18 år siden

skrøbelige hjerte, arme og ben...

Døde dun
Tine Sønder ...
9 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
6 år siden
Jeg har skrevet en bog
Anastasia
4 år siden
AT forløb
Coleen
8 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
3 år siden
skulderklap
Jette Peters...
6 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
9 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
14 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
7 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
7 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
9 år siden
Kaos?
Per Z
8 år siden
De første dage
Michala Esch...
12 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
10 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
6 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
7 år siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
7 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
9 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
9 år siden
I går blev Peter overført fra Ålborg til Vejle sygehus, så jeg fik mit egoistiske ønske opfyldt om at ha' ham i nærheden.

Lægerne i Vejle har endnu ikke besluttet, hvornår han skal opereres, så vi har ingen anelse om, hvor langstrakt dette her bliver, men Peter er jo som sædvanlig bare så rolig, hvor jeg er mere utålmodig efter svar på alting. Vi må jo tage det hele som det kommer....., men det er nu dejligt, at jeg kan besøge ham et par gange om dagen uden at skulle køre flere hundrede km . Det er forøvrigt ret fornøjeligt at aflægge besøg på den afdeling, hvor han ligger - ortopædkirurgisk afd. hedder det vist. Det hele handler jo om brækkede arme og ben m.v, så alle har en historie at fortælle... En var væltet med en scooter, en anden faldet ned af et tag, en tredje havde fået en ølkasse i hovedet, og en fjerde fået fingrene i en brændekløver, og det skulle ikke undre mig, om det er lidt sådan, at historierne bliver bedre og bedre for hver gang, de fortælles... )))

Bortset fra Peter, er det, der fyldre mig mest i disse dage, min yngste datters kærestesorger - eller rettere sagt hendes store sorg og smerte over et brud med en sød fyr, hun ellers har kendt længe. En veninde er rendt med ham....., og Lene er bare så ked af det. Det gør så ondt at se hende sådan uden at kunne hjælpe - jeg kan jo kun lytte, gi' knus, holde om og fortælle hende, hvor meget jeg holder af hende... Det er så nemt at sige "lille ven, du er kun 16 - der skal nok komme en ny fyr til dig inden længe", men det mindsker jo ikke hendes smerte i nu'et. Jeg tror det gør lige ondt uanset hvor gammel man er, når man oplever et svigt af den art.

På fredag skulle Peter og jeg ha' været til Strib Vinterfestival og koncert med Sebastian m.fl., men det kan jo altså ikke lade sig gøre for Peters vedkommende, så jeg har spurgt mig lidt for, om hvem der kunne tænke sig at følges med mig i stedet - det ville jo være ærgerligt bare at spilde de 3-400 kr. billetterne har kostet. Min tvillingedatter Benthe vil heldigvis gerne med mig, så det glæder jeg mig til - det kan da kun blive hyggeligt med sådan en mor-datter tur.

Nå, jeg må hellere få mig rejst og ordnet lidt forskelligt, inden jeg skal i seng. Jeg synes næsten ikke jeg er her i disse dage - kun nogle få timer ad gangen og så lige om natten. Jeg har heldigvis været fri for behandlinger i klinikken de seneste par dage, men i morgen slipper jeg ikke, så det skal passes samtidig med sygebesøgene m.m., og på torsdag kommer Peters forældre herned fra Nordjylland, så da vil jeg jo gerne være klar til at invitere dem med herhjem til mig.

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget skrøbelige hjerte, arme og ben... er publiceret 10/02-2004 23:16 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.