At hjælpe andre...

Så blev det gjort.
Ace Burridge...
3 år siden
Spyt efter manuskriptet, ...
Tue Omø (Jer...
2 år siden
Еnke
Halina Abram...
5 måneder, 25 dage siden
Hvis jeg var en fisk ...
Halina Abram...
4 måneder, 18 dage siden
typisk deprimeret efter i...
Freema
1 måned, 14 dage siden
Det første og bedste 00
ChrisEQ
4 år siden
Imorgen er det Nano poets...
Tue Omø (Jer...
2 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
3 år siden
Nyt land
Christian Ba...
3 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
3 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
4 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
2 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
3 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
3 måneder, 25 dage siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
2 år siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
3 år siden
En undskyldning til alle ...
Kianna Kitte...
6 måneder, 18 dage siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
1 år, 5 måneder siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
5 år siden
Flot fyr.
Ruth Christe...
1 år, 5 måneder siden
Kindfede og røvfuld!
Racuelle Hei...
2 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
5 måneder, 19 dage siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
7 måneder, 7 dage siden
Hej med jer,

Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, der hedder "Betalingshjælpen kun for piger." Det er et sted hvor kvinder, der kæmper økonomisk kan få hjælp af andre til regninger eller fødselsdagsgaver til deres børn eller noget helt tredje. Man må bede om økonomisk hjælp til alting derinde.

Jeg synes det er et godt initiativ. Jeg er derinde, ikke for at modtage, men for at give. Og det var præcis det jeg gjorde forleden. Men jeg er meget kræsen med hvem jeg hjælper. Det er ikke alle formål jeg støtter. Rygere der søger penge til smøger går jeg for eksempel helt udenom, da jeg er meget anti-ryger. Hvis deres cigaretter er så vigtige for dem, så må de selv sørge for at spare op til dem, jeg betaler i hvert fald ikke til deres klamme vane.

Anyway, lige omkring nytår dukker der et indlæg op fra en stakkels 17-årig pige, der har mistet sin mor og ikke har råd til begravelsen. Der fandt jeg mit formål denne gang, det var nok det mest desperate indlæg jeg nogensinde har set derinde til dato og hvis nogen fortjente en håndsrækning, så var det hende. Så jeg gav 1000 kr. Mens de andre gav 100 kr eller 50'ere. Ikke at jeg bebrejder dem noget, de fleste derinde har selv økonomiske problemer og de gav hvad de kunne undvære. Og jeg ved godt, at mit beløb var relativt højt, men jeg havde i den grad ikke regnet med den opmærksomhed det ville få.

What is the big deal? Jeg gav det samme beløb, da min bedste vens mor ikke havde råd til en gravsten til sin søn. Der er vigtigere ting i livet end penge.

Dalai Lama sagde engang: "Our prime purpose in life is to help others. And if you can't help them, at least don't hurt them." Det er det motto jeg lever efter. Jeg kan godt lide at gøre gode gerninger, jeg kan godt lide at hjælpe og give og støtte - uden at få noget igen. Hvad er det man siger; "Beauty catches the attention, but character captures the heart." Karakter er hvordan man behandler dem, der ikke kan gøre noget for en. Så simpelt er det.

Og så...på samme tid, som jeg synes den gruppe er fantastisk, så pisser det mig også af hvor mange mennesker der er derinde, som røvrender andre og den mistro der gror som en cancer på grund af det. Der er et fåtal, der ødelægger der for alle dem, der prøver at gøre noget godt for andre.

Tag bare den pige jeg gav til, der nærmest skulle ud i et 3 grads forhør omkring hendes mors død; hvornår hun døde, hvordan hun døde, om hun havde talt med kommunen og bla bla bla bla bla. Altså, lad dog pigen være og lad os der giver, give i fred. Vi giver efter eget ønske og på eget ansvar. Vi har ikke brug for at andre leger politibetjente derinde. Så stop dog.

Hvad så om det er fake? Jeg kender ikke pigebarnet i virkeligheden, så det kunne meget vel være en løgnehistorie, men det har jeg taget med i mine overvejelser, helt naiv er jeg ikke. Der er ikke nogen 100% garanti for noget her i livet, men nogle gange må man altså bare stole på at folk er oprigtige og ikke lyver om sådanne ting. Det kaldes tiltro. Og pigen skrev til mig privat bagefter og sendte mig billeder af hendes syge mor på hospitalet og takkede mig endeløst, så jeg tror på at det er ægte og jeg er glad for at have kunne gøre en forskel og lettet byrden på hendes skuldre bare en lille smule.

Og så fuck da pengene. Jeg har ikke selv brug for særlig meget for at overleve. Jeg er for det meste meget low maintenance og når jeg ikke er, så er jeg god til at finde deals. Jeg skal nok klare den i det lange løb.

Dette var vigtigere. Dette var SÅ vigtigt; 2018 starter ud med god karma.

Vær hilset,
Kianna

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget At hjælpe andre... er publiceret 02/01-2018 16:11 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.