11 måneder, 12 dage siden

Under samme tag

Langt fra Las Vegas
Tine Sønder ...
7 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
1 år, 11 måneder siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
4 år siden
Uhyggelig Halloween...
Kianna Kitte...
9 måneder, 23 dage siden
Min russisk ven
Halina Abram...
1 år, 11 måneder siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
2 år siden
Gode karakterer og en for...
Camilla Ahle...
8 måneder, 10 dage siden
Et visit til Danmark's St...
Kianna Kitte...
1 år, 3 måneder siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
5 år siden
Israel
Salomon
4 år siden
Så er det nu
Josephine Lø...
4 år siden
Pandekagekomfur
Peter
6 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
6 år siden
virkelighedsflugt
Ida Hansen (...
1 år, 4 måneder siden
Barndomsdrømme - Kasper L...
Kasper Lund ...
3 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
3 år siden
Anne Linnet i Det Kongeli...
Kianna Kitte...
1 år, 11 måneder siden
Sulten?
Kellany Bram...
6 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
7 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
10 måneder, 17 dage siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
3 år siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
3 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
6 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
1 år, 6 måneder siden
12.09.2016
Marianne Mar...
2 år siden
Man kan nok ikke give mød...
Ace Burridge...
6 år siden
Start?
Christian Ba...
5 år siden
Så blev det gjort.
Ace Burridge...
5 år siden
Den Forkerte Chili.
Kenny Raun (...
4 år siden
Glansbilledemennesker - K...
Kasper Lund ...
3 år siden
Yoga
Ida Hansen (...
2 år siden
Fredag 21 Marts - 2014
Sine Simonse...
5 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
4 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
7 år siden
Træning
Ida Hansen (...
1 år, 2 måneder siden
År 2019 har ikke fået en ...
Kianna Kitte...
7 måneder, 21 dage siden
Bon jovi
Martin Micha...
2 måneder, 2 dage siden
Kreativ rumdeler...
Kianna Kitte...
1 år, 7 måneder siden
11.111.111 fucking får
Freema
1 år, 7 måneder siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
10 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
5 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
5 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
3 år siden
Under isen
Tine Sønder ...
6 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
6 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
6 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
6 år siden
Hurra!
Halina Abram...
2 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
4 år siden
Kære far ❤️
Musenmia
2 måneder, 21 dage siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
5 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
2 måneder, 2 dage siden
Jeg er blevet moster...
Kianna Kitte...
1 år, 9 måneder siden
Ligegyldige værdier - Kas...
Kasper Lund ...
4 år siden
En stille bøn
Bastian
7 år siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
5 år siden
En sludder, hvis du kan l...
Racuelle Hei...
4 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
4 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
4 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
4 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
2 år siden
Åh hjertesmerte
Freema
1 år, 7 måneder siden
råb
Halina Abram...
1 år, 10 måneder siden
Drømme
Salomon
4 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
7 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
3 år siden
Fin anmeldelse...
Kianna Kitte...
1 år, 6 måneder siden
Fuglene
Hanna Fink (...
6 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
6 år siden
No, i will not keep calm....
Julie Vester...
5 år siden
For første gang efter 6 måneders fravær herinde fra...

Sommeren kom - sommeren gik. Og sikke en sommer. Jeg var hjemme i perioden fra midt juni, til midt juli og det samlede antal af dage jeg var på min egen matrikkel, kan tælles på en hånd. Kursus, hospitalsundersøgelse og derefter en uge i Paris med kæresten (lækkert) og en en uge på bilferie i Sydtyskland med kæreste + hendes to børn (også lækkert). Det er noget vi åbenbart er sindsygt gode til - at rejse sammen :-)

Og midt i det hele besluttede vi os for at tage det store skridt og flytte sammen. Hun havde tænkt lidt over mit forslag med at vente på at skrive hende på skødet, til hun havde boet hos mig et år og kunne egentligt godt se det rimelige i dette. Til gengæld skal hun så kun betale halvdelen af forbruget hver måned det kommende år. Nogen vil sikkert mene hun tager røven på mig, når hun og hendes datter kan bo i mit hus for 2200 kr om måneden. Det har jeg valgt at undlade at forholde mig til. Det er den ordning vi er blevet enige om og det har jeg det helt fint med.

Sammenflytningen startede så medio august, da jeg kom hjem fra søen igen. Jeg havde dog lige et hængeparti - jeg fik en billet til Runrigs allersidste koncert på Stirling Castle (The Last Dance) i gave til min 50 års fødselsdag - flyrejse inkluderet. Og det var af en rigtigt god ven. Vi planlagde turen i februar og dengang virkede det logisk at vi tog os et grundigt kig på Edinburgh og omgivelser. Så vi planlagde 6 dage derovre, så vi kunne få set det hele. Turen inkluderede så også lige en fiks (læs: "DUM") ide med at bestige Arthurs Seat som er et udsigtpunkt over Edinburgh. Havde vi fulgt instrukserne fra hende vi boede hos (via Airbnb), så havde turen været på den langt mere fornøjelige side snarer end dybt udfordrende side. Men vi gjorde noget helt andet - til gengæld blev det så en god fortælling (da vi var kommet sikkert ned igen). Men det er en anden historie.

Som sagt... under planlægningen af hele turen i februar, virkede 6 dage som en forrygende ide, men en lidt dårlig ide, da det kolliderede med flytningen af min kæreste, skulle det vise sig. Men hun fik dog brugt mine 6 dages fravær derhjemme til at pakke og flytte lidt kasser ned til mig.

Desværre er sammenflytningen ikke sket uden komplikationer. Kærestens far (som hun ikke har haft kontakt med i over 10 år) kom pludselig i tanker om hans faderrolle på sit dødsleje og kontaktede hende via hans nuværende kone. Noget der trak tænder ud på hende, selvom hun var glad for at se ham og visa versa. Det var så i 11. time. Han døde bogstaveligt talt midt i vores flytning og i ugerne op til, besøgte hun ham 3 gange om ugen. Hun ville gerne være sammen med ham i videst muligt omfang. Fuldt forståeligt. Jeg ved selv hvordan det er, når ens farmand er derhenne, hvor manden med leen står og vinker afventende.

Udover det havde jeg også min mor på besøg i tre dage - vi skulle til vores årlige Rottefælderevy. En tradition jeg har haft med mine forældre siden 2005. Vi sprang sidste år over - af indlysende grunde. Så i år var første gang med en tom stol ved bordet, der hvor far plejede at sidde. Det var hyggeligt og sjovt - men I guder hvor han dog manglede. Jeg har været god til at fortrænge mit savn til ham i meget lang tid, men jeg må indrømme jeg kæmpede lidt den aften. Han elskede de aftener vi havde hvert år.

Nå, men det var så lige tre dages frirum fra flytteplaner og dødeligt syge svigerfædre jeg ikke kendte.

Udover det er hun i den grad havnet i overgangsalderen, med kogeture hver anden time - og med humørsvingninger som en løbsk yoyo. Og læg alt det oveni et i forvejen hidsigt temparement og medfødt kort lunte... man skal træde varsomt og tænke sig godt om, inden man åbner munden. En diciplin jeg desværre ikke behersker særigt godt.

Med disse ting lige oven i alt flytteriet - så gik flytningen jo ikke helt som præsten havde prædiket. Jeg har sejlet i over 30 år og er gennem mit arbejde ret omstillingsparat og kan gøre tingene ud fra et situationsbestemt udgangspunkt. Det lyder fint, men sådan har de fleste søfolk det.

Hun er derimod kontrolfreak, med alt hvad der følger med på både den positive og lidt udfordrende måde. Så er det sagt pænt.

Jeg ved ikke hvad kvinder forventer når man flytter sammen i den ene parts hjem - i dette tilfælde mandens. Kæresten havde i hvertfald forventet en færdigsyet sammenflytning, hvor hendes 25 flyttekasser kunne være pakket ud, senest to dage efter den store flyttedag. Og alt var ryddeligt. Det var det, hun havde gået og planlagt inde i sit hoved - og havde derfor også haft en forventning af, at jeg havde indpasset min ret sparsomme tid på matriklen efter dette. Og også hørt efter, når hun (vistnok) havde sagt flere gange at hun forventede at alt var klappet og klart nede hos mig, til det store ryk-ind.

Sådan gik det ikke. Langt fra. Jeg skubbede tre dage til side lige før selve sammenflytningen (altså den dag man lejer en giga trailer og overbelaster bagakslen på sin bil med flere 100%). Og gik igang. Jeg har måtte kassere rigtigt mange af mine ting, for at gøre plads i skuffer, kommoder og skabe. Mine ting fylder nu 25% af den samlede stuve-væk plads. Alligevel står der en anseelig bunke flyttekasser af hendes ude i havestuen som stadig er fyldte. Og dette til trods, at hun har lejet to store depotrum, hvor alle de ting og sager og møbler, som hun ikke vil have ned til mig, nu står opmagasineret - hun KUNNE jo få brug for dem, når hun efter et år... eller inden et år, finder ud af at hun ikke magter at være hos mig - af den ene eller anden grund. Men fair nok.

Men hendes utilfredshed over dette, er rettet ét sted hen: Gæt hvor (mod hvem)...yours truly.

Og jeg må erkende blankt, at jeg valgte at prioritere lidt forkert, den sparsomme tid jeg havde til at forberede sammenflytningen. I stedet for at sørge for at der var mere plads til hendes ting end jeg gjorde (og iøvrigt gøre hovedrent over alt), så valgte jeg at sætte hendes datters værelse øverst på min liste.

Vi havde aftalt at hendes datter skulle have værelse på et tomt og uudnyttet værelse. Der manglede at blive malet og lagt gulvtæppe (trægulvet er det originale fra 1924 og fyldt med søm, der skulle dykkes først, for at det evt kunne høvles - så løsningen med gulvtæppet var den bedste). Med kun 2 strømudtag og en nær-teenager der skulle bo der, skulle der også trækkes ny strøm. Der skulle købes nye møbler, etableres seng og det skulle indrettes i samråd med datteren. Jeg brugte 6 dage på dette projekt (2 dage p til flytningen og 4 dage efter flytningen) - og værelset blev fint - rigtigt fint og datteren blev superglad og jeg blev lidt stolt.

... indtil jeg fik lodret at vide, at hendes datter sagtens kunne have levet i et værelse uden TV og med strøm via forlængerledninger, indtil vi havde styr på alt andet, der ikke var plads til.

Og det har hun jo på sin vis ret i - jeg fik dog aldrig svar på hvorfor hun ikke lige havde prikket mig på skulderen nogle dage forinden, da tæppet var lagt og værelset i en snæver vending var fint beboeligt for en 12 årig pige, der ikke stiller de store krav. Dumme mig - min skyld.

Så jeg sad med bøjet nakke og tog imod. Lige på DÈT tidspunkt, havde jeg sgu ikke længere kræfter til at blive vred og give igen. Havde ellers rigeligt med skyts - men tænkte: Hvad vinder man ved det? Hvad vinder to voksne ved at sidde og smide en masse bebrejdende lort i hovedet på hinanden - uanset om det er MIG der var bøvehovedet der ikke havde tænkt sig ordenligt om... eller ej? INTET vindes. Så jeg valgte bare at erlære min del af arbejdet med det værelse tilendebragt.

Og gik ud og brugte 3 timer på at gøre mit køkken hovedrent - dejlig måde at køle ned på igen. Hun tilbød sin hjælp flere gange, men jeg var for arrig (og stædig) til at lade hende få ind fod indenfor mit midlertidige domicil for anger-management. På et tidspunkt, da jeg havde tømt samtlige skabe, skuffer og hylder så det dog så håbløst ud, at hun forhalede ud i havestuen og fandt et par flyttekasser hun kunne pakke ud i sin nyindrettede systue på 1. sal. Så gik vi ligesom ikke i vejen for hinanden.

Vi blev dog gode venner igen, fik snakket over en masse kaffe og aftalte at når jeg nu kommer hjem igen fra søen om 3 uger, så starter vi på en frisk og tager fat fra en ende af.

I mellemtiden vil hun så gøre datterens værelse færdigt med gardiner og alt det truntepynt der nu skal til for at det rigtigt kan komme til at ligne et nær-teenage-pigeværelse.

I min mellemtid vil jeg så lige bruge mine 29 dages fravær på søen til at få trukket vejret og omgruppere mine indre resurser så fokus kan blive rettet 100% mod min kæreste og hendes behov.

Så endnu engang må vennerne vente på sidelinien (de er begyndt at kalde mig "stranger"). Jeg magter ikke flere skideballer og skulle sidde og trøste hende fordi hun føler sig såret over min ubetænksomhed og egoisme. Og så er jeg måske også fri for at høre hende sige, at "alt det her er en dårlig ide" og "jeg vidste fra starten, at det her ville ske" og "det er fanme sidste gang jeg gør sådan noget her".

Men man lærer sgu at sætte pris på de aftener (dem har vi heldigvis en del af) hvor vi bare sidder tæt sammen i fifaen under samme tæppe, med et glas vin foran os og bare snakker...

De gør det hele værd... Jeg håber virkeligt de varer ved. Min kæreste er ikke en dum kælling. På ingen måde. Hun er en utrolig kærlig og givende pige, der vil gå gennem ild og is for de mennesker hun elsker og holder af - undertegnede inklusiv.

Men vi er to modsat rettede typer. Jeg er spontan, agerer situationsbestemt og er ikke så glad for at låse mig fast i alt for stramme planer. Dette er ikke ensbetydende med at jeg er lalleglad og ikke overholder mine aftaler. For dem overholder jeg. Men hvis tingene ikke lige kører efter samme skinne og hopper lidt ved siden af, så tager jeg dem derfra og retter dem ind igen stille og roligt. Jeg har det som en fisk i vandet, når situationen ændrer sig og stiller en udfordring og kræver ny planlægning.

Min kæreste er kontrolfreak og vil gerne skemalægge alt, hvis hun kan slippe afsted med det. Hun har virkeligt brug for at vide præcist hvad der er af planer et par uger frem og skrider det lidt, så har hun en meget lav stresstærskel og så går tingene sgu galt for hende.

Og vi VED de ting om hinanden. Men hvem skal tage mest hensyn til den andens personlighed på disse områder. Det er nok her den hænger mest. For ÈN ting har vi til fælles:

Vi er begge hamrende stædige. Og har lidt halvstærke personligheder - og er vant til at træffe beslutninger helt for os selv.

På et tidspunkt, må vi lære at mødes på midten - gør vi ikke det, så kan jeg frygte at hendes depotrum bliver tømt og tingene rykket ud til en 3. adresse.

Nå, men jeg kommer hjem om snart 2 uger. Fortsættelse følger - jeg er spændt på at se hvor mange flyttekasser der er tilbage i havestuen :D

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Under samme tag er publiceret 16/09-2018 19:29 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.