Hvad vil du være?
Marie Martin...
10 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
6 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
11 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
7 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
9 år siden
Kære natbog (X)
Olivia Birch...
9 år siden
It. Is. Yuge! YUGE, I tel...
Olivia Birch...
7 år siden
Svampe
Halina Abram...
6 år siden
Sig appelsin - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
7 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
8 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
9 år siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
11 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
Drømme
Salomon
9 år siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
9 år siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
7 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
8 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
9 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
Endnu en - Kasper Lund
Kasper Lund ...
7 år siden
Forfald
Hanna Fink (...
11 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
7 år siden
Om jeg vil være ved det eller ej, så har høringen tæret på kræfterne. Det er efterhånden 14 dage siden jeg sendte div. papir afsted. Ventetiden er altid lang når man venter på et afgørende svar, men der er ikke andet at gøre. Talte med Futte for ikke så lang tid siden. Grundet sukkersyge har han fået en tidsbegrænsning på 5 år på det alm kørekort, og 2 år på chaufførkortet. Han har på et tidspunkt som jeg haft den tidsbegrænset med 1 år. Jeg ved godt at min sygdom er i en hel anden boldgade, men jeg vil acceptere en tidsbegrænsning frem for afslag.

Vi var en smut overe ved min svigerfar i England i sidste uge. Han er efterhånden en ældre herre på 91 år, men klare sig faktisk rimelig godt. Der er dog nogle ting som han ikke priotere så højt. Bla. hygiejne i køkkenet. Der er skam ryttelig nok, men hvis man lagde en hånd på køkkenbordet, var den meget klisteret. Vi startede med at smide en bærepose fyldt med mad ud fra køleskabet der var for gammel. Derefter vaskede vi hele køkkenet ned. Claus skiftede vand 4 gange ved vask af det ca. 15 kvm gulv. Vi var også på kirkegården. Min svigermor er i den ukendtes gravsted. Jeg fik min svigerfar til at udpege hvor hun var, hvilket jeg er glad for at vide. Har fået lov til at få hendes symaskine, så den havde vi også med hjem, samt 3 bøger. Svigerfar havde ellers sagt at vi måtte tage alle bøger på dansk, men der var hovedsagelig flest kogebøger, som, jeg eller rettere Claus aldrig bruger. Hvis jeg kan slippe for at lave mad, så holder jeg mig langt fra det. Sammenlagt har jeg nok lavet mad 1 -2 mdr. i de 24 år vi har været sammen.

Husker første gang vi besøgte min svigermor på hospits. Hun var på toilettet, og da hun kom ud så hun forvirret på min svigerfar og Claus, men da hun fik øje på mig bag døren, kom det største smil på hendes læber. Dette fantastiske øjeblik vil jeg for evig vil gemme i mit hjerte, som noget af det smukkeste minde. Fik ved et af vores besøg sagt at jeg altid har holdt utrolig meget af hende. Tror ikke at hun på noget tidspunkt har været i tvivl om dette, men det betød meget for mig at få det sagt. Hun reagerede atter med forvirring og mumlede noget om datter/svigerdatter. En anden gang vi var på besøg, sagde hun at, hun var ked af hun ikke kunne hjælpe mig når jeg havde haft det skidt. Jeg prøvede at beroligede hende med at der var ikke noget hun kunne have gjort, at det var en proces jeg selv skulle igennem. Ved ikke om hun tog til sig. Havde hørt fra begge mine svigerinder at, min svigermor nogle gange havde bedt dem om at gå. Formoder at det var fordi at hun var træt, eller at hun ikke kunne rumme mere. Det var også det sidste hun gjorde ved os. Altså bad os om at gå. Jeg gav hende det sidste kys på panden inden jeg gik.

Jeg har været til clairvoyance 2 gange. Første gang med min svigerinde, og anden gang alene. Om man tror på det eller ej blev der sagt noget der tilnærmelsesvis kunne tolkes som min svigermor. Der blev bla. sagt.

-Farmor.
-En stille dame, der kunne være bestemt når det kræves.
-Problemstilling omkring maven.
-Man skal ikke bare smide ud.
-Det pæne service skal ikke bare stå i skabet. Man skal huske at bruge det.
- Huske at bruge min kreative side.
- og så noget med et smykke med en firkløver, eller et symbol derpå, med et ønske om lykke til, og om det må det gå mig godt.

Kan næsten hakke det hele af. Dog findes der ingen smykke, men jeg ved at det var det hun ønskede det bedste for mig. Derfor har jeg købt et vedhæng med en firkløver.

Her i aften eller rettere lige om lidt, skal vi til 18-års fødselsdag ved Claus' nevø. Håber ikke at festen slutter ved maden. Må hellere komme i tøjet.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget På vej i bad er publiceret 22/02-2019 17:07 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.