Den er min yndlings. Denne tid på året. Sommeren venter forude, men man skal være tilstede i nuet og nyde dagene. Vi skriver historie igen. En ny tørkeperiode præger landet. Jeg klager ikke. Faktisk nyder jeg fraværet af regn.

Der er endnu engang sket en masse. Jeg har mødt så mange søde mennesker, hvoraf nogle allerede har sat sit præg på mit liv og mine følelser.
For ikke så længe siden hvilede jeg rigtig godt i min nye civilstatus og så den alene som en fantastisk mulighed for at udforske og opdage nyt land. Nye kyster og horisonter.
En gammel bekendt fra år 1995 meldte sig pludselig på banen og herfra gik snakken lystigt. Det vakte latterkrampe i massevis og minutter blev til timer i en rødglødende telefon. Der røg masser af billeder af dagbogsider dateret 30 år tilbage i tiden i den retning, hvilket vakte endnu mere latter. Jeg følte mig SÅ set. Vi connectede totalt. Den fedeste følelse.
Desværre tror jeg at der er et massivt misbrug i spil. Det opdagede jeg efter flere telefonsamtaler og den var helt gal. Tror skaden er ret omfattende og stor. I dag skulle have været mødet til kaffe og den helt store snak. Platonisk vel at mærke, men han meldte afbud pga sygdom. Tænker det er alkoholrelateret.

Så har jeg mødt en fan! Det vil sige; det sagde han at han er. Det er en af mine faste læsere herindefra. Vi begyndte at skrive lidt mere for et stykke tid siden og det gik op for os begge, at han kun bor en station herfra. 9 minutter med tog. Desuden var vi begge singler og ikke forpligtet af noget eller nogen.
Vi mødtes i påsken og han gav kaffe på en café. Det var så hyggeligt og han var helt enormt sød. Det jeg vil kategorisere som et helt igennem godt menneske.
Vi skrev sammen efterfølgende, men nu ønsker han ikke mere kontakt, da jeg muligvis er blevet lidt mere end overfladisk involveret i en fyr 6 stationer herfra ...
Det respekterer jeg naturligvis.

Jeg har også mødt nogle andre via andre platforme. For ganske nylig blev det til mere end vin og snak. Det var meget forløsende og et vandfald blev udløst. Det satte ligesom noget i gang hos mig.

Det var dog på en oplagt - men ikke for mig seriøs - platform, at jeg oplevede noget der stak væsentligt dybere. Stationen var den samme. Afstanden 6. Det samme med alderen. Denne gang med mig som den ældste.
Det startede med skriverier. Hurtigt blev det Messenger og her tog det fart. Et FaceTime opkald slog det fast med syvtommersøm at det fysiske var tilstede. Billeder kom og gik. Mere og mere snak. Så meget at 3 timers søvn gjorde en af mine arbejdsdage ulidelig.
Vi måtte bare mødes. Det fysiske var vi enige om at vi måtte give efter for.
Herefter magi. Det var igår.
På skiftestationen på vejen hjem sad jeg på en bænk i solen med hans duft overalt på mig.
Foråret er virkelig kommet!