Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
3 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
4 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
7 måneder, 25 dage siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
6 år siden
symbiose
karlaskvadra...
1 år, 5 måneder siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
3 år siden
Et digt
Peter Munk (...
4 år siden
Skagen
Peter
5 år siden
savføre
Peter
5 år siden
Body Sds
Ida Hansen (...
5 måneder, 3 dage siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
3 år siden
Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
2 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
1 år, 2 måneder siden
travlt efterår
Tue Omø (Jer...
1 år, 11 måneder siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
3 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
3 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
4 år siden
en trøstepræmie og en tud...
Tue Omø (Jer...
1 år, 10 måneder siden
Hej med jer,

Igår besluttede M og jeg at tage ud og kælke på en skaterbane i nærheden af hvor jeg bor. Klokken var elleve om aftenen og der lå knap 3 cm sne.

Det var ret spontant, vi tænkte det var den sidste chance vi ville få i år, for sneen har godt nok ladet vente på sig på Sjælland.

Vi syntes også det var et perfekt tidspunkt, for det var sen hverdag og derfor ville der nok ikke være en sjæl på banen. Desuden er den oplyst hele døgnet, så vi kunne sagtens se hvad vi lavede og Spooky kunne løbe uden snor. Han elsker sne, den lille nøgne weirdo. Kæft, hvor jeg elsker den køter :D

Anyway, det startede ud fint nok, vi skiftedes til at kælke på den lille lilla kælk, som jeg fandt til storskrald engang for flere år siden. Den fejler intet. Hvorfor nogen ville smide den ud er mig en gåde. Der er så den her stejle rampe, som vi kælker på. Det går pisse hurtigt og det er bare sjovt.

Men...så går der jo pludselig konkurrence i den om at kælke længst og ja, så er det "Konkurrence Kia," som jeg kalder hende træder i karakter.

M var ved at vinde, sikkert fordi han vejer mest og kan få mere fart på og det kunne "Konkurrence Kia" ikke tåle, så hun fik den her "fantastiske" ide at kælke på maven ned af rampen. Adrenalin junkie for the win, woohoo!

Og ja, det startede jo meget godt, jeg havde meget mere fart på, jeg tænker sejren er i hus...lige indtil jeg kommer til knækket... *indsæt dramatisk musik effekt* Nu skal i høre, knækket er det sted hvor rampen pludselig kører LIGE i cirka 1 meter, totalt dårligt design hvis du spørger mig. I hvert fald til kælkning. Jeg rammer det knæk med topfart, smadrer hovedet lige ned i rampen og bider næsten min tunge af. Det gjorde godt nok naller.

Min hage har et kæmpe hul og blodet fosser ud og M vil have mig på hospitalet og blive syet og jeg ved ikke hvad. Men altså, nu er jeg ikke særlig pivet med den slags, jeg tog bare en håndfuld sne og holdt sådan en snebold imod såret indtil vi var hjemme igen. Så vaskede jeg det og tog et bedre kig.

Not good, but too too bad. Det ser mere drabeligt ud end det er og smerten er heller ikke så slem. Jeg smækkede bare et plaster på, så må det hele af sig selv. Jeg syntes simpelthen ikke det var værd at tage på skadestuen for.

M var uenig, det var mange på Facebook også, men nu er det heldigvis mig der bestemmer over min egen krop. So what, hvis det efterlader et ar, det er UNDER hagen, så man vil nok ikke se det så tydeligt og jeg har allerede et ar både i øjenbrynet og midt på min kind, meget mere synlige steder.

Skulle jeg så bekymre mig om et bette ar under min hage? Nope. Det kommer ikke til at ske. Niks du. Så forfængelig er jeg altså heller ikke. Ar er desuden ikke det værste, de er et tegn på at man har levet. Jeg har no regrets og ville jeg gøre det igen? Sandsynligvis, man lever jo kun en gang ;)

Vær hilset,
Kianna

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Næsten dødbringende kælkning. er publiceret 17/02-2018 02:08 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.