Skt. Bernhardhunde på skipisterne

Fuldkomment flyverskjul
Regitze Møbi...
7 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
5 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
7 år siden
Hej med jer!
vintergækken
8 år siden
Min russisk ven
Halina Abram...
4 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
3 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
5 år siden
Overspisning
Miriam Lidbe...
4 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
6 år siden
Pigsen
Poul Brasch ...
8 år siden
Wow, en regnbue af følels...
Neola
6 måneder, 27 dage siden
heh, lægeerklærning, - en...
Kenny Raun (...
7 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
5 år siden
Fredag 21 Marts - 2014
Sine Simonse...
7 år siden
Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
6 år siden
Glyptoteket
Tenna Herman...
4 år siden
Skipisterne sender deres velkendte lys ned over dalen, også kendt under navnet "Lower Mainland". Jeg går over for at købe ind med Freja med huerne trukket godt ned i vores pander. En uge med snot, feber og hoste har sat synlige spor. At være syg alene er trist, men overskueligt, at have sygt barn mens man selv er syg er uoverskueligt, at have sygt barn OG syg mand mens man selv er syg er umenneskeligt. Især når man lige mangler den der bedstemor eller søster som aflastning... de skulle vist noget andet... eller også var billetpriserne til Vancouver for dyre på denne tid af året!?

Vi kniber ballerne sammen og glæder os til at se svigermekanikken til foråret i hele to uger. Det bliver skønt at få besøg, vidunderligt at vise Vancouver frem til familien og lyksagligt at vise sit barn frem til mennesker som ikke har noget i klemme og som sagtens kan give een ret i, at hun da er det smukkeste og blideste lille væsen på jorden.

Jeg kigger længselsfuldt ud mod bjergene som ligger for enden af number 3 road som en anden spand guld. Derude dundrer den hvide stilhed ned fra himlen. Jeg stopper kampvognen og bøjer mig ned for at udpege verdens vidundere til mit barn. Det tager hende lidt tid at tage fokus fra min brune uldvante - som min kære mormor strikkede for to årtier siden - til noget "derude". Hvem ved, måske så hun kun den krage som sad 5 meter længere væk (hun er meget optaget af fugle), men jeg kunne lige mærke hvordan en følelse af glæde skyldede ind over mit trætte legeme.

De lover endog ufattelige mængder af sne i år. Så meget at Coquihalla Highway allerede er påvirket. De varsler om "avalanche" flere steder i bjergene så folk som bare må stå på ski i totalt ufremkommelige områder bør være ekstra påpasselige. De sætter jo ikke kun deres eget liv på spil her, men også de folk som rykker ud når ulykken er sket. Sankt Bernhardshundene!

Morten ser tegnefilm, det pus, og jeg bør vist lige få styr på et par ting eller to... huset har været under belejring i en uge nu og det er på tide at grave sig fri af vasketøj, støv, nullermænd, fedtpletter, opvask, rod på skrivebordet (som altid) og værst af alt: beskidt sengetøj!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Skt. Bernhardhunde på skipisterne er publiceret 28/11-2003 05:40 af Carina Malene Rømer (Lillemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.