2 måneder, 18 dage siden

Jeg kan ikke sove - Shall We Dance?

Hvor blev mit af?
roed
8 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
4 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
6 år siden
At skrive
Josephine Lø...
6 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
8 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
8 år siden
Under isen
Tine Sønder ...
8 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
4 år siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
4 år siden
Hundetræning
Chellepigen
7 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
6 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
6 år siden
Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
6 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
8 år siden
Sommerferie i Danmark
Marie-Christ...
4 år siden
Rocketman - Kasper Lund
Kasper Lund ...
4 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
8 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
5 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
5 år siden
No, i will not keep calm....
Julie Vester...
7 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
5 år siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
4 år siden
Gamle skole
Nikitaolsen1
5 år siden
Havde en hektisk dag i går med endeløse rækker af møder og lister med to-do's.
Og da jeg endelig smækkede min laptop sammen og vaklede i seng, myldrede tankerne videre.
Jeg er sikker på, at der er myriader af måde at afbryde mylderet, så man kan sove, men ikke for mig.
Ikke i går.
Så efter at have ligget søvnløs nogle timer stod jeg op, satte mig i sofaen og læste en times tid i I, Robot, bog 1 i Asimovs fantastiske robot-serie.
Jeg købte alle fire bind på Amazon den 19/1.
De blev afsendt samme dag fra Salt Lake City, USA.
Og leveret hos mig på Frederiksberg, Danmark den 21/1.
Amazon kan deres shit.
Nu kan jeg så sidde og vente på, at forargelsen en dag rammer denne særlige afart af konsumerisme og kræver offentlig bodsgang, sæk & aske, kombineret med livslang udelukkelse fra alle offentlige embeder og tillidsposter.
Og jeg ved godt, at jeg nu formentlig lyder som en hvid, privilegeblind, midaldrende mand, der tumler rundt i 2021 som den proverbiale elefant i den tilsvarende proverbiale glasbutik og i én og samme sætning formår både at udtrykke dyb disrespekt over for kodens tilstand, lokale boghandlere og #metoo.
Så skyd mig.
Få det overstået.
Og for nu at gøre anklageskriftet kompelt, så husk også lige at få med, at jeg kun undtagelsesvist sorterer mit affald, som regel starter opvaskemaskinen selv om den kun er ⅔ fyldt, og ALDRIG har overvejet af hvem, hvor eller hvordan mine underbukser bliver produceret.
Uanset størrelsen på maskerne i forargelsesnettet bliver det alligevel kun en sølle kradsen i toppen af det isbjerg, der er mine shortcummings.
Efter at have læst en times tid kunne jeg ikke koncentrere mig mere, men havde stadig for meget uro i hovedet til at sove.
Så jeg browsede gennem internettet og endte med at se John Wick 3 og Shall We Dance.
Jeg kan hører din undren.
Og deler den.
Ikke så meget over de enkelte film som sådan.
Mere over den smag i film, der rummer begge film ... og så i forlængelse af hinanden!
John Wick er min yndlingsactionfilm, og selv om 3'eren ikke nødvendigvis er den bedste i rækken, har den 3 meget centrale elementer: nogle af verdens bedst kooreograferede kampscener, malinois (min yndlingshunderace) og Helle Berry, der i en alder af 53 (som hun var, da filmen udkom) stadig er en af verdens smukkeste kvinder.
Shall We Dance er en overspillet, banal og floskeltung og kønsstereotyp romantisk-drama-musik-komedie, og jeg har ingen undskyldninger - jeg mener, Jennifer Lopez er guddommeligt smuk (!), men det MÅ ikke være hele forklaringen på, at jeg overhovedet startede på at se filmen og da slet ikke, at jeg med ovennævnte udgangspunkt holdt mig vågen i samfulde 106 minutter.
Ja, jeg har lige fremhævet to kvinder på grund af deres fysiske kvaliteter!
Føj dét til anklageskriftet og lad mig være i fred.
Efter lyden af Peter Gabriels version af The Book of Love var klinget ud med rulleteksterne rejste jeg mig fra sofaen og trissede i seng.
Jeg faldt i søvn på et sekund og sov som en baby.
I ca en time.
Så ringede min alarm.
Jeg følte mig ikke veludhvilet.
Men næsten.
Stod op.
Satte vand over til kaffe.
Gik i bad.
Klædte mig på og satte mig klar foran min laptop.
Kl 07:59 loggede jeg ind til dagens første møde; rødkindet, vandkæmmet og med et stort glas skoldende varm kaffe på bordet.
Jeg talte, lyttede, smilede, besluttede og noterede.
Jeg siger ikke, at jeg aldrig har været skarpere, men jeg var skarp nok.
Det var det vigtigste.
Regningen kommer senere.
Det ved jeg også godt.
Det forholder jeg mig til, når det bliver aktuelt.
Nu drysser jeg ud i virkeligheden og køber ind til weekenden.
Mælk og brød og sådan noget.
Og frugt.
Har lyst til mango.
Og papaya.
Og sol.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg kan ikke sove - Shall We Dance? er publiceret 22/01-2021 12:40 af Sean.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.