4 måneder, 16 dage siden

Nul

Nisse-alert
Olivia Birch...
6 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
12 år siden
Genboen.
Ruth Christe...
4 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
4 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
4 år siden
Velkommen, efterår!
Josephine Lø...
6 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
5 år siden
håb
Halina Abram...
3 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
8 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
7 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
11 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
8 år siden
Klar til fest med regnbue...
Kianna Kitte...
2 år siden
Ferieafslutning
Hanna Fink (...
7 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
6 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
5 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
5 år siden
Toughest Race i København...
Kianna Kitte...
3 år siden
Karmacowboybukser og andr...
Olivia Birch...
5 år siden
19-03-17
Hannah White...
3 år siden
Lidt af hvert...
Kianna Kitte...
2 år siden
Lidt af det ene og det an...
Michala Esch...
13 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
6 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
6 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
8 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
3 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
4 år siden
Livets Tankespind
Caby
5 år siden
Klokken er 21:03, og jeg læser igen George Orwell/Eric Blair's essay "Why I write". Sikkert fordi jeg brugte omkring 2 timer i tog, så havde meget tid til at tænke, med en skøn udsigt. Forsøgte at læse Kahlil Gibran's 'The Beloved', en fantastisk bog, men også en bog der kræver MEGET indlevelse. Jeg har i hvert fald svært ved ikke at få lyst til at hæve blikket pga de enormt fantasi- og nysgerrighedsvækkende sætninger. Lidt som da jeg forsøgte at læse J. Krishnamurti's 'The Notebook', som endnu ikke er læst færdig, og som også giver en lyst til eventyr og udforskning. Omend jeg er vokset op med engelsk som andetsprog er det svær læsning til tider, men også givende på en anden måde end dansk, når sproget lige skal vendes en ekstra gang - jeg tror det er sundt at læse på andet end ens modersmål. Så er det bare lige det at lære sprog - det så svært! Jeg har det med at glemme, at engelsk er OVERALT i DK, men at ikke alle er komfortable med det. Klokken er 21:14. Ved besøget hos en ven i dag blev jeg mindet om, hvor vigtige billeder og fotografier er, hvordan de fortæller 1000 ord. Savner at male og tegne, endda at tage billeder. Men føler stadig at en bog skrevet til mig selv, til et ungt jeg der forgæves ledte/leder efter bøger om at være mand seksuelt misbrugt af en kvinde, skal have 1. prioritet. Det kan ikke være andet end en livslang kamp, men også en velsignelse. Omend der er rigeligt af andre kampe at kæmpe (!), er brydningen af tabuer, eller forsøg derpå, noget jeg skylder et af de sværeste tabuer at bryde. Kurt Kyed gjorde det, fantastisk. Han er mega sej. Blandede digte med prosa. Han viste at en svær historie KAN udgives, og at behandlere, socialrådgivere og forskere endda efterlyser materiale. Klokken er 21:25. Husker hans, Kurt Kyed's, bogreception. Hvordan han ikke var alene om det. Måske har jeg bidt i et for stort kødben, men så er det jo godt at man ikke bare er hvad man har oplevet, men også hvad man drømmer om, drømme såvel som mareridt. Hvad man føler, og hvad hvordan man perspektivere ens oplevelser - "Barndomsnatten i Dagens Lys" af Kurt Kyed er sgu en fed titel. Jeg overvejer noget ala "Ej moderknepper"/"Jeg er ikke pædofil"/"Berøringsangst er ikke lig med aseksualitet"/"Ja Ansu er mit rigtige navn"/"Nej jeg har aldrig haft en kæreste, og nej, er ikke homo, og nej, har intet imod homoer, og nej, forsøger ikke at sætte folk i bokse, og nej, har ikke en boksfetisch" etc etc, baseret på de mange fordomme mødt, når mennesker endelig ellers er modige nok til at forholde sig til historien. Jeg finder styrke i de VOLDSOMT mange gange jeg har fortalt min dybeste hemmelighed til andre, for så at høre en lignende historie fra dem. Seksuelt misbrugte er overalt. Overrepræsenteret blandt alkoholikere og narkomaner, blandt hjemløse og fængselsindsatte, men tabuer, misforståelser og vokal berøringsangst hindrer ændring af kultur, i alle lande. Alle lande i verden har problemet. Jeg forstår i dén grad hvorfor man ikke vil defineres af det, men påtales det ikke, IKKE I FUCKING AVISARTIKLER OG NYHEDSUDSENDELSER, men i hjemmene, på sociale medier osv osv ala #metoo, sker der aldrig en forandring. Men det er mere end bare at pege fingre. Det er at ændre noget psykologisk i generel kultur, at stoppe hungeren efter magt, status og autoritet - seksuelt misbrug handler sjældent om sex. For mig personligt var min mor fysisk og psykisk syg, men hendes Huntingtons Sygdom (rådnende hjerne) er ingen undskyldning, da sygdommen måske ikke var i udbrud ved overgrebene. Der ER ingen undskyldning for pædofili. Strafferammen i dag er et slag i solar plexus for alle ofre. Det er til grin, at gøre nar af konsekvenserne for seksuelt misbrugte. Som om samfundets behandling af én der står frem ikke var nok. Hvis dét at være seksuelt misbrugt ikke var lig med at være offer men en overlever (også som mand) af noget aldeles absurd, evt med kendte der fortalte deres historie på en anden måde end mange gør i dag, gjorde deres historie til noget andet end en artikel/et interview, virkelig dedikerede deres væren til at bryde tabuer, kunne en mindre absurd fremtid med SÅ VANVITTIG MEGET POTENTIALE GÅENDE TABT, måske være mulig. Klkokken er 21:51, og det der essay kan vist ikke læses færdigt idag, hurra for bogmærker, for en ven kigger forbi lige straks. Utroligt mange venner skrider når man fortæller noget tabubelagt. Hurra for dem der ikke gør.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nul er publiceret 16/07-2020 21:54 af Ansu Orheim (Prem).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.