Jeg har i mange år vidst at jeg ikke skulle have været gift med min eksmand, jeg har ligeledes vidst at jeg nok aldrig rigtig har elsket ham, men mere at han var der på det rigtige tidspunkt og hjalp mig igennem det. Ikke desto mindre gav han mig to dejlige børn, som jeg aldrig ville have været foruden.

Under mit ægteskab har der også været min gamle flamme, som jeg aldrig rigtig kunne slippe kontakten, kærligheden eller affæren med. Han var nok den manglede brik i mit liv eller det jeg havde brug for i et ægteskab der ikke kørte. Mange har fortalt mig, mange har skrevet at lige pludselig skal kærligheden nok forsvinde, og han bliver luft for mig. - De havde ganske ret. Han er luft, han er ingenting, han er præcis ligeså ubrugelig som min eksmand er. Og efter snart 9 års afhængighed er det en lettelse.

Men - nu står jeg så her, fraskilt, mor til to og mødte en sød mand under mit ægteskab. Jeg havde længe kigget på ham i flere måneder, været inviteret til fester ved ham og snakket med ham dagligt. Han kendte mig, kendte mine problemer - men jeg havde aldrig troet at jeg skulle falde for ham. Vi endte med at være sammen til en sen julefrokost, resten var gået hjem og jeg havde sagt at jeg ikke ville hjem til min mand og være, om jeg måtte blive lidt ved ham. Vi lagde os og så film. Vi var fulde, vi holdt hånd og lå og nussede hinandens knoer. Jeg blev mere og mere tiltrukket af ham, om det var de små sure eller hans dejlige man-bun der gjorde at jeg kyssede ham og smed mit tøj efter ham stykke efter stykke, vides ikke. Men han føltes virkelig, virkelig i den forstand at han var der, kiggede og betragtede mig - han beundrede hver en centimeter af mig. Jeg nød det.

De følgende uger efter vores one night stand, gik med at se hinanden, finde ud af om vi var okay, skulle det ske igen eller hvor dumt var det lige. Vi jagtede hinanden på skift, og vi fandt måske også ud af at det var mere end bare sex det vi havde. Der lå nok mere i det end vi egentlig ville erkende. Vi brugte rigtig mange aftener på at gå lange ture og snakke om vores planer, hvordan gjorde vi. Jeg har jo børn og havde en mand jeg skulle skilles fra - og jeg var i vildrede. Var det opmærksomheden jeg blev forelsket i eller var det rent faktisk manden der var sød og god ved mig.
Én aften jeg kom hjem til ham, han var fuld og jeg var ædru. Vi kyssede, puttede, krammede og dyrkede sex. Han kiggede på mig og sagde at han elskede mig og at han var så forelsket i mig. Jeg blev så skræmt og bad ham om ikke at sige det til mig igen før jeg var sikker på at han mente det. Mit hoved kørte på overarbejde, mit liv lå i ruiner og jeg løj og kneppede udenom lige indtil jeg var sikker på mig selv, og fik fortalt min eksmand at jeg ville skilles. Denne gang var det ikke bare noget, jeg sagde for sjov eller i vores diskussioner, denne gang kunne han se at jeg mente det.
Samme aften tog jeg ud til min nye flirt og sov der og med et følte jeg mig hjemme og klar til de udfordringer der måtte komme på min vej.
Ugen efter skrev vi skilsmissepapirerne under og der gik yderligere en uge og så var vi skilt. Det var underligt. For selvom jeg var glad og lettet, var jeg også ked af at have mistet min drøm om en kernefamilie. Jeg tog min nye flirt og en veninde med ud for at fejrer min skilsmisse og fejre at det ikke længere var forbudt det vi havde gang i.
Man siger jo at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk, og jeg fik vidst sagt rigtig mange gange at jeg gerne ville være kærester med ham, at jeg elskede ham og at jeg var skræmt fra vid og sans. Noget så akavet at tænke tilbage på nu. Men altså, det må have virket - for dagen efter i ædru tilstand blev vi kærester og har nu været sammen en måneds tid.

Planen er ikke at han skal møde mine børn før om minimum 6 måneder, der er kun tætte veninder der ved noget om mit nyeste forhold. Brikkerne i rammen skal lægges før jeg kan færdiggøre midten.