9 måneder, 2 dage siden

50-årig herre, ellers sund og rask

Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
14 år siden
Dagen i dag
Salomon
6 år siden
Flytning
Hanna Fink (...
5 år siden
Stemme
Halina Abram...
4 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
7 år siden
Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
6 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
9 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
7 år siden
Min drømmedagbog! Del 1.
Winnie Leth ...
6 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
4 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
4 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
6 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
9 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
6 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
6 år siden
Brakvand
Marie Martin...
7 år siden
Lufthavnen - sjæl i flamm...
Salomon
6 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
5 år siden
Udtrækssofa og ubarberede...
Victoria Wan...
6 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
9 år siden
Pandekagekomfur
Peter
8 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
7 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
2 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
4 år siden
råb
Halina Abram...
4 år siden
Fødselsdagsweekend.
Michala Esch...
13 år siden
Anden bog started
JesperSB
7 måneder, 18 dage siden
Velkommen, efterår!
Josephine Lø...
7 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
8 år siden
Guppy, vintertid, stjerne...
Mikala Rosen...
9 år siden
Oplevede det første gang tirsdag aften.
Gik hjemmefra med planer om at gå et par timer.
Mere måske.
Umiddelbart var alt som altid.
Tog sko og frakke på og planlagde imens i mit hoved musik og podcast jeg skulle høre undervejs.
Låste hoveddørens øverste lås og tog trappen ned.
Udenfor var det mørkt og koldt, men stille.
Drejede til venstre for enden af parkeringspladsen og gik op ad Vagtelvej.
Ved Mariendalsvej drejede jeg til højre og fortsatte ned forbi Solsortvej og videre mod Kristian Zahrtmanns Plads.
Og dér mærkede jeg det.
Lige ud for én af de nedrammede, refleksmærkede stolper, som advarer cyklister om vejbump, slap tyngdekraften for et øjeblik sit faste tag i mig, og et øjeblik var det, som om jeg svævede.
Ikke højt.
Eller længe.
Men nok til at bemærke det.
Måske, og det er virkelig ikke for at kritisere, men måske var grunden til at jeg overhovedet opdagede det, at tyngdekraften, da den tog fat igen, lissom ikke fik mig sat helt rigtigt på plads.
Som om dens fokus først var lidt på min ene side og så, millisekunder senere, skiftede til min anden.
Effekten var lidt som at gå på et skibsdæk.
Ikke et lille skib i høj sø på åbent hav.
Men et stort skib for anker i en bugt med let duvende bølger.
Og selv om det er min erfaring, at Kristian Zahrtmanns Plads i almindelighed ligger bomstille på alle tider af døgnet, var min tydelige fornemmelse dén aften, at den gyngede.
En anelse.
Og kun nogle få sekunder.
Men nok til at jeg rakte ud efter et vejskilt.
Per refleks.
Og holdt fast indtil grunden under mine fødder igen lå stille.
Da jeg efter kort tid slap grebet og begyndte at gå igen, havde tyngdekraften fået kalibreret sit tag i mig.
Næsten.
På resten af turen, havde jeg momentvis igen fornemmelsen af at svæve en smule.
Hjemme lagde jeg mig på min seng og mærkede efter.
Rolig, jævn puls.
Ingen følelsesforstyrrelser.
Ingen smerter.
Ingen antydning af sved eller temperaturstigning.
En hurtig gennemgang af de senest døgn, måltider, træning, toiletbesøg, arbejde, relationer, kaffe, spiritus, søvn afslørede intet påfaldende eller usædvanligt.
Tyngdekraft...
Blah!
Jeg tog et bad og gik i seng og faldt i søvn til en lydbog.
Og så tækte jeg ikke så meget mere over det.
Indtil det skete igen i går.
Denne gang sad jeg ved spisebordet i stuen og arbejdede.
Faktisk var jeg midt i et videomøde, da tyngdekraften igen glemte mig.
Denne gang varede det længere og blev akkompagneret af en sovende fornemmelse i højre side af mit ansigt.
Jeg gennemførte mødet og lagde mig så på sofaen.
Svimmelheden forsvandt, når jeg lå stille, men den prikkende fornemmelse i højre side af ansigtet, som kun var en antydning, men utvivlsom, fortsatte.
Jeg rejste mig et par gange og gik lidt rundt, hvilket straks aktiverede svimmelheden.
Efter et par timer ringede jeg 1813, hvilket efter få minutters samtale udløset en ambulance og en tur til hospitalet.
Blodsukker.
Blodprøve.
Blodtryk - forhøjet, men kun meget lidt over mit sædvanlige (Let forhøjede) niveau.
Puls.
Hjertekardiogram.
Saturation.
Basale nerologiske undersøgelser.
Spørgsmål om generelle helbredsforhold.
Ikke-ryger.
Ingen medicin.
Ingen familiehistorie med hjerteproblemer eller blodpropper eller hjerneblødninger.
Fysisk aktiv.
Ehvervsaktiv.
Normalvægtig ... det ER altså muskler!
Normal farve.
Normal temperatur.
Synstjek. Perifært syn og pupilrefleks.
Ingen muskesvækkelse i hverken arme eller ben.
Intet usædvanligt konkluderede ambulancemenneskerne.
Altså bortset fra tyngdekraftens momentane laisse-faire holding til min eksistens og den prikkende fornemmelse i 50 % af mit fjæs!
På hospitalet gentog en lægestuderende sekunderet af en læge ambulanceteamets undersøgelser og supplerede med nogle få neurologiske party-triks.
Konklusion: benign paroxymal positionel vertigo.
Og efter nogle øvelser med mit hoved i hænderne på lægen, der afsluttede med at erklære mig good-to-go, kunne jeg tøffe ud og tage en taxa hjem.
Var jeg stadig svimmel?
Yes.
ER jeg stadig svimmel?
Yeps.
Har der været noget tidspunkt siden mit videomøde igår, hvor jeg ikke hart været svimmel.
Ja, jeg har (næsten) ingen symptomer, når jeg sidder helt stille.
Følelsesforstyrelserne i mit ansigt er også langt mindre udtalte.
Og jeg har arbejdet hele dagen i dag, næsten uden problemer.
Men fordi jeg kan både læse og tænke, har jeg 0% fidus til diagnosen.
Så nu har jeg sendt en besked til min egen læge og bedt om foretræde.
Jeg er træt nu.
Og lidt sur.
Mest fordi den lægestuderende indleder det afsluttende notat med: 50-årig herre, ellers sund og rask...
50-årig herre!
Mig?!
What??
Hvornår helvede er det sket??
Fuck verden.
Jeg går i seng.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 50-årig herre, ellers sund og rask er publiceret 04/03-2021 22:45 af Sean.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.