11 måneder, 4 dage siden

It ain't 'till the fat lady sings

Torsdag
Mille Larsen...
3 år siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
2 år siden
Min vingeskudte wingman
Flickarocks
5 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
7 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
5 år siden
Udtrækssofa og ubarberede...
Victoria Wan...
5 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
4 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
6 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
5 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
11 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
3 år siden
En mission i livet
Salomon
5 år siden
Firserdate
Tine Sønder ...
8 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
5 år siden
I sensommeren 2017 - få måneder efter min far døde -tog min mor og jeg til Prag. En tur hun skulle have haft med min far. Nu blev det så med mig istedet. Hun ville ikke presse mig for hårdt, da hun ved jeg er ret ophængt når jeg er hjemme, så hun sagde det sagtens kunne vente til foråret 2018. Men kraftigt belært af fars hurtige deroute og efterfølgende død, sagde jeg til hende, at det var NU vi skulle afsted. I forvejen var hende ene hofte begyndt at knirke fra tid til anden, så jeg ville ikke vente.

Det var en super god tur. Få måneder efter begyndte hun at få flere smerter og i foråret 2018 stod det klart, at hendes ene hofte var færdig. Hun ville aldrig have kunne gennemføre turen til Prag. Så vi var begge lykkelige over at vi tog turen i sensommeren.

Siden er det gået ned ad bakke med hende. Og i januar 2019 var det så slemt, at hun måtte gå med krykke og blev indstillet til en operation. Smerterne var tillige gået i lænden på hende og hun havde store problemer med at at komme ud af sengen om morgen - og gik meget dårligt, var afhængig af hjælp. Og slidt op i ansigtet af smerter.

Hun var så trist over det, for hun måtte jo også indse at Prag turen ville stå som den definitivt sidste udlandsrejse hun kom på. Hun var simpelthen for dårlig.

Hun blev dog opereret i foråret, men det hjalp ikke meget på smerterne - så var der et lille håb om en tur til London (som hun også drømte om), så vinkede hun farvel til det, 4 uger efter operationen.

For en måned siden havde jeg hende på besøg. Det gik lidt bedre. Smerterne i hoften havde fortaget sig, men lændesmerterne var der stadig. Hun havde fået at vide af fysioterapeuten, at hun skulle trænde på trapper og øve sig i at rette sig op - det ville være det eneste der hjalp.

Men når hun nu sidder derhjemme alene, så er der ikke meget motivation, så hun fik ikke gjort meget ved det. Det gjorde vi så noget ved under hendes 4 dage lange besøg. Og jeg skånede hende ikke.

En uge efter hun var taget hjem ringede hun... Hendes lændesmerter havde fortaget sig meget og hun var begyndt at gå meget mere - og gerne op og ned ad trapper hun kunne finde Roskilde.

Idag , 1½ måned senere, har jeg bestilt flybilletter til min mor og mig. Vi skal til London :-)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget It ain't 'till the fat lady sings er publiceret 16/08-2019 21:50 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.