1 år, 3 måneder siden

Sidste Brev til Mor

Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
9 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
7 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
7 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
8 år siden
Kindfede og røvfuld!
Racuelle Hei...
9 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
9 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
6 år siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
10 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
9 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
1 år, 8 måneder siden
råb
Halina Abram...
6 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
11 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
14 år siden
Holistisk eksistentialism...
Ansu Orheim ...
18 dage siden
Tegning
Jette Peters...
8 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
7 år siden
På vej mod overfladen
JetLi
2 år siden
Er der en mening?
Jønsse
8 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
9 år siden
I dag skulle det være.
Hannah White...
8 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
8 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 3 måneder siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
8 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
9 år siden
Jeg gør det snart
H.P Moeller
7 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
7 år siden
Min sidste kærlighedserklæring til min mor. Hun nåede at læse det få dage inden hun døde.❤️


Kære søde mor.

Græd ikke.
Selvom at jeg også udmærket ved, at det kan du ikke lade være med. ( indrømmet, så græder jeg også)????

For snart 10 år siden skrev jeg et brev til dig , som fik dig til at græde. Nu gør jeg det igen. Ikke fordi, at jeg vil have, at du skal græde, men fordi at JEG har brug for at du skal høre det. Og jeg brug for at sætte ord på.

Det er egentligt bare mine følelser i ord og bare for at sige til dig "det skal nok gå og jeg klarer det, mor" ~ for det ved jeg, at du måske har spekuleret over.
Jeg har forsøgt, at skrive , så det ikke lyder for trist og hårdt, men nok lidt mere poetisk positiv lyd
JED❤️

Jeg har været meget i tvivl om du skulle have det her brev. Om det er for hårdt for dig men jeg synes det er vigtigt. Og jeg ved også godt, du måske ikke har energien til at læse det, for det er lidt langt, men jeg håber at du gør. Evt så i små etaper.


Først lige et vers fra en af mine yndlingssange og jeg kunne ikke sige det bedre selv.

-"Åh hvorfor sku det ske?
Jeg havde ikke regnet med det.
Nu står jeg forandret og helt uden rigtige svar!- åh hvorfor sku det ske?- stadig er er det kun dig dig det ved at snart snart må du tá afsted,
tænk hvis jeg ku rejse med. Der hvor kun flyet når op , med sol mod sin sølvblanke krop, der tar mine tanker , der tar dine vinger dig hen.
Tror du, Du falder ned eller bæres af kærlighed?"


Til dig mor

Jeg troede ikke, at "snart" ville blive vores sidste
"vi ses" eller at jeg skulle sige farvel til dig så hurtigt.
Jeg er så ked af det og følelsesløs at jeg slet intet kan mærke. Selvom at jeg ikke viser det udadtil, så er jeg knust indeni.
Jeg håber på at du bare vil ruske i mig og sige at det hele bare er en drøm.

Når " dagen" starter uden dig og du ikke er her til at se solen stå op og skinne i mine øjne med tårer fyldt for dig, så vil jeg prøve at forstå, at en engel kom og kaldte på dig og tog dig i hånden. Den sagde, at din plads er klar til dig i himlen langt oppe og at du bliver nødt til at efterlade alle dem som elsker dig så højt. Og en tåre faldt fra dit øje.

Hvor er det dybt uretfærdigt altså. Du har altid kæmpet, støttet og været mit forbillede. Den sejeste og stærkeste kvinde jeg kender. Du har slet ikke fortjent det. Hvor er det uretfærdigt!

Hele mit liv har jeg altid troet, at du ikke ville dø. Du havde så meget at kæmpe for og så meget tilbage at gøre. Og det virkede næsten umuligt, at du skulle forlade mig. Men så indså jeg pludselig som et knytnæveslag , at sådan kunne det aldrig blive.
En tomhed og minder ville en dag erstatte dig.

Du er ikke rigtigt væk, så længe at jeg tror på, at der vil være en ny engel omkring mig nu.
Jeg er bare jaloux på de andre engle deroppe, at det nu er dem, som kan se dig og ikke mig.

Og når jeg tænker på dig bliver mit hjerte fyldt med sorg.

Men når "dagen" starter uden dig, så tror jeg ikke, at vi er langt fra hinanden, for hver gang , at jeg tænker på dig, er du lige i mit hjerte.
Din kærlighed lever i mig og jeg vil bare bare holde rigtigt godt fast i den.

Når ikke at Du er her mere.
Når der ikke er mere at gøre, er der stadig meget at gøre!
Jeg kan lade tårerne flyde eller smile fordi at du har levet.
Jeg kan lukke mine øjne og Be til at du vil komme tilbage eller jeg Kan åbne mine øjne og se alle de spor du har sat.
Jeg kan føle mig Tom fordi at jeg ikke længere Kan se dig eller jeg kan være fyldt af den kærlighed du gav.
Jeg kan tænke på dig og kun græde over at du er væk eller jeg Kan mindes dit glade dig og lade det leve videre.

Jeg vil for en stund græde, lukke mig ned, være Tom og vende ryggen til, for så, at åbne mine øjne og smile, mindes og fortsætte mit liv.

Jeg ved nu, at jeg skal leve mit liv , mens jeg har det og i modvind tager livet sin form.
Men at savnet altid vil være ubeskrivelig stort, men minderne større.

Kære søde mor.
Tvivl ikke på min kærlighed til dig. Ligesom jeg ikke har tvivlet på din.

Jeg vil ryge hårdt ned et øjeblik, men jeg skal også nok komme op igen og jeg skal nok klare mig. Jeg har arvet din styrke og det er jeg taknemlig for.

JEG ELSKER DIG❤️

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Sidste Brev til Mor er publiceret 21/12-2022 06:04 af Fru Flohr.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.