for os selv, hende og jeg + vuffi (hun har en lille hund, der i den grad kan bringe mit pis i kog, men som jeg alligevel ikke kan lade være med at holde af).

Alt i alt en god og simpel plan - nytårsaften i mit hus på øen.

Så var det jo at jeg var nede og snakke med kammi over to almindelige øl og en flok Nordic (se tidligere skriblerier). Og han spurgte om vi kunne have lyst at holde jul med ham og hans kone. Og til det sagde jeg så, at det lød hyggeligt - så var vi 4 + vuffi.

Dette forelagde jeg kæresten og hendes eneste bemærkning var "Ja, det må jeg lige se på"... Ok, fair nok. Men ugen efter, da jeg var taget på søen, meldte kammi alligevel fra - de var inviteret til hans brormand. Så var vi tilbage til udgangspunktet og det meddelte jeg til kæresten, som sagde: "Ok, det er vist også meget godt". Den bed sig lidt fast i mig - har hun virkeligt så store problemer med mine venner? Herom senere...

Jeg ringede så til min mor, det gør jeg altid et par gange i løbet af turen på søen - og spurgte lidt henkastet hvad hendes planer nytårsaften var? Jeg havde helt sikkert forventet noget i retning af, at hun skulle over til nogle naboer eller til en af mine søstre.

Hun blev lidt tavs... og sagde: "Jahh, jeg tror jeg vil alliere mig med en flaske vin herhjemme - det plejede jo at være fars og min aleneaften, og det er jo et år siden vi sad og skålede for at vi troede at far var blevet rask"...

Jeg var sgu ved at hyle og kunne høre mor også kæmpede lidt... Så lige der, midt på søen i en småslatten telefon, sagde jeg til hende, at jeg syntes hun skulle pakke en lille kuffert og komme over og holde nytår sammen med kæresten og mig. Hun sagde "ja" lige med det samme. Og blev meget glad. December er bare en lortemåned at være nybagt enke i.

Dette meddelte jeg kæresten - hun gjorde et ret hæderligt forsøg på at være forstående, men hendes skuffelse over at vi ikke skulle være alene, var ret slet skjult. Men det bliver sådan her. Min mor kommer, færdig!!

Hun havde lige vænnet sig til tanken - så gik det galt.

Jeg har en kammerat, jeg ikke ser særlig tit. Filantrop og nomade og ikke til at styre på 5 tønder land. Han er rastløs som en flue i en flaske, let på livet og upålidelig som en fuld sigøjner på speed. Skylder Gud og hver mand penge. Men han er af den type, det nærmest er umulig at blive sur på - eller sige nej til. Han har købt en båd i Holland - han bor ellers i Portugal. Og nu har han efterladt alt i Portugal (hvor han boede i den portugisiske udgave af Thy-lejren) hentet den båd, som han så er på vej til Danmark i. Jeg har ikke set ham i 3 år, andet end når vi ind imellem har siddet og drukket os skidefulde i specialøl på Skypen (før jeg mødte min kæreste - siden nøjes jeg med en enkelt øl eller to). Men hun har aldrig mødt ham

Han skrev på MSN i søndags: "Hey ven, rammer Ærø den 30. eller 31. Må jeg komme forbi og holde nytårsaften sammen med dig"?

... og LIIIIGE her, skulle jeg måske lige have lavet en stand-off og foretaget en forventningsafstemning med kæresten. Men min f*** ja-hat sidder alt for godt plantet på mit hovede - blokeret af min pandebrask. Den er umulig at flå af, til min kærestes ret store frustrationer.

"Ja selvfølgelig, men det bliver en ret rolig aften med min mor, kæresten og jeg", svarede ja-klaphatten her.

"Fedt... vi ses"...

Og den nævnte jeg så lidt henkastet da jeg snakkede i telefon med kæresten den samme aften.

Min ja-hat sidder stadig fast nedenom næsen. Den røg fluks derom, drevet af et super verbalt nakkedrag. Hun var sgu ikke bare vred. Hun var såret og skuffet. Og endnu værre gik det, da jeg tog de store træsko på, monterede elefant-flyveørerne og jordede ind i min yndlings-krystalbutik med denne her:

"Jamen, vi har da både fredagen og lørdagen helt for os selv"...

10 sekunder efter var den samtale slut.

De følgende par dage er så gået med at være lidt paf over hendes reaktion og vente på et eller andet udspil fra hende. Der er kommet et par små høfligheds fraser fra hende - noget med hun skulle bruge min mors adresse for at kunne sende hende en blomst til jul - helt overfladiske ting.

Igår flåede jeg så hul på bylden. Jeg vil sgu vide om jeg er købt eller solgt. Hun har helt sikkert svært ved at styre mig på det her område, men nytårsaften er ikke nødvendigvis romantik-aften nr. 1 for mig. Og mht til denne aften har jeg det altså bare sådan, at sålænge der er plads om bordet, er der også plads i mit hjerte. Og mit bord er stort. Men det ser vi så lidt forskelligt på.

Hun er naturligvis skuffet over at jeg bare sagde "ja" til min kammerat uden at snakke med hende først. Og hun kan ikke forstå hvorfor jeg overhovedet lukker ham ind, når han nu er sådan som han er ud fra de ting jeg har fortalt. Men det der sårede hende var min bemærkning om at vi jo havde fredag og lørdag for os selv.

Den tolkede hun direkte og uden tøven, som at jeg tog selskabet nytårsaften som en belønning, for at jeg havde tilbragt fredag og lørdag alene med hende - altså at jeg ikke trivedes alene i hendes selskab!!?

Den blev jeg rigtigt træt i hovedet over... Flere forsøg på at overbevise hende om det absolut modsatte, prellede helt af. Jo mere jeg forklarede, jo flere spørgmål blev der generet fra hende og jo længere gravede jeg mig ned. Min f*** ja-hat bliver sgu min "død" en dag. Kan man få nogle piller, der fjerner al empati og omsorg for andre mennesker i bare 24 timer ad gangen, så giv mig dem.

Så det endte sgu med at jeg måtte sige undskyld fordi hun havde misforstået min ellers meget velmente sætning - jeg måtte sige, at jeg nok havde formuleret mig klodset og at jeg selvfølgelig nyder de alene-dage vi har sammen - hvilket er i fuldstændigt 100% overensstemmelse med sandheden. Og undskylde at jeg ikke lige havde havde haft hende med i loopet, da jeg besluttede mig for at sige "ja" til min kammerats selv-invitation.

Så lige nu er der ro - våbenhvile.

Men hun fik så også at vide, at jeg er lidt træt af at hun helt åbenlyst ikke bryder sig om mine venners selskab. Forklaringen kom ret prompte: Hun er sgu jalous på min kammi's kone. Det skal iøvrigt lige siges, at min kammi også er min eks-svoger (jeg var gift med hans søster - læs mine Ross Geller indlæg). Og jeg har et kanon tæt forhold til ham og hans kone. Og hun holder meget af mig - på den rigtige måde altså. Hun kan finde på at komme over og give et knus, når hun har fået lidt at drikke, men dertil og aldrig længere - hun er gift med min kammi og hun elsker ham - og jeg tænder absolut ikke på hende, men holder af hende - har jo kendt hende i 12 år. Men det går altså langt over min kærestes grænser.

Så den har jeg lovet, at jeg vil prøve at håndtere lidt. Det kan gøres på to måder: Enten sige det direkte til min kammis kone: Lad hellere være, min kæreste føler sig såret og truet af det". Eller bare glide af på det.

Men jeg forstår ikke denne jalousi - der er ingen grund til at være det. Hvis kammis kone og jeg havde haft lyst til at hoppe på hinanden, så har lejlighederne til at gøre det gennem årene eddermame været mange, og ingen ville have fundet ud af det. Men det er slet ikke dér vi er. Og der kommer vi aldrig. Sgu heller ikke selvom vi begge skulle stå som singler en dag. Det er der så også lidt regler om for iøvrigt...

Men det kan jeg ikke forklare kæresten. Jalousi er en følelse der åbenbart bider sig godt fast.

Nå, men jeg er ikke solgt endnu. Igår eftermiddags havde jeg en eller anden ide, om at der ville komme en fyreseddel på MSN...

Hun sluttede af med: Jeg elsker dig uanset hvad"... inden hun lukkede og slukkede og gik i seng kl 1 i nat efter en alen-lang marathon besked udveksling (telefonforbindelsen var dårlig herude).

Så jeg gik glad i seng - men idag lurer den i baghovedet. Hvor længe kan det her blive ved. Sålænge vi elsker hinanden, skal kampgejsten nok være der, men på et tidspunkt kan jeg frygte, at det begynder at slide på følelserne. Altså mine...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Min f****** ja-hat.... er publiceret 22/12-2017 19:04 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.