Så er det igen lykkedes mig at glemme at spise i en hel dag... GLEMME! (Kan huske at jeg på et tidspunkt i eftermiddags kom i tanke om at jeg nok skulle spise noget, besluttede mig så for at lave noget mad efter jeg havde støvsuget, men så kom fra det)
Jeg har svært ved at forstå hvordan man overhovedet kan glemme sådan en ting... Burde kroppen ikke arbejde aktivt for at få en til at huske det?
Åbenbart ikke min krop :\

Forleden dag var jeg oppe i Lucas børnehave, til et møde som man bliver tilbudt efter tre mdr. Jeg regnede selvfølgelig, med at alt var som det skulle være, for ellers ville de jo nok ha' sagt noget.
...Og det var det også og mere til... De er simpelthen så glade for ham dernede, og de sagde, at det var dejligt at se, at jeg gav mig sådan tid til ham når jeg hentede og bragte ham... Jeg kunne have fløjet hjem, så glad blev jeg :)

Og imorgen skal vi så gå juleoptog i med amatør scenen... Det bliver så hygsomt. Bagefter holder vi julehygge hjemme hos os for de særligt udvalgte ;)

Men jeg skulle faktisk til at pynte hele hytten op da jeg lige fik lyst til at skrive her...
Men et visord skal der da lige være tid til:

Ingen kan skabe stress eller vrede i dit indre. Det er din måde at bearbejde virkeligheden på, der skaber begge dele.
(Ukendt)

Knus Majula